Notater
Match 6,752 til 6,794 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 6752 | Jels KB 1872-1888 opslag 42: | Familie: Jens Georg Kristian Wiese / Magdalene Petersen Lund (F19)
|
| 6753 | Jels KB 1877-1901 opslag 38: | Wiese, Johan Christoffer (I61)
|
| 6754 | Jels KB 1877-1901 opslag 38: | Wiese, Jens Georg Kristian (I66)
|
| 6755 | Jels KB 1877-1901 opslag 38: | Wiese, Johan Christoffer (I67)
|
| 6756 | Jels KB 1877-1901 opslag 38: | Wiese, Caroline Wilhelmine (I5)
|
| 6757 | Jelstrup Family History http://www.tng.jelstrup.dk/getperson.php?personID=I1993&tree=jelstrup Almanakoptegnelse 21.11.1565 Note bind 2. s.10 | Hegelund, Peder Mortensen (I736)
|
| 6758 | Jens Bødtcher blev født på Kjærsgård på Fyn og opvoksede på Nebbegård ved Randers Fjord. Eksamen som examin. jur. og havde ansættelse på flere juridiske kontorer. Gik 1848 med i krigen som frivillig, herregårdskytte i Holstein. Købte senere en gård i Thorsted sogn i Bjerre herred, men måtte afgive den i de dårlige tider. Var en tid forvalter på Sorø Akademi. Blev 1864 stationsforvalter i Gentofte og stationsforvalter ved Københavns Bystation 1875. Udmærkede sig ved den dygtighed, hvormed han arbejdede i træ, ben og jern som snedker, drejer og smed. Blev 1850 gift med Emma Rosenstand, datter af justitiråd og herredsfoged Rosenstand. De ligger begge begravet på digteren Ludvig Bødtchers gravsted på Assistens kirkegård. | Bødker, Jens (I5610)
|
| 6759 | Jens Christian optræder flere gange i retsprotokollerne: omkring 1812 (Alder 26-27) QR Ulfborg-Hind herreders politiret, Retsmøde. omkring 1812 (Alder 26-27) QR Ulfborg-Hind herreders politiret, Underretsdom. omkring 1812 (Alder 26-27) QT Viborg tugt- og forbedringshus. Afsoning. 1813 (Alder 27-28) Viborg tugthus. Løsladelse. omkring 1813 (Alder 27-28) QK Viborg tugthus's kbg. Konfirmeret. 18 april 1835 (Alder 49) Bølling-Nørre Horne herreders ret. Tilhold: Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders Politiprotokol 1832-184o Aar 1835 den 18de April blev paa Bølling Nørre Herrreders Contoir at undertegnede Politiemester med Vidner Lybecker og schou nedsat en politieret for overensstemmende med AmtetsOrdre af 11 dennes at tilholde Jens Christian Jensen af Stauning fremtidig at søge lovligt Erhverv og afholde sig fra al Omstreifen. Amtets Ordre acteres saal: ## Jens Christian Jensen var efter Tilsigelse mødt og blev givet Tilhold i Overensstemmelse med Amtets Ordre hvornæst han blev demitteret. Politiretten hævet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev Lybecker [J. J.] Schou 25 maj 1835 (Alder 49) Bølling-Nørre Horne herreders ret, Vidne (i retssag): Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 Aaar 1835, den 25 Maii blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir nedsat en Politeret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange ifølge Amtets Ordre af 14de dennes blev optaget et Forhør over Jens Christian Jensen af Stauning til Oplysning om, hvor Ingeborg Jensdatter er født. Amtets Ordre med paategnet Stævning act. saalydende: ##. Indstævnte var mødt og afgav efter Formaning til Sandhed saadan Forklaring: at han har havt en Søster ved Navn Ingeborg Jensdatter, der omtrent i sit 40de Aar for nogen Tid siden, nærmere kan han ikke opgive, er død i Brøndum Sogn i Salling Land efter en Barselseng. Bemeldte Ingeborg Jensdatter var hans heel Søster og har efterladt sig flere uægte Børn og i sin sidste Levetid havde hun vandret omkring i Jylland uden fast Opholdssted. Hun er født i Thistrup Sogn ved Varde hos en Huusmand Hendrich Due, Aar og Dato kan han ei opgive. Forældrene, som paa den Tid vandrede om i Landet vare Faderen Jens Jensen, Kleistrup, Himmel Land, Moderen