Notater
Match 1,893 til 1,935 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1893 | Døstrup KB 1742-1811 opslag 271: 1766 A. 26 Feb: Berthel Jensens Barn af Finnerup. | Berthelsdatter, Maren (I7086)
|
| 1894 | Døstrup KB 1742-1811 opslag 276. Octobr. d. 2. blev Bertel Jensen i Finnerup begravn: 78 aar. | Jensen, Berthel (I5410)
|
| 1895 | Døstrup KB 1742-1811 opslag 296: 1744 A. 26. Febr: Bertel Jensen og Ane Niels Daatter i Finnerup. | Familie: Berthel Jensen / Ane Nielsdatter (F2206)
|
| 1896 | Døstrup KB 1742-1811 opslag 325: Fra Finnerup: Berthel Jensens Datter: Ane Berthels Datter. | Berthelsdatter, Anne (I5411)
|
| 1897 | Døstrup KB 1772-1811 opslag 282- Wilads Pedersen i Finderup, hans Søn Berthel ½ Aar gl: begraven. | Willadsen, Berthel (I5413)
|
| 1898 | Døstrup KB 1813-1853 opslag 209 Der er ingen alder anført ved begravelsen! | Pedersen, Willads (I5412)
|
| 1899 | Dråby KB 1908-1932 opslag 175 | Møller, Marie Jensen (I8054)
|
| 1900 | Dråby KB 1908-1932 opslag 177 | Møller, Elna Margrethe Jensen (I8055)
|
| 1901 | Dragstrup KB 1813-1876 DF ny opslag 196 Fol.198 75½ Aar gl. | Due, Peder Mandrup (I4042)
|
| 1902 | drei Söhne, Fünf Töchter | Familie: Anton der Ältere Koberger / Ursula Ingram (F1473)
|
| 1903 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I462)
|
| 1904 | Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844). I 818 tvang hans halvbror Ludvig den Fromme ham til at blive præst, en gerning han dog frivilligt fortsatte med efter de to var kommet til en fælles forståelse i 822. Fra 820 var han abbed af Luxeuil. Biskop af Metz i 823. I 831] udnævnte han Ansgar ham som ærkebiskop af Hammaburg (Hamburg). Drogo forblev meget tro mod hans halvbror Ludvig den Fromme og blev kapellan kejserens ærkebiskop i 835. Efter Ludvigs død i 840 begyndte Drogos indflydelse at formindskes, en process der fortsatte med ekstra kraft efter hans eneste (hel) bror Hugh døde i 844. I 844 sendte kejser Lothar ham til Rom for at overværer valget af Pave Sergius. Paven udnævnte ham da som apostelens kirkehyrde i Gallien og Germania, i hvilke position han i oktober 844 præsiderede over synoden i Yutz. Drogo døde ved et uheld den 8. december (november?) 855 (856?) og er begravet i Sankt Arnulfs kirke i Metz. Drogo var en stor kunstelsker og en af de største kunstmedicier i det 9. århundrede. Han fik katedralen i Metz udsmykket med kunstværker der tilhører det ypperste af karolingsk kunst. Heriblandt tre håndskriftsmanuskripter, hvoraf det yngste og måske det smukkeste er Drogos Sakramente. | Metz, Drogo Af (I3459)
|
| 1905 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2741)
|
| 1906 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2828)
|
| 1907 | Duchess of Connaught and Strathern. | Nora, Prinsesse Margaret Victoria Augusta Charlotte of Great Britain and Ireland (I4577)
|
| 1908 | Durup, Viborg amt KB 1845-1871 opslag 39. Forældrene: Ugift Mette Marie Villadsen hos sin Fader Gmd. Villads Hansen i Duruplund. Udlagt Barnefader Ungkarl Peder Andersen Lund i Tøndering. Faddere: Sypige Sine Villadsen i Lund, (?) Ane M. Jeppesen i Tøndering. Ung. Niels P. Andersen i (?) Durup. Hhristen Hansen i Harre. Ungk. Hans Villadsen i Lund. Bem.: Moderen 23 Aar. Barnefaderen har (?) (?) (?) (?). | Lund, Villads Andersen (I7343)
