Notater
Match 11,052 til 11,094 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 11052 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 33 | Madsdatter, Kirstina (I119)
|
| 11053 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 36 | Møller, Anders Madsen (I2244)
|
| 11054 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 51 | Møller, Mads Madsen (I2240)
|
| 11055 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 6 | Møller, Mads Madsen (I2238)
|
| 11056 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 6: d. 14. Decembr: begravet Sl: Mads Møllers Enke Anna Pedersdatter af Abildgaards Mølle - Gl: 53 Aar | Pedersdatter, Anne (I1548)
|
| 11057 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1765 - 1814 opslag 7: Dom: 1p: Epih: begravet Mads Møller og Hustrue Deres barn Leene. Gl. ½ Aar. | Madsdatter, Leene (I2239)
|
| 11058 | Thisted/Grurup sogn/Kirkebog 1924 - 1945 opslag 99 | Søndergaard, Andreas Petersen (I187)
|
| 11059 | Thisted/Lødderup sogn/Kirkebog 1756 - 1807 opslag 79: begravet 27. Junii: Anders Dalgaards Hustru i Fredsø, - 42 Aar | Andersdatter, Anne Cathrine (I2235)
|
| 11060 | Thisted/Skallerup sogn/Kirkebog 1814 - 1875 opslag 125 | Familie: Niels Nielsen Mark / Anna Madsdatter (F755)
|
| 11061 | Thisted/Thisted sogn/Kirkebog 1901 - 1910 opslag 189 Fol:223 | Familie: Frederik Ludvig Teodor Jørgensen / Nielsine Jensen (F5569)
|
| 11062 | Thisted/Thisted sogn/Kirkebog 1901 - 1910 opslag 360, Fol:359 | Jørgensen, Thora Betty Dagny (I14421)
|
| 11063 | Thisted/Vester Assels sogn/Kirkebog 1644 - 1807 opslag 151: d. 1. Aug Anders Christensens Hustru Kirsten Niels Daatter (?) 42 Aar | Nielsdatter, Kirsten (I2227)
|
| 11064 | Thisted/Vester Assels sogn/Kirkebog 1644 - 1807 opslag 156: 14. Febr Anders Christensen forrige Degn - 79 Aar 7 mdr. ? | Degn, Anders Christensen (I2226)
|
| 11065 | Thisted/Vester Assels sogn/Kirkebog 1644 - 1807 opslag 157: Begravet 1 April: Johanne Worms Dotter - 81 Aar 8 mdr. 3 dage. | Wormsdatter, Johanne (I2237)
|
| 11066 | Thisted/Vester Assels sogn/Kirkebog 1644 - 1807 opslag 67 | Familie: Anders Christensen Degn / Johanne Wormsdatter (F752)
|
| 11067 | Thisted/Ydby sogn/Kirkebog 1814 - 1833 opslag 71 | Familie: Peder Madsen Møller / Kirstine Johannesdatter (F754)
|
| 11068 | Thomas Bitsch overtog mellem 1793 (måske1797) - 1801 faderen, Johann Peter Bitschs kolonigård i Grønhøj, som han drev indtil sin død i 1822. Efter år 1800 blev det mere og mere almindelig, at bønderne lod deres bygninger forsikre i den alm. Brandforsikring for landbygninger i Danmark, der var oprettet i 1792, som et statslig foretagende. Den 03.sept. 1802 blev 11 gårde i Grønhøj og Firehuse forsikret, deriblandt også Thomas Bitschs gård. 1 ægteskab, hustuen var alkoholiker. Anna Pedersdatter, datter af Peder Thørgersen Hassing (Feldberedder) og Maren Jensd.From. 17. feb. 1817 forsøges forlig mellem Thomas Bitsch og Anna Maria Pedersdatter. Thomas Bitsch begærer skilsmisse på grund af konens drukkenskab, der går ud over ham og børnene. Forlig kan ikke opnåes B4. 974 Fjends herredsret I ægteskabet blev der 5 børn Kilde: fax. A.D. jan. 1996 s. 4. barn nr 5, samt fax mrk. 9,11, bogen "De sydtyske kolonisters bosættelse ". 