Chresten Jensen Christophersdatter fra Aulum Sogn, Skjerne Bye. Videre Oplysning kunne Deponenten ikke give, men tilføier, at flere gamle Personer i Thistrup Sogn, navnlig Karen Due, som maa vide Besked om den ommeldte Fødsel. I øvrigt vedbliver han, at Moderens Navn var Chresten Jensen, saa vidt han mindes, skjønt det blev ham betydet, at dette egentlig ikke var noget Fruentimmernavn. Demitteret. Retten hævet. Hertz _________________________________________ Udskrift af E. Tang Kristensen, "Det jyske Almueliv" Tillægsbind V, nr. 319. Rakkerne ville gerne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at følge med de andre, gravede de et hul i jorden og puttede han derned, gav ham en mellemmad i hånden og dansede rundt om hullet, idet de sagde: -"Hils fader Abraham fra mig!" Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone Stoffer var mand og kone. Hun var født i en fåresti, og han var født uden for en mands dør. De ville jo ikke have ham ind, da de så, hvilken tilstand hun var i, for hvor barnet var født, der kom det til at høre til. Han holdt ikke af det Svine-navn og sagde sel, st han hed Jens Kristian fra Stauning. Da han var en 60-70 år, skulle han konfirmeres. Han var jo ikke blevet det før. Præsten hed Skorup, og han var ikke meget dristig ved ham, for Jens Kristian var en stor, stærk karl, og derfor havde han også et par karle stående i forgangen, lav han læste med ham. Endelig tykte Jens Kristian, at det blev til nok med den her læsen, og så siger han: -"må a ikke spørge præsten om noget? Nårensind et pund smør koster 4 skilling, hvad skal vi så have for et læs hø!? Det kunne præsten ikke besvare. Der var en stak uden for Olesgård i Stauning, og så var Jens Kristian Svin med familie, hvoriblandt var en del halvvoksne døtre, kommen dertil en dag og sad ved stakken. Der var nu lavet en grob uden for stakken til at lede vandet fra, og så ville de her tøser, der var noget nær voksne , prøve på, om de kunne pisse over den her grob. april 1959 H. P. Hansen: "Natmandsfolk og Kjæltringer 1" Kilde: | Natmændsfolk og Kjæltringer I Dokument reference: pag. 182-ff. ____________________________________________ Uddrag af H. P. Hansen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1. Rosenkilde og Baggers forlag. Svinelægten. Jens og Kirsten fik 12 Børn, hvoeaf de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som små, kan jeg kun gøre rede for følgende: ......... 1785 "Torsdag den 23. Junij blev Natmanden Christopher Jensens Datter Kirsten Christophersdatter hendes u-ægte Barn hiemedøbt og kaldet Jens Christian, og udlagt til Barnefader Jens Jensen geworben Soldat inqvarteret i Randers *), saaledes udlagt af Anna Sørensdatter . Dom. 5. post Trinit. d. 26. Junij blev samme u-ægte Barn Jens Xstian hans Daab confirmeret: Else Iversdatter bar Barnet. Faddere vare Peder Jepsen, Præstens Avlskarl Søreb Villadss. Anne Vestergaard, Karen Xstensdatter" (Stavning kirkebog). I 1825 blev Jens Chr. Glerup kendt forsørgelsesberettiget i Stauning. Han havde henvendt sig til amtet med anmodning om at få besked på, hvor han var hjemmehørende, og i den anledning blev der den 17/2 1823 optaget politiretsforhør over ham ned Bølling-Nørre herred. Politiprotokollen oplyser: "Hans Navn er som angivet Jens Chr. Jensen. 