Notater
Match 12,213 til 12,255 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 12213 | Weniger minuten nach der Geburt | Werner, Anna Maria (I14051)
|
| 12214 | Werksstatt am Laufer Schlagturm | Beheim, Hans (I7411)
|
| 12215 | West Virginia, Deaths Index: Name: Ruben Boster Birth Date: abt 1865 Birth Place: Ohio Death Date: 7 Dec 1943 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 78 years 6 months 31 days Occupation: Huckter Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559883 | Boster, Ruben (I6676)
|
| 12216 | West Virginia, Deaths Index: Name: Wilson S. Boster Birth Date: abt 1870 Birth Place: Ohio Death Date: 27 Jan 1924 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 54 years 10 months 16 days Occupation: Huckster Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559881 | Boster, Wilson S. (I6677)
|
| 12217 | West Virginia, Deaths Index: Name: Wm C. Boster Birth Date: abt 1885 Birth Place: Ohio Death Date: Mar 1925 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 40 Occupation: Huxther Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559881 | Boster, William C (I6681)
|
| 12218 | Wiberg 1719 | Gleerup, Jørgen Christopher Johansen (I9531)
|
| 12219 | Wiberg nævner to datoer: 15/10 el. 5/11 1790. | Familie: Christen Stistrup Christensen / Else Lauridsdatter Bhie (F5230)
|
| 12220 | Wiberg: 23.02.1793 | Gleerup, Jørgen Christopher Johansen (I9531)
|
| 12221 | Wiberg: aug. 1698 | Hosum, Maren Olufsdatter (I5716)
|
| 12222 | wieder am 15.05.1448 und am 15.01.1452 | Förnberger, Hans (I11030)
|
| 12223 | Wiehe var elev ved Det Kongelige Teater i 1837 og fik sit store gennembrud med sin originale tolkning af Aladdin i 1842. Fra 1845 var han fastansat ved nationalscenen, bortset fra 1855-1856, da han grundet uenighed med ledelsen var tilknyttet Hofteatret en sæson. Han udmærkede sig som karakterskuespiller og romantisk elsker, f.eks. i rollen som Romeo i Romeo og Julie, hvor han spillede sammen med Johanne Luise Heiberg. De to udgjorde 1800-tallets mest berømte par på den danske teaterscene. I alt spillede Wiehe 252 roller. 1858 blev han Ridder af Dannebrog. | Wiehe, Michael Rosing (I1828)
|
| 12224 | Wikipedia | Gormsdatter, Gunhild (I2083)
|
| 12225 | Wilhelm Friedrich noteres som fraværen - Flyvehallen St i Aalborg (opsl.66) | Familie: Friedrich Wilhelm Klippert / Martha Beck (F72)
|
| 12226 | Wilhelmine Frederikke Stockfelth Køn: Kvinde Fødsel: Cirka 1849 Bopæl: 1. feb. 1870 Østergade, København, Denmark Alder: 21 Ægteskabelig stilling: Single | Stockfleth, Vilhelmine Frederikke (I13590)
|
| 12227 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Asseburg, Gisela von der (I2494)
|
| 12228 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | von Hoym, Siegfried (I2493)
|
| 12229 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Kroll, Catharina (I2491)
|
| 12230 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Herdegen, Ursula (I2487)
|
| 12231 | Winther var jo som digter den unge dameverdens sværmeri, som kavaler en vinding for ethvert elegant lag, og det fortælles at det første, damerne spurgte om, når de trådte ind i balsalen, var: "Kommer Christian Winther?" – skønt han jo ikke hørte til de helt unge. De lütthansske ungmøer, ikke mindst den næstældste Julie Constance, delte den almindelige begejstring. Da han fik adgang til hendes forældres og hendes eget nystiftede hjem, var hun en ung kone i de første år af tyverne, gift 1834 med den teologiske kandidat Christian Werliin, en ypperlig begavet og meget kundskabsrig mand, men af et stejlt og skarpt temperament. Han var Winther langt overlegen i verdenskløgt og menneskebedømmelse, men Winther havde forud for ham sin elskværdighed og sin smeltende sangergave. Den gensidige interesse, som han og Julie Werliin øjensynlig følte for hinanden, voksede ved fortsat tankeudveksling til varm sympati og, under påvirkning af ægteskabelig uoverensstemmelse, som havde sin søde modsætning i tilbederens sentimentalt-elegiske erotik, til en farligere følelse, hvis symptomer ægtemanden med stolthed ringeagtede. (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi) | Winther, Rasmus Villads CHRISTIAN Ferdinand (I14394)
|
| 12232 | Wird 1691 in das Patriziat aufgenommen. | von Neubronner, Marx Tobias (I2769)
|
| 12233 | Wird in Ulm und Augsburg als Kaufmann ausgebildet, geht 1573 für die Firma Melchior Manlich nach Tripolis, wird wegen einer Schuld der Firma von 20000 Dukaten in das Schuldgefängnis auf der Burg von Tripolis geworfen und kommt erst nach drei Jahren wieder frei. Nach seiner Heirat 1587 bis zum Lebensende ulmischer Pfleger zu Geislingen. | Krafft, Hans Ulrich (I4421)