|
| 1909 | Durup, Viborg amt KB 1872-1889 opslag 81. Gaardmand i Duruplund, født Tøndering. 62½ Aar gl. | Hansen, Villads (I7361)
|
| 1910 | Dybe KB 1888-1891 opslag 2. | Nielsen, Adolf Georg (I7506)
|
| 1911 | Eberwyn (18821949) ~ 1906-1914 Pauline Langenfeld (1884-1970) ~ 1918-1919 Ellen Bischoff-Korthaus (1894-1936) 1920 Anne-Louise Husser (1891-1951) Viktor Adolf (1883-1961), Fürst zu Bentheim und Steinfurt ~ 1921 Prinzessin Stephanie zu Schaumburg-Lippe (1899-1925) ~ 1931 Prinzessin Rosa Helene zu Solms-Hohensolms-Lich (1901-1963) Karl Georg (1884-1951) 8 1914 Prinzessin Margarete von Schoenaich-Carolath (1888-1980) Elisabeth (1886-1959) Viktoria (1887-1961) Emma (1889-1905) Alexis Rainer (1891-1923) Friedrich (1894-1981) 8 1934 Louise von Gülich (18931949) | Pyrmont, Prinsesse Pauline zu Waldeck und (I6724)
|
| 1912 | Efter 1672 kendes hans skæbne ikke. | Rosenstand, Morten Tøgersen (I5685)
|
| 1913 | Efter at have hørt Bertrada berømmet for dyder og kulturel dannelse gjorde Pipin den lille, major domus i Frankerriget, hende til sin konkubine i 741, selv om han på dette tidspunkt allerede var gift og havde fem børn.[1] Hans første hustru var muligvis Leuthergis (født 715), der med Pipin havde følgende kendte børn: Talendus (født ca. 737) og Berthe (født ca. 739).[2] I 747 forstødte Pipin sin første hustru og sendte sine fem børn i kloster, hvorefter han giftede sig med Bertrada i 749. Efter at have forstødt den frankiske konge Childerik 3. lod Pipin sig og Bertrada krone som konge og dronning over Frankerriget i 751. Bertrada var meget aktiv som dronning, hvor hun rådgav kongen og fulgte ham på krigstogter. Efter nogle år synes Pipin dog af nu uvisse årsager at ville forstøde hende, men paven modsatte sig. Ved Pipins død i 768 besteg begge hendes overlevende sønner Karl og Karloman tronen, men Bertrada havde i begyndelsen stor indflydelse på dem. Efter sin død blev hun begravet i Klosterkirken Saint-Denis ved siden af sin mand. | Bertrada af Laon (I3466)
|
| 1914 | Efter at være blevet udlært, fik P.F. Sandberg først ledelsen af et af fabrikkens væveværksteder, hvorefter han tog til København for at studere ved Kunstakademiets tegneklasse og høre forelæsninger i fysik hos H.C. Ørsted. Derefter rejste han 2 år til Tyskland for at uddanne sig yderligere i væveriet, bl.a. i Berlin og Chemnitz i Sachsen samt i Wien . I 1836 bliver han fabriksmester på Køng Fabrik efter Hans Peter Petersen, som i 1832 havde overtaget hvervet efter Chr. Hansen, som døde d. 22/5-1829. I Tyskland havde Sandberg studeret damaskvæveriets nyeste metoder og indførte mere og mere disse på Køng Fabrik, hvilket i høj grad forbedrede fabrikkens i forvejen gode ry. | Sandberg, Peter Ferdinand (I291)
|
| 1915 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I456)
|
| 1916 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I457)
|
| 1917 | Efter Else Cathrines død levede Niels Christian Axelsen fra senest 1857 sammen med - sin første kones søsterdatter, kusines datter og broder Daniels Steddatter - den fraskilte Ane Marie Pedersdatter, der var født 8. januar 1823 i Rønbjerg by og sogn og døde 31. oktober 1911 i Kirkebæk i Romlund Sogn, 88 år gl.; hun var datter af Kirsten Abrahamsdatter og ungkarl Peder Madsen (Lind) fra Thisted, Niels Christian Axelsen og Ane Marie blev gift i Fiskbæk 7. august 1860, mens hun ventede deres andet barn. | Axelsen, Niels Christian (I834)
