Notater
Match 2,495 til 2,537 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2495 | Fødslen er reg. annonym i Rigshospitalets kirkebog, men må formodes at være Barn 1260 B, her anføres "Ugift fødende 1289 B ,21 år" hvilket passer med moderens alder. Blev umiddelbart efter fødslen sat i pleje hos en famile, hvor manden var ved banen, familen hed muligvis Nielsen. Er efter Vita G. formodning først kommet tilbage omkring 3 - 4 års alderen, ikke usandsynlig først efter at Loise Gloggengiesser er død . (ved folketælling februar 1916 figurerer hun ikke i husstanden). Københavns Overpræsidiet noterer at Kommis Andreas Gloggengiesser 26. maj 1915 søger om "Fuldmyndighedsbevilling", hvilket bevilliges 3. nov. samme år. (Sag 1163/1915). Skolegang i Randers og Gjessø og havde herefter plads ved Husgerning. Bor omkring 1935 i Højgade 14, Randers. (Adresse fundet i Andreas G. lommebog fra 1935) | Gloggengiesser, Helga Marie Ebdrup (I8)
|
| 2496 | Fødslen indført i Skjern KB 1828-1852 opslag 19 no. 13 - dog uden navn og fader ? | Nielsen, Anders Christian (I940)
|
| 2497 | født efter 1586 http://trees.ancestry.de/tree/4652666/person/-1570331428 | Glockengiesser, Johann Conrad (I3003)
|
| 2498 | Født i Ribe, død i Kbh. Ved forældrenes tidlige død tog først domprovst Jesper Mule, siden biskop Poul Madsen sig af K. der var sat i Ribe latinskole. Da bispen 1569 forflyttedes til Kbh. fulgte K. med, blev student ca. 1570 og var senere et par år hører ved Frue skole. 1578 studerede han i Wittenberg hvor han blev magister, siden opholdt han sig på universitetsstipendium i Tübingen (1579), Strasbourg (1580), Basel (158182) og studerede filosofi, fysik og medicin. Som hovmester for to unge adelsmænd af familien Munk rejste han igen til Basel (1583), Orléans (n.å.) og i Montpellier, det berømte lægevidenskabelige centrum (hvorfra han gjorde en afstikker til Paris), har han 1585 taget doktorgraden i filosofi og medicin, vistnok som den eneste danske. Efter sin hjemkomst (over Frankfurt og Basel) tiltrådte han n.å. professoratet i pædagogik og fungerede i nogle år tillige som universitetets notarius. 1590 blev han professor i matematik og senere s.å. i fysik. 159596 var han universitetets rektor og 15951600 Frue kirkes akademiske værge. Desuden praktiserede han som læge i Kbh. og synes at have været læge ved hoffet, dog næppe virkelig livmedicus; 158990 ledsagede han dronning Anna både på hendes mislykkede og på hendes endelige brudefærd til Skotland. | Krag, Anders (I4631)
|
| 2499 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1)
|
| 2500 | født natten mellem den 17. og 18. oktober. | Villadsdatter, Maren (I13103)
|
| 2501 | Født om eftermiddagen kl. 1. | Tedens, Sidsel Kirstina (I9060)
|
| 2502 | født omk.1520 http://trees.ancestry.de/tree/4652666/person/-1570331406 | Glockengiesser, Caspar (I3000)
|
| 2503 | Født på fødselsstiftelsen i København. Ved Johannes' konfirmation stå indfør som forældre "Ugift fødende No. 358 b " | Johansen, Johannes Barry (I378)
|
| 2504 | før 07.01.1898 | Andersen, Marie (I12134)
|
| 2505 | før 07.01.1898 | Mikkelsen, Lars Christian (I12133)
|
| 2506 | Før 1438 | Kessler, Glockengiesser Peter I (I2441)
|