2. det ægteskab, gift m. sin niece Thomas Bitsch gifter sig i 1821 med den 24 årige Eva Cathrine Bitsch (ved kgl. bevilling, formentlig grundet det nære slægtsskab, nemlig datter af Johan Philip Bitsch og Maria Cath. Winkler). I ægteskabet blev det et barn iflg. bogen "Alheden" s. 199, samt folketælling 1801 var Thomas Bitsch kolonist i (Frederikshøj) Grønhøj og 32 år , gift med den 29 årige dansker Anna Maria Petersdatter , datter af Peter From. De har på dette tidspunkt en datter Eva Cathrine på 2 år. Th. Bitsch har ved udflytningen fremvist et fæstebrev der har tilhørt hans bestefar, Johannes Jung vedr. | Bitsch, Thomas (I632)
|
| 11069 | Thomas Vie Nielsen Male Family -------------------------------------------------------------------------------- Event(s): Birth: 09 MAR 1846 Kobbero, Gettrup, Thisted, Denmark Christening: 22 MAR 1846 Gettrup, Thisted, Denmark Death: 04 MAR 1913 Gundtoft, Gettrup, Thisted, Denmark Burial: 13 MAR 1913 Gettrup, Thisted, Denmark -------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Inger Christine Christensdatter OR Dam Family Marriage: About 1875 Of, Gettrup, Thisted, Denmark | Vie, Thomas Nielsen (I152)
|
| 11070 | Thøger Jensen (Løvenbalk) var præst, skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle, så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen Sadolin, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som Sadolin havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's søn var Peder Thøgersen. | Løvenbalk, Thøger Jensen (I1907)
|
| 11071 | Thøger Pedersens mor, Anna Poulsdatter, tager efter gode venners råd til Århus og bad biskop Morten Madsen om, at hendes søn måtte ægte hans kære, ærlige og gudfrygtige datter Kirsten. | Familie: Thøger Pedersen / Christine Mortensdatter Leiel (F2304)
|
| 11072 | Thyborøn sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1909 - 1934 Thyborøn / Opslag Nr. 86 - Konfirmerede Piger 1924-1925 | Visholt, Sidsel Jensen (I13188)
|
| 11073 | Ti år efter Buni Nielsens død solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres fælles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadgård, og Jacob Bunisøn, 2/3 af den store gård i Immervad. Skødet af 20.okt.1649, bekræftet på Aarhuus byting 2.nov. s. å., findes endnu i Den gamle Bys arkiv på Købstadsmuseet. | Tøgersdatter, Maren (I5702)
|
| 11074 | Tidlige ejere af Aunsbjerg: (1340-) Erik Christoffersen Løvenbalk (2. halvdel af 1300-tallet) Niels Eriksen Løvenbalk (søn) (?-ca. 1438) Jens Nielsen Løvenbalk (søn) (ca. 1438-?) Erik Jensen Løvenbalk (søn) (?-ca. 1500) Erik Eriksen Løvenbalk (søn) (ca. 1500-1509) Gert Eriksen Løvenbalk (søn) (1509-1518) Niels Clementsen (2/3-part) og Predbjørn Podebusk (1/3-part) (1518-1523) Kronen (2/3-part) | Løvenbalk, Niels Eriksen til Avsbjerg (I1957)
|
| 11075 | Tidligere var det en akademisk grad mellem baccalaureusgraden og doktorgraden i teologi, medicin og jura og gav bl.a. licentiaten ret til at forelæse ved Københavns Universitet. Den blev afskaffet i medicin i 1854, i jura i 1872 og i teologi i 1917. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 11076 | Tiedemann trat am 25. März 1898 als Fahnenjunker der Preußischen Armee bei und wurde dort dem Grenadier-Regiment „König Friedrich Wilhelm IV.