38 Aar gl., født af Forældre Jens Jensen, som er død i Sønderschov i Borris for en del Aar siden, og Kirsten Christophersdatter, som lever og er under Forsørgelse under Fattigvæsenet i Aulum sogn. Hans Fader var ogsaa Glarmester og rejste omkring, som han har giort og giør endnu. Comparenten blev paa hans Forældresa Omvandring født i Jens Pigs Huus i Stauning Sogn, og indtil hans 15de Aar fulgte han med dem, men efter den Tid begyndte han at reise paa egen Haand som Glarmester og Blikkenslager, her i Ringkøbing Amt og har ikke været der udenfor, undtagen naar han har været i Varde Egnen og deromkring paa sine Vandringer, og har ikke opholdt sig længere end nogle Uger paa noget bestemt sted af Gangen, indtil, saavidt han husker, i Aaret 1812, da han tillige med Fruentimmeret Anne Margrethe, med hvem han, uden at være ægteviet til hende, da havde aflet 2 Børn, bleve tiltalte under Ulfborg-Hind Herreds Jurisdiction, og vare arresterede her i Byens Raadhus for Hæleri og Medvideri i et Tyveri, samt han hendømt til Viborg Tugthus i 1 Aar og hun 3 Maaneder, hvilke Straffe de udstod , og han blev med det samme confirmeret i Tugthuset. Da de var kommet ud af Tugthuset begyndte de igen deres Omvandring med hinaden, og have siden og føre endnu samme levnet og Maade at erhverve Livets Ophold paa, og have nu 4 levende Børn." Jens Chr. "Glerup" eller "Swin" synes at have hørt til de forholdsvis skikkelige Kjæltringer, eftersom man - med undtagelse af det nævnte tilfælde - ikke træffer ham blandt de mange andre skøjere, der fylder op i politi- og justitsprotokollerne, og dog giver Overleveingen ham enstemmigt det eftermæle, at han var slem til at rapse. En gammel mand, der er født i Brejning, har fortalt mig, hvorledes Jens Chr. med "kone" og barn en gang kom ind i fortællerens hjem. Kvinden satte sig paa skamlen og lod efter sædvane spolevuggen, hun bar på ryggen, hvile på bordet. Hun havde sat sig med ryggen til bordskuffen, og nu lagde drengen (fortælleren) mærke til, hvorledes kællingen samtidig med at hun syslede med barnet, fik listet et par skiver brød ud af bordskuffen, som hun puttede til sig. Imidlertid var manden heller ikke uvirksom. Han var, som sine søskende, velvoksen og gik med høj hat - uden puld. Når han nu stod inde i de lave bondestuer, kunne han uden synderlig møje ved at rokke lidt med hovedet få syle, fritter og lign. genstande, der i ældre tid havde deres plads ved loftsbjælkerne, praktiseret ned i sin hat. - Sådan gik det også nævnte sted, men drengen opdagede det og sagde: -"a trower æ syl æ fålden i di hat!". Jens Chr. så efter, -"jo, det var den minsandten også!" Så fik knægten sylen, hvorefter gæsterne forsvandt. Hos Moust Vestergaard i Skibild tog han ligeledes de fritter og syle, der sad ved bjælkerne. Uden for gaarden mødte han Moust, og da var han fræk nok til at falbyde tyvekosterne til deres rette ejer. Men Moust svarede: -"A pas Fanden om di freter - a hår freter nok!". Så stak Jens Chr. af. Men da Moust kom ind, opdagede han, at han alligevel ingen havde. På samme måde forsvandt der ikke så sjældent en pølse i kjæltringens hat, når han kunnefå lejlighed til at opholde sig i et køkken eller hvor der hang pølser ved bjælkerne. En af mine gamle fortællere har fortalt mig, at Jens Chr. Glerup gerne kom til hans hjem âen gang om foråret og âen gang om vinteren. Om vinteren lå ham på halm for ved bilæggeren, men om foråret eller sommeren ude i laden. Han lappede ved ruderne, klinkede potter og loddede utæt bliktøj o. s. v. Skønt Jens Chr. ellers var langfingret, stjal han aldrig i meddelerens hjem. I en gård i Ahle i Vorgod logerede han ligeledes en gang imellem, men der opførte han sig dog en gang mindre pænt. Da Jens Chr. næste gang kom der og bad om at måtte ligge der om natten, sagde manden -"Nej - for sidst du var her, stjal du min moders briller!" I "Jysk Almueliv" V. 693, fortælles, hvorledes "æ stuer Swin" fik en stikkekniv raget i sin hat i Holt i Rind, og hvorledes han et andet steds , mens han snakkede med konen, stod og viklede en snold uldgarnaf konens op om sine fingre. Garnet tog han selvfølgelig med