| 2507 | Før reformationen i 1536 - i den katolske tid - havde sognepræsten, der også dengang boede i Vorning, sit udkomme af tre gårde. For det første var der selve præstegården i Vorning. Dernæst var der Annekspræstegårde i både Kvorning og Hammershøj. Anneksgårdene, som præsten havde fæstere siddende på, betalte deres afgifter til præsten, og der ud over skulle de også give husly og staldplads til præsten, når han havde ærinde i disse annekssogne. I årene omkring 1530 var spændinger mellem den gamle katolske kirke, der på egnen var ledet af biskop Jørgen Friis, Hald, og den nye lære, prædiket af Hans Tausen i Viborg, fik i høj grad indflydelse på Anneksgården i Hammershøj (og i nogen grad Kvorning). Den nye lære var bl.a. repræsenteret af Sognepræsten i Vorning-Kvorning-Hammershøj, Mads Mortensen Hegelund, 1527-1544. (Før ham havde hans ældre bror, Morten Mortensen Hegelund været præst i sognene, også han var lutheraner). Begge brødre havde en tid studeret i Vittenberg og havde der lært Luther og hans teologi at kende. Mads Hegelund var ud af Hegelund-familien i Viborg. Denne familie forsvarede i Viborg Hans Tausen mod biskop Jørgen Friis, der kraftigt modarbejdede den begyndende reformation. Den stridbare Jørgen Friis forsøgte derfor at modarbejde og genere familien Hegelund og dermed også sognepræsten i vore sogne, Mads Hegelund. Men kongen, Frederik den første, holdt hånden over den nye tros prædikanter, så det var først da kong Frederik den første lå på sit dødsleje, at bisp Jørgen Friis havde frit spil til at gribe ind overfor vores præst. Det gjorde han til gengæld effektivt: - Han tog de to Anneksgårde i Kvorning og Hammershøj fra sognepræsten og lagde dem til bispegodset. Men ikke nok med det, han forbød også præsten adgang til sine tre sognekirker. Dette skridt fra biskoppens side er nok foretaget allerede kort efter 1530, idet det ses, at præsten Mads Hegelund 1532 fik et tingsvidne fra Sønderlyng Herreds ting om, at fæsterne af Anneksgårdene hidtil havde betalt deres landgilde til sognepræsten og ikke til biskoppen. Men dette tingsvidne hjalp ikke præsten, og forholdene i landets ledelse de følgende år var heller ikke til fordel for vores sognepræst. Kong Frederik 1. døde april 1533, og Rigsrådet besluttede nu efter forslag fra de katolske biskopper at udskyde kongevalget. Dette udløste borgerkrigs lignende tilstande rundt om i landet: - Grevens Fejde, med Skipper Klements hærgen og afbrændte Herregårde (Vingegård, gården Gjandrup, Tjele Stenhus modstod dog forsøg på afbrænding). - Rigsrådet skyndte sig nu at få valgt en ny konge: Christian 3. (Frederik 1.s søn), der dog måtte kæmpe sig til magten. Sognepræsten Mads Hegelund lå ikke på den lade side. Allerede da Christian 3. i marts 1935 blev hyldet til konge i Viborg, klagede Mads Hegelund til kongen over, at biskoppen havde taget gårde og kirker fra ham. Kongens dom kom til at lyde på, at "præsten skulle have sit gods igen". Så let gik det dog ikke. Biskoppen beholdt foreløbig begge Anneksgårde. Og da så reformationen blev indført året efter (i 1536), hvor biskopperne blev fængslet og bispegodset inddraget under kronen, så fulgte de to gårde med ind som kongeligt gods. I årene derefter kæmpede vore sognepræster om at få de to gårde tilbage. Det blev dog først Mads Hegelunds efterfølger, Hans Hegelund, der i 1571 fik held til at få Kvorning Anneksgård tilbage til sognepræsten. Men Anneksgården i Hammershøj blev stadig liggende som kongens ejendom, og herfra blev den på et tidspunkt før 1690 solgt til herremanden på Fussingø. Præsterne fik dog gennem tiderne nogle ydelser fra Anneksgården i Hammershøj, og havde også stadig ret til ophold og staldplads på anneksgården. [Kilde: http://www.hammershoej-by.dk/anneksgaarde_reformationen.htm] | Hegelund, Mads Mortensen (I1518)
|
| 2508 | Førslev sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1814 - 1830 Førslev, Ny udgave / Opslag Nr. 159 | Familie: Andreas Albrecht Smith / Kirstine Marie Munch (F110)
|