|
| 1918 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1833)
|
| 1919 | Efter faderens død opdrages hun og broderen Ferdinand hos fabrikør Chr. Hansen på Køng fabrik.. | Sandberg, Charlotte Engelke Hedevig (I297)
|
| 1920 | Efter flere års overvejelser og forhandlinger, enedes den danske og den russiske regering i 2005 om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Begivenheden indledtes med en ceremoni i Roskilde Domkirke den 23. september 2006. Kisten kørtes til Christiansborg i København i den samme rustvogn, som blev brugt ved Dronning Ingrids begravelse i 2000. Fra Christiansborg blev båren på hestetrukken rustvogn kørt gennem København via Amalienborg til Langeliniekajen, hvor den blev overført til orlogsskibet Esbern Snare under Det danske kongehus' deltagelse. Da kisten var om bord, gav Batteriet Sixtus på Nyholm salut på (3x21 skud) og Esbern Snare afsejlede mod Sankt Petersborg. Ved passagen af finske Jussarö i Ekenäs skærgård kl. 12 den 25. september 2006 hædredes kejserinden i internationalt farvand med en salut fra det finske minefartøj Pohjanmaa. Efter tre dages transport fra Roskilde ankom Dagmar tirsdag den 26. september til Sankt Petersborg på 140 årsdagen for hendes første ankomst til Rusland som prinsesse Dagmar. Kisten blev bragt i land og placeret i Alexander Nevski-kapellet i parken til Peterhof. Den 28. september blev kejserinden efter en ceremoni i Isaac Katedralen gravlagt ved siden af sin mand zar Alexander 3. I Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg, 78 år efter sin død og 87 år efter hun forlod Rusland. | DAGMAR, Kejserinde Marie Sophie Frederikke af Danmark (I7695)
|
| 1921 | Efter hans død blev Lundby Mølle forpagtet af sønnerne Knud og Hans Olsen. | Söhrmann, Maren Kirstine (I207)
|
| 1922 | Efter hans død, blev der afholdt skifte, Skiftet, der er indført i Gislum Herreds skifteprotokol 1794-1820, fol. 327-361, og der nævnes, at første skiftehandling blev afholdt d. 21. januar 1812 mellem enken Ane Kirstien Nielsdatter og børnene: 1 pige Else Marie 12 år, Anne 9 år, 1 søn Niels 5 år. Besætning var 2 køer, 9 får, 2 lam. Formynder for børnene var deres farbroder Morten Pedersen, Farsø, og lav værge for enken var Niels Bjerregaard, Fovlum. https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195368#195368,32708654 | Pedersen, Jesper (I63)
|
| 1923 | Efter Herbert samlever hun med Svend Christensen og de får sønnen Leif Christensen. | Nielsen, Inge Johanna (I872)
|
| 1924 | Efter huslærervirksomhed drog han på en langvarig studierejse hvor han især studerede i Göttingen, Geneve og Paris. Efter hjemkomsten var R. 1759-61 lærer for arveprins Frederik, men egnede sig næppe hertil. 1761-63 og atter 1769,-71 var han derpå kommitteret i generaltoldkammeret. 