“ (1. Pommersches) Nr. 2 zugeteilt, wo er bis Dezember 1905 verblieb. Anschließend wechselte er am 19. Dezember 1905 zum 6. Westpreußischen Infanterie-Regiment Nr. 149 über. Zum 1. Oktober 1912 wechselte er als Adjutant im Range eines Oberleutnants zum Bezirkskommando von Schneidemühl über. Anschließend kehrte er zu seinem Stammregiment zurück, wo er in den Stab des I. Bataillons eingesetzt wurde. Im August 1914 erfolgte Tiedemanns Abkommandierung zum Reserve-Infanterie-Regiment 34, mit dem er im Zuge des Ersten Weltkriegs 1915/16 an der Ostfront im Verbande der 4. Division teilnahm. Ende 1916 wurde das Regiment an die Westfront verlegt. Hier fungierte Tiedemann bis November 1917 als Kompanieführer. Im Anschluss hieran, war er für kurze Zeit als Adjutant beim Stabe der 80. Reserve-Division eingesetzt, kehrte jedoch schon im März 1918 zum Reserve-Infanterie-Regiment 34, wo er bis Kriegsende als Regimentsführer fungierte. Nach der Demobilisierung seines Regiments, wurde Tiedemann 1919 zu seinem alten Westpreußischen Infanterie-Regiment Nr. 149 zurückversetzt und 1920 in die Reichswehr als Hauptmann übernommen. Dort wurde er 1920 als Kompaniechef dem 4. (Preußischen) Infanterie-Regiment zugeteilt. Von dort, wechselte Tiedemann am 1. April 1922 in den Divisionsstab der 2. Division nach Stettin über, wo er bis Juli 1925 verblieb. Im August 1925 stieg er dann zum Kommandeur des II. Bataillons des 17. Infanterie-Regiments auf, dessen Posten er anschließend bis Februar 1929 innehielt. Anschließend wechselte er in den Regimentsstab des 9. (Preußischen) Infanterie-Regiments über, wechselte jedoch von dort aus schon wenige Monate später, im Oktober des gleiches Jahres, als Kommandeur des Wachregiments der Kommandantur von Berlin über. Dort verblieb Tiedemann bis Ende Januar 1932. Zum 31. Januar 1932 wurde er unter gleichzeitiger Verleihung des Charakters eines Generalmajors aus dem aktiven Wehrdienst entlassen. Seine Reaktivierung erfolgte jedoch schon fünf Monate später zum 1. Juli 1932. Hier fungierte er zunächst als Zivilist im Stab des Infanterie-Führers II in Schwerin. Am 1. Oktober 1933 wurde Tiedemann für den aktiven Militärdienst reaktiviert, wo er bis April 1936 als Kommandeur des Wehrbezirks von Labes fungierte. Anschließend war Landwehrkommandant von Stargard. Im Zuge der allgemeinen Mobilmachung im August 1939, wurde Tiedemann zum Kommandeur der 207. Infanterie-Division ernannt, mit der er anschließend im Polenfeldzug bis nach Gdingen vorstieß. Nach Beendigung des Blitzkrieges gegen Polen verblieb die Division bis Dezember 1939 dort als Besatzungsmacht. Hier wurde Tiedemann am 1. November 1939 zum Generalleutnant befördert. Anschließend wurde seine Division zur Grenzsicherung nach Westfalen verlegt, wo sie am Sitzkrieg beteiligt war. Mit Beginn des Westfeldzugs marschierte die Division unter Tiedemann über Holland bis kurz vor Paris. Nach Beendigung des Feldzuges, wurde die Division nach Deutschland zurückverlegt und im August 1940 aufgeteilt und „beurlaubt“. Im Zuge des bevorstehenden Balkanfeldzuges, wurde die Division unter Tiedemann, nunmehr als 207. Sicherungs-Division neu etabliert und war ab Juni 1941 am Ostfeldzug beteiligt. Dort war sie im Rahmen der Heeresgruppe Nord vorwiegend mit Sicherungsaufgaben im