| 2509 | Førslev sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1830 - 1841 Førslev, Ny udgave / Opslag Nr. 246 | Smith, Andreas Albrecht (I310)
|
| 2510 | Først i isenkræmmerlære, senere udlært som typograf på Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense 1865. Arbejdede nogle år i København som trykker hos Nielsen & Lydiche. Vendte tilbage til Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense, antagelig 1868, da faderen døde. Boede først i Klingenberg 27, Odense, flyttede til sit barndomshjem Holsedore 3. 1881 reflekterer PLG på en annonce. En kreds af borgere i Nexø søgte en bogtrykker og redaktør til et dagblad. Han blev ansat og der dannedes et selskab til financiering af det nye trykkeri i Nexø. Trykkeriet instaleredes i en tidligere stald i Nørregade i Nexø, og allerede 1. april 1882 udkom det første nummer af Bornholms Dagblad. Således financieret begyndte PLG sin virksomhed: Gornitzkas Bogtrykkeri, Nexø. | Gornitzka, Andreas Frederik Peter Lillie (I5780)
|
| 2511 | Førte sit ebede med den strængeste Redelighed og største Nøjagtighed. Da Orde i alle hans Forretninger og hans hele Vandel var ef de mange Dyder, der især udmærkede ham, nød han og en bestadig Sundhed indtil det sidste Aarstid af hans lange virksomme Embedsliv. Han var ikke gift, men for sin Familie og nærmeste Paarørende var han en sand Fader. Ikke at han glemte Fremmede, men følte en inderlig glæde ved at lindre sine trængende Medmenneskers Kaar. | Mørch Gleerup, Poul (I9668)
|
| 2512 | Fra Aa sogn | Sørensdatter, Ane Catrine (I123)
|
| 2513 | Fra Avisudklip 22 febr. 1895. Se mediefil! http://www.dlib.si/dLib.si_v2/StreamFile.aspx?URN=URN:NBN:SI:doc-XWY5RTEV&type=PDF. Gospodje Rltain so hueli okoli goriškegaTravnika mnogo posestev, liis, sernijišc, vrtov,ild. Po iicknm urbarskem zapisniku iz zadnjeectrlino XVJ, sloletja so so imenovali njihnajenmikt okoli Travnika: Nadalin« Bernhardt Gloggengiesser (v Gorici je bila torej e tedajlivarnioa za zvonovc)^ AUTOOVERSÆTTELSE (fra Tjekkisk-Slovens?) Herrer Rltain Lør hueli omkring GoriziaTravnik mange godser, Libi, sernijišc, haver,ILD. Efter iicknm urbarskem minutter fra den sidsteectrlino XVJ, sloletja samtidig kaldte demnajenmikt omkring engen Nadalin "BernhardtGloggengiesser (i Gorizia blev derfor Selv dalivarnioa for zvonovc) ^ Jakob Mauer (murer) ^Franzischko Maurer, Hanns S a b a t i niThomas M & llncr (niHnar) Baslian Villanesca | Gloggengiesser, Bernhardt (I1463)
|
| 2514 | Fra giftermålet 1692-1741 nævnes Christen Nielsen som indsat rakker, natmand eller "embedsmand" i Rønbjerg by og sogn. Han blev afløst af sønnesønnen Christen Hansen. Christen Nielsen, der vel var født senest 1655/1665 uvist hvor, var af ukendt herkomst. Han døde efter 1741, da hn og hans anden hustru nævnes blandt fadderne til sønnesønnes Christen Hansens søn Hans, døbt 1741 i Rønbjerg Kirke. Han - Christen Nielsen, embedsmand i Rønbjerg - blev gift første gang 1692 i Rønbjerg, trolovet 24. april og viet 29. amj, med Maren (rettere Marie) Hansdatter. Derefter blev Chrisen Nielsen gift (anden gang) 1738 i Rønbjerg, trolovet 4. juni og copuleret 30. juli med Cathrine Nielsdatter. Vedrørende hendes fødsel, herkomst og død intet fundet. Chrisen Nielsen, der altså var den ældst kendte stamfader til Rønbjerg-rakkerne, skal i 1692 være nævnt i Rønbjerg sogns kirkebog som Christen Nielsen Racke(r), men ellers betegnes han altid "embedsmand". 1721 nævnes "natmanden" første gang i kirkebogen, eller jævnligt som Mester Christian i Rønbjerg. I Rønbjerg kendes ingen natmand (embedsmand) før Christen Nielsen. Christen Nielsen boede i et - vist jordløst - hus i Rønbjerg på Estvadgaards gods. Huset og bestillingen gik åbenbart over til sønnesønnen Christen Hansen | Nielsen, Christen (I812)