sig. I en årrække levede han sammen med en kvinde fra Thy, der hed Anne Margrethe Henriksdatter. Parret fik flere Børn, men hvormange ved jeg ikke. Under deres omvandring fødte kvinden en dreng i Krogslund i Gjellerup sogn, som blev døbt i Gjellerup kirke d. 15. april 1816 *) og kaldt Christian Peter Severin Jensen - to år senere blev samme barn begravet i ørre. Senere fik de en anden søn døbt med samme navn. Det er denne, der blev gift med Mette Abelone i Sahl. I et pas udstedt af Bølling herreds kontor d. 4. Juli 1821 til Jens Christian Jensen, glarmester og kedelflikker af profession, der agtede aat rejse til Varde og omegn på sit håndværk og som blev fornyet d. d. 26. s. m. til en rejse gennem en del af Hammerum Herred til Holstebro og omegn, anføres at han har kone og 2 børn med sig. På nævnte rejsepas er følgende signalement angivet: Høj - øjme blå - lyst hår og "kan ikke skrive". Gamle folk, der mindes "Jens Christian fra Stauning", som han sekv navngav sig, har fortalt, at han så grim ud - havde en stor po'g (knude eller pose) under øjet på venstre side, og at han iøvrigt gik med en del messing på sit knivskaft etc. - han hyldede, som broderen, mundheldet "Jo mere messing, des større kjæltring!" I "Fra Dansk Folkemindesamling" II s. 27-28 har Kr. Larsen Vestergaard fortalt, at Jens Chr. Svin havde kastet kæp til Kjen Bråspande, der var fra Staby og ikke var af "taterrace". "Da min Faders Hede gik tæt op til Amtsstuen (i Madum sogn) vilde Jens Svin gerne have lov til at bygge et Hus dâer ved den gamle Landevej og lovede min Fader mange krumnæsede Kristianer og Frederiker (Specier) i Indfæste. -"Jeg forstår ikke Kjesten," siger min Fader til Kjen Bråspande, "at du vil løbe Landet rundt med den Jens Chr. Svien!" -"Det er den rareste Mennesk, man kan tænke sig!" siger Kjesten. Nå de fik da Lov til at bygge Huset, og de gravede sig så ind i en Bakke og satte en Sojvæg op foran, fi Sparrerne rejst og et Lyngknippe op til en Rejsekrans. Da holdt de så et stort Rejsegilde paa den nærliggende Amtsstue og Brændevinen flød rigelig. Ud paa Natten kom Taterne op at slås, og Kjen Bråspande fik nogle Klø. I hvert fald løb hun sin Vej, og kom ikke mere tilbage til Taterne, og Huset faldt snart ned." Om Jens Chr. Glerups Familieforhold giver lærer N. Møller følgende oplysninger, efter Jens Christians Sønnekone Mette Abelone i Sahl. (Skattegraveren 2/1888): Jens Sviens kvinde hed Ane Margrethe Dorthea og var nok fra Hammerum herred. Deres Børn var Kristian Peder Severin Jensen, Henrik Jensen, som rejste til Amerika, Kirsten Jensdatter, Sine Jensdatter, Ane Margrethe Jensdatter og Ane Lisbeth Jensdatter. Disse pigebørn udmærkede sig i deres ungdom ved en overordentlig skønhed. Kristian Peder kom sammen med en Datter af Peder Kristian Struer, der hed Mette Abelone. Han var en dygtig blikkenslåer og kom til at bo i et lille Hus i Sahl. De skal have haft 13 børn, af hvilke nogle lever her på egnen og er meget dygtige folk. Sine Jensdatter skal have været en ligefrem blændende skønhed. Hun kom til Holstebro og blev der gode venner med en krambodsvend Karl Severin hos kjøbmand Rygård. Han gav hende en mængde skjønne sager, såsom silkeklæder, bånd o. s. v. Der sagdes, at ingen af bønderpigerne kunne måle sig med Sine Jensdatter hverken i skønhed eller klædedragt, når de kom sammen til markedet. En historie, hvis pålidelighed jeg imidlertid ikke vil stå inde for, går ud på, at han en tid skal have løbet med hende, og at de skulle have haft det så småt, at hun måtte tage hans sidste skjorte i stykker til deres børn. Hans familie skulle så have sørget for, at de kom fra hinanden ovre i Kjøbenhavn. Sine Jensdatter kom senere sammen med en vis