Rückwärtigen Heeresgebiet beauftragt, aber auch an den Abwehrkämpfen gegen ins Rückwärtige Heeresgebiet durchgebrochene feindliche Verbände im Winter 1941/42. Vom 11. Oktober bis 11. November 1941 war Tiedemann in Vertretung Befehlshaber des Rückwärtigen Heeresgebietes Nord, da der Befehlshaber Franz von Roques kurzzeitig ein Frontkommando hatte. Am 1. Januar 1943 wurde Tiedemann wie einige andere ältere Offiziere vom Divisionskommandeur an aufwärts an der Ostfront in die Führerreserve versetzt und übergab Kommando der 207. Sicherungs-Division an Generalleutnant Erich Hofmann. Im Rahmen der Aktion „Winterfestigkeit“ versetzte das Heerespersonalamt damals diejenigen Generale, „die den hohen Anforderungen des russischen Winters voraussichtlich nicht mehr gewachsen“ seien, in die Führerreserve. Tiedemann bekam kein neues Kommando mehr. Am 30. April 1943 wurde Tiedemann aus dem aktiven Wehrdienst verabschiedet. | von Tiedemann, Carl Gerhard Rudolf (I6512)
|
| 11077 | Tilknytning til forældre bygger kun på match med folketælling 1845. | Knudsen, Mathias (I12705)
|
| 11078 | Tilknytning til forældrene bygger udelukkende på folketællingen 1801. Madme. Maria Nielsen bar ham, og Jomfru Mette Cathrine Møller, holdt ham, forvalter Peter God(?), Christian Petersen, Møller og Kield Olesen (?)handler vare faddere. | Petersen, Johan Georg Wilhelm (I794)
|
| 11079 | tillige Canonicus og Provst i N. Lyng Herred | Hvass, Morten (I1908)
|
| 11080 | tillige Canonicus og Provst i N. Lyng Herred, af Viborg Domkirke. | Løvenbalk, Peder Pedersen (I1923)
|
| 11081 | Tillige lærer for nogle af Kongens og Kirstine Munks børn | Madsen, Morten (I5683)
|
| 11082 | Tilnavnet betyder blå tand eller blå teint, altså solbrændt. Harald har formodentlig hersket over et rige omkring Jelling, hvorfra han erobrede resten af Danmark, bl.a. ved at opføre fire eller fem Trelleborge, i Nørrejylland, på Fyn og Sjælland og måske i Skåne. Med undtagelse af den sidste er de alle dateret 979-981, samtidig med en ny befæstning af Dannevirke og en kolossal bro over Ravninge Enge til hurtigt at kunne føre tropper frem. Trelleborgene var militære, men også symbolske manifestationer af den nye tro, idet de i deres grundplan gengav tidens billede af både det jordiske og himmelske Jerusalem. Ca. 965 lod Harald sig omvende til kristendommen. Den tyske historikeskriver Widukind skriver, hvordan Harald lod sig overbevise om kristendommens sandhed af Poppo, der bar glødende jern. Som et monument over den vellykkede missionskrig rejste Harald i 980’erne den store Jellingsten og proklamerede, at han havde vundet sig al Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Mere sigende er stenens billedprogram, den sejrende Kristus på den ene side og den sejrende løve af Juda på den anden, som vinder over den gamle drage, hvormed Harald fik sin kongeværdighed knyttet an til middelalderens idealkonge David. Haralds missionsiver var stor; han overførte således sin far fra hans hedenske gravhøj i Jelling til den nyopførte kirke, altså nærmest en dåb efter døden. I midten af 980’erne gjorde sønnen Svend 1. Tveskæg oprør mod Harald, der måtte flygte til Wolin og døde af sine sår der. Han blev ført tilbage og begravet i Roskilde, hvor han en tid blev opfattet som helgen og martyr og gjorde mirakler; en decideret helgendyrkelse blev det dog aldrig til. | Gormsøn Blåtand, Konge Harald 1. af Danmark (I2042)