1771 udnævntes han af J. F. Struensee til 1. borgmester i København hvad han var i halvanden måned hvorpå han udnævntes til 3. deputeret i det nyoprettede finanskollegium med hele landbovæsenet under sig. Denne stilling måtte han forlade efter syv måneders forløb ved Struensees fald. Stort set forgæves forsøgte R. at vinde den nye regering for sig; denne "forviste" ham til Segeberg hvor han var amtmand fra april 1772 til januar 1773. Derefter ophørte R.s embedsbane. Nogen selvstændig politisk indsats øvede R. ikke, og hans ry skriver sig ej heller fra hans embedsbane, men alene fra hans forfatterskab. Bedømmelsen af dette har været usædvanlig svingende hvilket nok skyldes at han er forekommet mange "en blanding af en betydelig skribent og en karikatur" (Edv. Holm). Det var R.s ambition at spille på alle det daværende åndslivs strenge så forfatterskabet har såvel en skønlitterær som en filosofisk, en samfundsteoretisk, en historisk og en aktuel politisk side. Mindst vellykket og tillige mest afgørende for R.s eftermæle som forfatter blev hans skønlitterære produktion. Hans lyrik i tidens, specielt F. Klopstocks odestil, forekom allerede samtiden svært tilgængelig og bidrog til over R. at nedkalde K. L. Rahbeks karakteristik: Tankens dag i sprogets nat. Ikke desto mindre regnedes R. af de intellektuelle kredse der i 1700-tallets sidste årtier samledes i de københavnske klubber for en af stjernerne på Danmarks litterære himmel. I P. A. Heibergs berømte indtogsvise fra 1790 "Ordner hænger man på idioter..." nævnes som de tilsidesatte begavelser "de Mallinger, Suhmer og Rother". | Rothe, Tyge Jesper (I10132)
|
| 1925 | Efter Jørgens død blev Else Catrine gift anden gang 27. september 1836 i Vroue med - sin fætter, mosters søn - Niels Christian Axelsen, der var født 13. december 1815 i Folsted i Ryde sogn og døde 14. februar 1902 i Kirkebæk i Romlund sogn, 87 år gl.; han var søn af Axel Jensen, glarmester af natmands-æt uden fast bopæl, og Ane Cathrine Jørgensdatter (parret blev først gift 1822). | Abrahamsdatter, Else Cathrine (I833)
|
| 1926 | efter kgl. Dispens af 15 Juni 1697 formedelst Slægtskab. | Familie: Christopher Rosenørn / Karen Christophersdatter de Hemmer (F3796)
|
| 1927 | efter lang Tids Sygdom | Nielsen, Thomas (I13432)
|
| 1928 | efter længere tids svaghed og sygdom. Bov KB 1808-1953 opslag 141-42 | Nissen, Jeppe Hansen (I11271)
|
| 1929 | Efter mandens død 1807 tager Kirstine tilbage til Køng, hvor hun tager ophold fed moderen og stedfader Christian Hansen, hvor også sønnen Peter Ferdinand Sandberg fødes. | Munch, Kirstine Marie (I294)
|
| 1930 | Efter mandens død er hun børnepasser hos Justitsråd Ludvig Bruun på Kroggård i Ribe Stift | Hermann, Jeanne (I3850)
|
| 1931 | Efter mandens død fragår hun arv og gæld | Bordier, Maren (I1835)
|
| 1932 | Efter mandens død på aftægt hos sønnen Christen. | Berthelsdatter, Maren (I629)
|
| 1933 | Efter Mary Anes død får han en husbestyrerinde Carla som dog dør omkring 1979. Omkring 1974 flytter han og Carla til Lønne ved Nymindegab. Omkring 1979 har han mødt Astrid og flytter sammen med hende i hendes hus, de bliver dog aldrig gift. | Toft, Jens Hansen (I673)
|
| 1934 | Efter moderens død blev Frida ansat på telefoncentralen i Kalundborg. Da søsteren Karen fik arbejde i København efter sin seminarieuddannelse, flyttede Frida sammen med hende i en lille lejlighed i Rosenvængets Alle 27C, og senere i en større lejlighed i Rosenvængets Alle 27. Senere købte de sammen en andelsjelighed i Strandboulevarden 5, hvor de boede resten af livet. | Larsen, Frida Frederikke Henriette (I1627)
|
| 1935 | efter nogle angivelser begravet i Viborg | Flemming, Anna Joakimsdatter (I1925)
|