|
| 12234 | wo auch sein Toten Schild befindlich. | Behaim, Berthold von Schwartzbach (I3270)
|
| 12235 | wo er gemeinsam mit Georg Major und Joachim Camerarius dem Älteren bei Philipp Melanchthon verkehrte. Hier studierte er Philosophie, Mathematik und Jura und nahm unter dem Einfluss Melanchthons und Martin Luthers ein Studium der alten Sprachen auf. | Paumgartner, Hieronymus der Älterer (I11150)
|
| 12236 | Wohl bald nach der Heirat gestorben und kinderlos. | Pfintzing, Clara (I11791)
|
| 12237 | Wohl ursprunglich Wandergiesser, der sich in Nürnberg niederlisst. | Kessler, Sifridus I (I4296)
|
| 12238 | World War I Draft Registration Cards | Raley, George Thomas (I6627)
|
| 12239 | World War I Draft Registration Cards | Raley, George Thomas (I6627)
|
| 12240 | World War I Draft Registration Cards, 1917-1918 about George Washington Glockengieser: Name: George Washington Glockengieser County: Randolph State: Arkansas Birth Date: 11 May 1873 Race: White FHL Roll Number: 1530575 | Glockengieser, George Washington (I6611)
|
| 12241 | World War I Draft Registration Cards: Name: Charlie Herman Boster County: Ripley State: Missouri Birthplace: Missouri,United States of America Birth Date: 17 Oct 1896 FHL Roll Number: 1683563 | Boster, Charles Herman (I6685)
|
| 12242 | World War I Draft Registration Cards: Name: Cicero Clarence Boster County: Ripley State: Missouri Birth Date: 10 Aug 1898 Race: White FHL Roll Number: 1683563 | Boster, Cicero Clarence (I6690)
|
| 12243 | World War I Selective Service System Draft Registration Cards | Glockengieser, Albert Lawrance (I6624)
|
| 12244 | Worm, Ole, 1667-1708, Professor, ældste Søn af Justitiarius Villum W., var født i Kjøbenhavn 6. Okt. 1667 og blev 6 Aar gammel sat i Hovedstadens Latinskole, hvorfra han 1685 dimitteredes til Universitetet. Allerede 1688 udnævntes han, kun 20 1/2 Aar gammel, til Professor philosophiæ ved Universitetet med Ret til at rykke op i det medicinske Fakultet -- et iøjnefaldende Exempel paa, hvad den Wormske Slægt formaaede at sætte igjennem for sine egne. Først maatte W. dog føre sine Studier, særlig i Lægevidenskaben, videre, og han rejste i den Anledning strax udenlands; gjennem en Del af Tyskland og Nederlandene kom han i Nov. 1689 til Leiden, hvor han studerede i 2 Aar, indtil han 1691 blev kaldt hjem for at overtage den ledige Post som Professor eloqventiæ; ved sin Faders Død overtog han dennes medicinske Lærestol; fra 1697 var han tillige nogle Aar Professor i Latin og Historie ved Ridderakademiet, indtil Svagelighed nødte ham til at nedlægge dette Embede. Han døde 28. April 1708. Gift 19. Dec. 1694 med Drude Cathrine Foss (d. 1727, begr. 23. Avg., 54 Aar gl.), eneste Datter af Rektor i Kjøbenhavn Mag. Jacob F. og Dorthe Brochmand. W.s Bidrag til Litteraturen ere uden videre Betydning. Univ. Progr. Worm, Lex. over lærde Mænd. G.L. Wad. | Worm, Ole Den Yngre Foss (I1912)
|
| 12245 | Worm, Villum, 1633-1704, Justitiarius, Søn af Professor Ole W. (d. 1654) og 2. Hustru, Susanne Madsdatter, fødtes i Kjøbenhavn 11. Sept. 1633 og undervistes til sit 14. Aar i Hjemmet, inden han sattes i Kjøbenhavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Universitetet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som Privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og theologiske Studier. Allerede 1652 gjorde han sin første Rejse, i det han fik Lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz paa deres Ambassade til England; efter at han 1653 havde taget Magistergraden, tiltraadte han sin vidtløftige Studierejse, fra hvilken han først 10 Aar efter vendte hjem. Over Leiden, hvor W. studerede 2 Aar, gik Rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange Ophold i Padua, hvor han 1657 erhvervede den medicinske Doktorhat og var den germanske Nations Bibliothekar, Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær Forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i Begreb med at gjøre en Afstikker til Spanien, da han 1662 fik Udnævnelse til Professor i Fysik ved Universitetet i Kjøbenhavn, hvor han indtraf næste Aar og 1664 tiltraadte sit Embede. Gjennemgribende Forandringer vare skete i de mange Aar, W. ikke havde set sit Fædreland; Svenskekrigen og den nye Regeringsform med dens Følger behøve kun at nævnes. Der var ganske andre Muligheder nu end tidligere for en Mand med W.s Evner og Uddannelse», Lægevidenskaben var vistnok hans Hovedstudium, men der var næppe mange Sider af den menneskelige Viden, som vare ham