|
| 11083 | Tilnavnet betyder ’den altid gode’. Erik støttede sin bror Knud under oprøret imod ham i 1086, men gik bagefter i eksil i Sverige, mens hans bror Oluf 1. Hunger regerede. Erik blev tidlig kendt for sine omvendelsestogter mod venderne i Østersøen. Da han blev konge, arbejdede han for helgenkåringen af sin bror Knud 4. den Hellige, hvad der lykkedes i år 1100, og for oprettelsen af et ærkesæde for Norden uafhængigt af Hamburg-Bremen, hvilket skete med oprettelsen af ærkesædet i Lund i 1103/04. Samtidig drog Erik på korstog mod Jerusalem sammen med dronning Bodil og en større hær og med finansiel støtte fra den tyske kejser. Erik døde undervejs på Cypern efter at have fået en strålende modtagelse af kejseren i Konstantinopel, hvor han bl.a. modtog relikvier af den hellige Nikolaus, som han sendte hjem til sin fødselskirke i Slangerup. | Danmark, Kong Erik.I Ejegod af (I2014)
|
| 11084 | Tilnavnet betyder måske klippet skind, antagelig med betydningen den, der kan finde på at klippe fåret en ekstra gang for at få penge ud af det. Eriks mor regerede på hans vegne, mens han var mindreårig, men under svære vilkår. Ærkebiskop Jakob Erlandsen var i landflygtighed og støttede kong Abels søn Erik, hertug af Sønderjylland, der vandt et slag mod Margrethe ved Lohede i 1261, og mor og søn måtte gå i fangenskab. Erik blev løsladt ca.1264 og var nu klar til at overtage regeringen, men hans mor fortsatte med at have meget stor indflydelse de følgende årtier. Erik Klipping var omringet af fjender. I Sønderjylland var hertug Erik og hans søn Valdemar fortsat en trussel under hele hans regering. I Nørrejylland havde den norske konge store besiddelser med centrum i Horsens og Midtjylland, som han havde arvet gennem sin hustru, Ingeborg, datter af Erik 4. Plovpenning. Hendes søster var gift med Valdemar Birgersen af Sverige, der dermed fik store områder i Skåne, og i 1260 giftede kong Abels enke sig med Birger Jarl af Sverige. Erik Klippings indtægter var stærkt beskåret i forhold til hans forgængeres. Stormændene tvang Erik til at udstede en håndfæstning i 1282, hvor han bl.a. måtte love at indkalde danehof hvert år, så stormændenes synspunkter kunne blive hørt, og hans skatteudskrivning skulle begrænses. Erik måtte ofte støtte sig på tyske lejesoldater, en effektiv, men dyr løsning. Desuden allierede han sig med de rige hansebyer, især Lübeck, og i 1283 tilsluttede han sig et fredsforbund mellem nordtyske fyrster og hansestæderne, der i princippet også skulle støtte ham i tilfælde af krig. Økonomien forsøgte han at rette op ved at tilegne sig indtægter fra kirken og især ærkesædet. Retssagen i Rom med den landflygtige ærkebiskop Jakob Erlandsen fortsatte til 1274; konge og ærkebiskop udsonedes, og Jakob vendte hjemad, men døde pludselig på Rügen Sankt Cecilie nat 1286 blev Erik dræbt "i sin seng af sine egne, dem han elskede allermest, med 56 stiksår," således som den samtidige Rydårbog beretter. Mordet, der altså skyldtes en sammensværgelse, skete i den ensomt beliggende Finderup Lade, og Eriks døde legeme blev ført til Viborg og begravet der. Moderne