|
| 2515 | Fra Rugsted Fed | Lund, Peder (I111)
|
| 2516 | Fra Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg. Side 268 Jørgen Abrahamsen: Han var født 1803 i Rønbjerg og døde 25. oktober 1850 i Skive af mavekræft, 47 år gl. Han blev gift første gang 2. december 1827 i Rønbjerg med - sit næstsøskendebarn - Else Sophie Nielsdatter. Efter Else Sophies død blev Jørgen Abrahamsen gift anden gang 6. august 1837 i Estvad med Mette Cathrine Andersdatter, der var født 16. september 1813 i Hindborg by og sogn og døde 13. juni 1864i (Vester) Lidegaards hedehus i Rønbjerg sogn af mavekrampe, 49 år gl. Hun var datter af omløbende betlere Kirsten Jensdatter fra Aulum sogn og Anders Axelsen, der på gennemrejse gjorde ophold hos gårdmand Jens Mogensen i Hindborg. - Mens moderen var af Svin-slægten, var faderen en broder til den bekendte Johs. Axelsen | Abrahamsen, Jørgen (I830)
|
| 2517 | Fra Uve Mark, Aast. | Bertelsdatter, Ane Kirstine (I83)
|
| 2518 | Fra Wikipedia: Horwitz & Kattentid A/S var en dansk cigarfabrik i København grundlagt 1892 af den fra Altona indvandrede Salomon Horwitz (1851-1930) samt grosserer Jens Julius Maximilian Kattentid (1856-?). Fabrikken lå først i Store Kongensgade 29 og dernæst i Kigkurren 6-8 på Islands Brygge i bygninger, der var opført 1915-17 ved Kay Schrøder. | Meiling, Anton (I13617)
|
| 2519 | Fraflyttet Tønder 01.03.1930 | Familie: Anton Christian Hansen / Wilhelmine Friederike Selle (F60)
|
| 2520 | Frans Schwartz var søn af kunstdrejer Johan Adam Schwartz. Oprindelig var han bestemt til i sin tid at overtage sin fars virksomhed og han arbejdede efter sin konfirmation nogen tid ved drejebænken, men lysten og evnen til at tegne og male lagde sig dog snart så stærkt for dagen, at han fik lov til at søge uddannelse som kunstner, og i 1866 blev han elev på Kunstakademiet, som han gennemgik på omkring 6 år. Inden da havde han søgt undervisning hos C.V. Nielsen. I 1874 debuterede han på Charlottenborg med den store karton Job og hans Venner, der var lønnet med den mindre guldmedalje, og som vakte ikke ringe opmærksomhed ved sin storstilede komposition og udmærkede formgivning ikke mindre end ved klar og gribende skildring af situationen og figurerne. Året efter udstillede han sit første maleri, I Stuen hos en Syg, der navnlig virkede ved den dybe alvor og fremtrædende storsind, hvormed kunstneren sundt og jævnt havde fortalt om kærlighedsforholdet mellem den syge kvinde og hendes datter; prægtig var det formet, men i koloritten mindre vellykket. Langt højere nåede Schwartz i det større billede Syge og skrøbelige søge Helbredelse hos Jesus (udstillet 1876). Også her var der vel et og andet at anke over i farvegivningen, men kompositionen var prægtig og fuld af liv og alle skikkelser og ikke mindst kristusfiguren – vidnesbyrd om dyb psykologisk evne og inderlig følelse. I 1878 foretog Schwartz sin første større rejse til udlandet, som han for øvrigt flere gange har gæstet uden nogen sinde at arbejde i noget fremmed atelier; blandt andet var han en tid i Spanien; samme år var hans Jacobs Død, der i koloristisk henseende hører til kunstnerens betydeligste frembringelser og også står højt ved sit følelsesindhold, udstillet. Mellem hans senere arbejder kunne, foruden nogle portrætter, hans store loftsmaleri på Frederiksborg, Frederik 3. som enevældig hersker, omgiven af repræsentanter for stænderne, og hans dekorative billeder i den soldenfeldtske stiftelse i København nævnes. Men for øvrigt har tallet på de malerier, han i de senere år har bragt frem for offentligheden, ikke været stort, dels vel fordi han har ofret en ikke ringe del af sin kraft på deltagelse i ledelsen af en skole for malere, dels på grund af hans meget stærkt udviklede selvkritik. Ikke blot som maler, men også som raderekunstner hører han til sin generations allermest fremragende mænd; men af de 90 for største delen udmærket skønne raderinger, han hidtil har udført, er kun et ringe antal kommet almenheden til gode. | Schwartz, Frans (I1824)