fremmede, og som han ikke i Bibliotheker og Musæer havde studeret med Flid; dertil havde den mangeaarige Omgang med lærde og Verdensmænd af de forskjelligste Nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig Dannelse og Menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige Dygtighed Anvendelse. Medens han ved Universitetet rykkede op til den medicinske Professur og gjentagne Gange valgtes til Rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin Ungdomsven Griffenfelds Efterfølger som Bibliothekar ved Kongens Bibliothek, et Embede, som han, i sine senere Aar dog kun nominelt, da andre vigtige Forretninger optog hans Tid, beklædte til sin Død. Det faldt i hans Lod at flytte Bibliotheket til dets nuværende Plads, og Samtiden roser i stærke Udtryk hans Omhu for dets Ordning og systematiske Opstilling. Allerede 1668 havde W. faaet Befaling til at optage Fortegnelse over Indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor Del skrev sig fra hans Faders Musæum, hvis Beskrivelse W. under sit Ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han Overtilsynet med Kunstkammeret. At W. under disse Forhold ikke fik megen Tid til praktisk Lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det Tilfældet, da han 1679 fik Sæde i Højesteret, hvor han 1690 succederede sin Morbroder Gehejmeraad Michael Vibe som Justitiarius og ledede Rettens Arbejde med Dygtighed og Energi. Ikke nok hermed, ogsaa i Danske Kancelli blev han Embedsmand ved 1684 at udnævnes til Kancelliraad; 1687 blev han Justitsraad, 1690 Etatsraad og 1694 Konferensraad; dette sidste var dog kun en Titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig Historiograf. At han kunde overkomme alle sine heterogene Embeder, er ufatteligt, selv om han i sine sidste Aar som Senior Universitatis var fritagen for at holde Forelæsninger; som Medlem af Konsistorium havde han stor Indflydelse paa Universitetets Forhold, og hans Stemme gjaldt her som et Orakel. Som saa mange andre af hin Tids høje Embedsmænd maatte han desuden arbejde i de mest forskjellige Kommissioner; i mange Aar sad han i Bestyrelsen for Hovedstadens Vandvæsen, 1683 var han Medlem af evisionskommissionen til Undersøgelse af Projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i Forening med Ole Borch overdraget at revidere Resens Atlas Daniæ, og til de saakaldte Kommissioner i Slottets Raadstue var han i sine senere Aar ofte kaldet. W.s litterære Virksomhed er, som man kunde vente det af en saa optaget Mand, kun ubetydelig. I Manuskript har han som kongl. Historiograf efterladt et annalistisk Arbejde over Christian IV’s Regeringstid (Uddr. i Danske Saml. 2. R. III). Den kostbare Samling af nordiske, især islandske Haandskrifter, som han for største Delen havde arvet efter sin Fader, gik til Grunde ved Branden 1728 i hans Søn Biskoppens Bibliothek. -- Hans private Liv var lykkeligt; 6. Nov. 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en Søster til Oversekretær Bolle L. (X, 487), født 11. Dec. 1647 og opdragen i Peder Resens Hus; hun fødte ham 8 Børn. I sine sidste Aar var W. svagelig og nedbøjet af Gigt; han døde 17. Marts 1704 i sin Gaard paa Gammeltorv. Hans Enke, der stiftede et Legat til Fordel for fattige i Ribe, hvorhen hun under Pesten 1711 var flygtet, som Udtryk for sin Taknemmelighed over, at hendes nærmeste vare blevne skaanede i den farlige Tid, overlevede ham til 5. Febr. 1722. Univ. Progr. over V. W. og Else Luxdorph. Worm, Lex. over lærde Mænd. P. Vinding, Wormiana Decora (1704). Werlauff, Det store kongl. Bibl. G. L. Wad. | Worm, Willum (I1913)
|
| 12246 | wurde aber 1590 entsetzt. | Förnberger, Augustin (I11061)
|
| 12247 | wurde aber am 6, Mai 1546 entsetz, weil er seine Dienstmagd geschwangert hatte. | Brenner, Gabriel (I11165)
|
| 12248 | wurde in St. Sebald geläutet. | Schlüsselbergerin*, Anna (I11191)
|
| 12249 | Wurde von Kaiser Ferdinand I mit einem Adels- und Wappenbrief in Wien 23.07.1560 begnadigt.. | Neubronner, Lorenz (I4358)
|
| 12250 | Württemberg: Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Albeck > Mischbuch 1562-1631 Band 1 bild 107 | Glockengiesser, Anna Maria (I4844)
|
| 12251 | Württemberg: Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Ulm (Eheregister) > Eheregister 1585-1630 Band 71 Bild 301 | Familie: Johannes Glockengiesser / Katharina Neubronner (F1844)
|
| 12252 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1464)
|
| 12253 | www.kjaerboel.dk | Matzen, Thomas (I260)
|
| 12254 | www.kjaerboel.dk | Sørensdatter, Maren (I272)
|
| 12255 | www.kjaerboel.dk | Nielsdatter, Anna (I287)
|