undersøgelser af skelettet har vist, at han blev grundigt maltrakteret. Næste sommer blev en række af rigets mægtigste mænd dømt for mordet, bl.a. marsken Stig Andersen Hvide. Inden retssagen var de klogeligt flygtet til Norge, hvor de blev vel modtaget. Siden begyndelsen af 1900-t. har de fleste danske historikere ment, at de dømte ikke havde noget motiv til drabet og var ofre for et justitsmord. Samtiden har sikkert kendt mulige motiver langt bedre, end vi gør i dag, og i samtiden protesterede kun de dømte og deres nære familie. Det er på ingen måde umuligt, at marsk Stig og de øvrige faktisk stod bag mordet, men de nærmere detaljer er tabt. Kong Erik var glad for smukke kvinder, men at han skulle have forført Marsk Stigs hustru, er en meget senere tradition. | Klipping, Konge Erik V til danmark (I1977)
|
| 11085 | Tilnavnets betydning er uafklaret. Den 12-årige Erik blev konge, da hans far brutalt blev myrdet i Finderup Lade, og de første år fungerede faderens arge modstander hertug Valdemar af Sønderjylland som rigsforstander i samarbejde med fyrst Wizlav af Rügen og enkedronning Agnes. De fredløse, der var blevet dømt for mordet på Erik Klipping, angreb og plyndrede flere byer. I 1306 erobrede Erik Menved Hjelm, hvor Marsk Stig havde slået sig ned, men da var marsken for længst død. Krigen med Norge endte i første omgang med Hindsgavlfreden i 1295, som også tillod de fredløse, der stadig var i live, at vende tilbage til Danmark, dog måtte de aldrig opholde sig på samme ø som kongen. I 1289 valgte præsterne i Lund Jens Grand, som var af kongemordernes slægt, til ærkebiskop. Han måtte derfor aflægge en hård ed på altid at være loyal over for kongen, men han drog herefter til Rom og opgav sit embede, som paven derefter valgte ham til igen. Jens Grand var dermed fri for sit løfte. 9.4.1294 lod Erik Menved sin bror Christoffer fængsle Jens Grand. En pavelig trussel om korstog mod Erik Menved blev ignoreret. Halvandet år senere lykkedes det Jens Grand at flygte til Rom, og en langvarig retssag tog sin begyndelse. Jens Grand havde offentligt forkyndt, at han var ligeglad, om den sønderjyske hertug, en jøde, en muslim, en hedning eller fanden selv sad på Danmarks trone, når bare det ikke var Erik Menved eller hans bror. En første pavelig dom idømte Erik Menved til at udrede store erstatninger, men dommen blev ikke ført ud i livet. En ny retssag var ved at gå i hårknude, da Erik Menved ca. 1300 sendte et direkte trusselbrev til paven og nægtede nogensinde at lade ærkebispen komme ind i sit rige igen. Erstatningen faldt næsten bort, og Jens Grand blev forflyttet til Riga. I Østersøen indledte Erik Menved en målrettet handels- og ekspansionspolitik. Riga havde underlagt sig ham i 1298 for at få hjælp mod Den Tyske Orden, Novgorod fik han handelstraktater med fra ca. 1300, og i 1307 blev han byherre for Lübeck. I 1301 fik Erik bekræftet kejser Frederik 2.s Gyldne Bulle fra 1214, der afgav al land nord for Ejderen til den danske konge. Det økonomiske grundlag for den vældige ekspansion var skat og lån. I 1312 og igen i 1313 udbrød der bondeoprør på Sjælland og i Jylland pga. skatterne; kun med stort besvær blev det slået ned. Straffen var massehenrettelser, hoveri til opførelse af tvangsborge som