Didrik, og de kom til at bo i Tovstrup i Salling. Mads Lunde i Skjern, der var født i 1844, besøgte en gang som dreng en slægtning i Stauning, og da var han samtidig en smut henne i fattighuset, hvor Jens Chr. Svien sad og lavede "Pro'ser" (rettere pråseholdere) af træ, som han så beslog med blik. Sådan indretning tog han 4 skilling for. Da samme fortællers morbroder Kræ Kjargor i Slumstrup byggede sig et nyt stuehus, lavede Jens Chr. Svien blyvinduer dertil. Stauning sogns forhandlingsprotokol (sognerådets arkiv) indeholder kun følgende oplysninger om Jens Christian: 1842 24/2. Angaaende Jens Chr. Jensen blev man enige om, at det ei maatte tillades de Beboere, der skulle koste ham, derfor at give ham Betaling, da Følgen deref ville blive, at han i Forvejen ville optage Penge hos vedkommende Beboere og derved vorde sognet til større Byrde. De Beboere, der hidtil har sluttet privat Accord med ham, bør derfor alligevel koste ham saa mange Dage, som de var forpligtet til. Denne Bestemmelse skal bekendtgøres ved Kirkestævne med det tillige, at dersom de Beboere, der allerede uden Fattigcommissionens Tilladelse have givet ham Betaling for de Dage, de skulle koste ham, ei ville modtage ham de bestemte dage, skal han på deres Regning bortliciteres og Pengene, i tilfælde af Vægring, inddrives ved Udpantning. 1843 23/10. Angaaende J. Chr. J. blev man enige om at indgive en Ansøgning til Amtet, at det maatte tillades ham at nedsætte sig i Stauning som Glarmester og Blikkenslager. 1853 17/10. Jens Chr, J. forsørges i Fattighuset og til Husholderske sammesteds antages Ane Marie, som f. T. tjener hos Sognefoged Mads Vestergaard, i det mindste for et halvt Aar under samme Betingelser som Inger Marie hidtil har haft. 1858 25/2 bevilger man ham en kjole til 5 Rdl., og den 2/9 s. å. får han et par nye bukser. Et års tid efter, at han havde fået sine nye Klæder. døde han. Kirkebogen meddeler: Død 4/3 1859 Jens Christian Jensen, 74 Aar. Fattiglem i Stauning Fattighus, forhen Omløber og Glarmester. Søn af Omløbersken Kirsten Christophersdatter - som Fader udlagt gevorben Soldat Jens Jensen, Randers. Da manden var død, skulle liget bæres fra fattighuset over i våbenhuset, hvortil valgtes fire af sognets estimerede gårdmænd. Men før ligbærerne tog fat, maatte de naturligvis stramme sig op med en stor dram. De bar ham i et lagen, en mand i hvert hjørne. Da man kom op påkirkegården, var den ene af mændene, Kræ Buend, så uheldig at stumle over en grav - han slap sit tag og liget trimlede ud på kirkegården. Dertil bemærkede en af mændene lunt: "Nå, der ligger han - æ Swien!" - - - o o o - - - Noter: *) Barnet er ikke født i 1816, men 1817 og begravet i ørre i 1818. | Gleerup, Jens Christian Jensen (I977)
|
| 6760 | Jens Ebdrup Gregersen sælger Hotellet til sin fætter Hans Jensen Laigaard, var en kort tid ejer af Åby Kro på Fyn, købte så Støvring Gamle Kro og kort efter Støvring Ny Kro, i 1962 brændte Støvring Gl. Kro og under genopbygningen blev kroen solgt, Støvring Ny Kro blev bortforpagtet til Datteren Birthe, drev derpå i 10 år Hotel Himmerland i Års og var en kort periode tillige ejer af Fjordens perle ved Hadsund. | Gregersen, Jens Ebdrup (I1305)
|
| 6761 | Jens Ebdrup overtog gården, der var på 60 tdr. land, 1939 efter sin svigerfar, gården havde været i hustruens slægt gennem 5 generationer. | Ebdrup, Jens (I5392)
|