|
| 2521 | Frantz Ruland und seine Kinder wurden 1466 und 1490 in Nürnberg erwähnt [omtalt/nævt], er ist evtl. identisch mit dem 1476 in Wien erwähnten Goldschmied Frantz Horn. | Ruland, Frantz (I9226)
|
| 2522 | Franz-Joseph (*/- 1855) Friedrich (1856-1936), Feldmarschall Maria Christina (1858-1929), 8 König Alfons XII. von Spanien Karl Stephan (1860-1933) Eugen (1863-1954), Feldmarschall, Hochmeister Maria Eleonora (*/- 1864) | von Österreich, Ærkehertug Karl Ferdinand (I2807)
|
| 2523 | Fræer KB 1750-1813 opslag 129: 48 Aaar | Christensen, Niels (I10506)
|
| 2524 | Fræer KB 1750-1813 opslag 170: Den 21. April / Dominia Jubilate blev trolovede Christen Mortensen Skoleholder i Fræer Sogn og Anne Pedersdatter Enke efter forrige Skoleholder Sal. Niels Christensen. Forloverne vare Anders Christensen Krag og Niels Mortensen, begge af Fræer Sogn og Bye. | Familie: Christen Mortensen / Anne Pedersdatter (F273)
|
| 2525 | Fræer KB 1750-1813 opslag 170:: | Familie: Christen Mortensen / Anne Pedersdatter (F273)
|
| 2526 | Fræer KB 1750-1813 opslag 179. Den 8 Martii bleve Christen Pedersen Smed og Maren Bertelsdatter hos Skoleholder Enken i Fræer trolovede. Forlovere var Anders Krag og Xsten Brøndum, begge af Fræer Sogn. | Familie: Christen Pedersen, Smed / Maren Berthelsdatter (F235)
|
| 2527 | Fræer KB 1750-1813 opslag 32: Ålborg/Fræer sogn/Kirkebog 1750 - 1813 opsslag 17 Feria 2. Nativitas - Peder Smeds og Ellen Christens: barn af Fræer Kaldt........... Christen | Pedersen, Christen Smed (I774)
|
| 2528 | Fræer KB 1813-1840 opslag 118. Forlovere: Gårdmændene: Jens Chr. Jensen Bak og Peder Poulsen (?) i Fræer. | Familie: Andreas Juul / Kristine Marie Jensdatter Bach (F2247)
|
| 2529 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6719)
|
| 2530 | Fredagen der efter [Dom: 7 Trinit:] blef Jens Lauridsen i Gommerup Begrafent i hans alders 47 aar. Hand døde af en Byld, som satte sig i hans hoved bag hans Højre øer. | Lauersen, Jens (I10391)
|
| 2531 | Fredbjerggård var en fæstegård under hovedgården Kokkedal i Torslev sogn, Øster Han Herred, der havde en del strøgods i Himmerland. Bertel havde gården i fæste sammen med broderen Morten. Gårdens Hartkorn var 7 tdr. 7 skp. 3 fjdk. 2 alb. | Pedersen, Bertel (I73)
|
| 2532 | Fredbjerggård var en fæstegård under hovedgården Kokkedal i Torslev sogn, Øster Han Herred, der havde en del strøgods i Himmerland. Morten havde gården i fæste sammen med broderen Bertel. - Fredbjerg Gårdens Hartkorn var 7 tdr. 7 skp. 3 fjdk. 2 alb. | Pedersen, Morten (I65)
|
| 2533 | Frede Bressen | Wacker, Marie Kirstine (I7352)
|
| 2534 | Frede Bressen | Jacobsen, Anna Botilla (I7351)
|
| 2535 | Frede Bressen | Wacker, Jürgen Georg (I7350)
|
| 2536 | Frede Bressen | Christiansen, Peter Thomsen (I7349)
|
| 2537 | Fredensgade 7, opslag 26: Forhus, stuen: Husstanden: Louis. Chr. Petersen, Barber Principal, * 1852.25.02 ægteskab indgået 1884, 1 barn. Agnes Helmine Petersen *1861.20.12 , husmoder Olga Thora Petersen *1885.23.10, datter | Familie: Louis Christian Emanuel Petersen / Agnes Helmine Stampe (F5293)
|