Kalø og dertil nye ekstraskatter, bl.a. "guldkornet", en skæppe rug af hver mark guld, ejendommene var vurderet til. Erik Menved optog også lån i stadig større målestok mod pant i jord, eller han aflønnede lejetropsførere med jord. Holstenske grever var blandt kongens største kreditorer. Erik Menved var uden arvinger, da han døde. Han blev, hvad han har kunnet forudse, og hvad der må have pint ham, efterfulgt af sin bror og argeste modstander, Christoffer. | Menved Konge af Danmark (I1979)
|
| 11086 | Tinglysninger: 06-01-1962 udstedt forpagningskontrakt til Chr. Mikkelsen for en periode fra 01-03-1961 til 01-03-1968 med varierende afgift. Den bliver forlænget til 01-03-1971 mod en årlig afgift på kr 14.000 23-03-1962 bliver der tinglyst følgende klausul: Pligt for Grethe Crafack til ikke at kræve samejeforholdet ophævet inden Anna Crafacks fyldte 21. år. - 23-09-1962 udstedt arveudlægsskøde til Anna Skifter Crafack og Grethe Dorthea Crafack, der nu ejer ejendommen i fællesskab, værdien er sat til kr. 130.245 26-09-1969 Udlæg fra tømremester Th. Rothman, Brørup i Gretha Crafacks andel 1/4 af ejendommen kr.21.851,47, aflyst 28-11-1973 31-10-1969 Udpantning for Brørup kommune i Grethe Crafacks andel 1/4 ejendommen kr 4.028,97 aflyst 03-09-1974 29-20-1973 Ejerpantebrv til Anna S. Crafack, bevægelig rente, meddelt til Holsted Sparekasse i Anna Crafacks andel 3/4 af ejendommen kr 60.000.- | Hansen, Grethe Dorthea (I338)
|
| 11087 | Tinglysninger: 08-02-1936 pantebrev til Statskassen kr.2020 aflyst 08-01-1951 07-07-1936 får Theodor Carl skøde på ejendommen 07-07-1936 Pantebrev til Jenny M. Crafack kr. 6000.- 4% rente, afdragsfrit 02-01-1939 Obligationslån, vest og sydjyske kreditforening, 5% kr. 23.500,- aflyst 13-06-1978 31-03-1949 Pantebrev til Brørup sparekasse på kr.6000.- årlig afdrag kr 600.- 20-12-1956 Lånet bliver forhøjet med kr. 500.- og aflyst 10-11.1967 | Crafack, Theodor Carl (I334)
|
| 11088 | Tinglysninger: 10-11-1916 Dok. Overfor statsbanerne i anl. af till. til en privat overkørsel. 01-09-1922 Obligationslån, vest og sydjyske kreditforening 4½ % kr. 6000.- aflyst 22-01-1973 28-05-1935 Dok. Ang. en drænledning til nordre banegrøft. Vejen - Brørup, anlægsstation. | Skifter, Ane Kirstine Gjermine Christensdatter (I328)
|
| 11089 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1953)
|
| 11090 | Tirsdag bisættes tidligere borgmester i den gamle Stevns Kommune, Arne Ebdrup, der er afgået ved døden den 10. januar, efter lang tids sygdom, i en alder af 83 år. Bisættelsen finder sted fra Store Heddinge Kirke tirsdag den 15. januar klokken 13:00. http://stevns.netavis.nu/ | Ebdrup, Arne (I329)
|
| 11091 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 36 | Møller, Laurs Jensen (I7677)
|
| 11092 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 51. Frembaaren af Hans Jensens Kone Cæcilie Jensen af Langballegaarden og (?) af Tyende Edvard Larsen. s.S. [samme Sted] Førnævnte Gaardmand Hans Jensen, s. S. Tyende Niels Sørensen Møller, s. S. samt Barnets Fader. | Møller, Edvard Jensen (I7665)
|
| 11093 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 61. | Møller, Kristian Niels Jensen (I7674)
|
| 11094 | Tirstrup KB 1892-1902 opslag 11. | Møller, Jens Søren Jensen (I7675)
|