| 6762 | Jens Jørgensen Seerup, d. mellem 6.4. og 31.8.1739, amtmand. Død på Hald, begravet i Funder k. S. var fra 1700 birkedommer og inspektør ved baroniet Rysensteen og fik 1702 fra dette gården Herpinggård som han beholdt til 1717. 1712 blev han forvalter over Dronningborg ryttergods og fik kort efter tillige bestyrelsen af Mariager klosters gods der ved hans ivrige medarbejde var blevet sekvestreret 1713 og derpå mod en ringe erstatning dømt tilbage til kronen. Ved nytår 1715 forelagde han kongen plan om at bortsælge det dårligste, mest spredte ryttergods i landet, men samtidig ved køb af proprietærgods og benyttelse af tilbagekøbs- (relutions-)retten til det i tidligere tid til kronens kreditorer bortsolgte gods at danne nye, samlede områder. Sammen med etatsråd Ole Krabbe, under stadigt, yderst virksomt medarbejde af kongen personlig var S. fra 1716 den drivende kraft ved salg, køb og tilbagekøb af gods for vældige summer og gav yderligere stødet til oprettelsen af nye rytterdistrikter, omfattende omtrent 1/5 af landets hartkorn (tre i Jylland, et på Fyn og fire på Sjælland samt Møn). Han gennemførte disse forandringer uden smålig skelen til midlerne, men søgte næppe personlig vinding. Omlægningen betød en afgørende rationalisering af kronens virksomhed som godsejer. Flere år igennem stod han højt i kongens gunst, blev 1716 amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter, men ved sin hensynsløse iver for kronens fordel skabte han sig fjender blandt godsejerne, og kongen unddrog sig efterhånden hans indflydelse. 1725 fik han lejlighed til at udtale sig om de selvejende bønders rettigheder og pligter og viste atter sit indgående kendskab til landboforhold og sin iver for at skaffe kronen indtægter. Ved tronskiftet 1730 mistede han sine embeder. 171736 ejede han Hald gård og gods, og han ejede en tid gården Boller i Romlund sg. samt hovedgården Sejlgård i Funder sg. i hvis kirke han indrettede sig begravelse. Han udgav 1728 morgen- og aftenandagter (optrykt 1734). Justitsråd 1717. Etatsråd 1728. | Seerup, Jens Jørgensen (I5629)
|
| 6763 | Jens kom ud at tjene hos forskellige bønder.I 1856 rejser han med skudsmålet:Har tidligere begaaet Tyveri dog vides den sidste Tid ikke andet end godt om ham. Dette holdt dog ikke længe. Fra Arrestbogen: Den 11 april 1857. Dommeren bemærkede at der igaar om Aftenen kl. 9½ blev gjort Anmeldelse paa Politicontoiret om at Reebslagerlærling Jens Grummesgaard Pedersen samt Reebslagerlærling Andreas Olsen begge hos Reebslager Bonnesen i Holstebroe vare mistænkte for samme dags Eftermiddag at have bestjaalet Jens Pedersen ved hvem de havde været sammen i et Huus nær ved Holstebroe, idet et Barn havde seet at Jens Grummesgaard efter at have overbevist sig om at Jens Pedersen der var noget beskjænket var faldet i Søvn, havde oplukket dennes Baglomme og deraf udtaget hans Pung. Da Jens Grummesgaard Pedersen tidligere er dømt for Tyveri i Lemvig Kjøbstad og nyligen for samme Forbrydelse fik han en streng straf. Jens Grummesgaard Pedersen sad i Holstebro Arrest fra 11 april 1857 til 1864.Han blev flyttet fra det ene sted til det andet.i 1858 sad han i Randers,Transport der til 26 rigsd.1859 Transport til Vestervig,18 rigsd.Den 1.august 1860 til Horsens.16 rigsd.Atter i 1862 blev han flyttet til Horsens igen.10 august bliver han overflyttet til Viborg. I mellemtiden ved vi intet,men d 29 september 1872 bliver han atter indsat i Horsens Tugthus,denne gang i dømt 10 års straf for overfald og indbrud i Veirum Præstegård (Se avisartikler) | Pedersen, Jens Grummesgaard (I6036)
|
| 6764 | Jens Kristian Siem, Ja, Hejnsvig, M, 1885/09/15, Holsted, G, husfader, landbrug Else Marie Siem, Ja, Hejnsvig, K, 1884/10/31, Hejnsvig, G, husmoder Johanne Kirstine Siem, Ja, Hejnsvig, K, 1909/10/22, Hejnsvig, U, husassistent Johan Frederik Gydesen, Ja, Hejnsvig, M, 1912/04/14, Hejnsvig, U, tjenestekarl | Familie: Jens Kristian Siem / Else Marie Nielsen (F707)
|
| 6765 | Jens var ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer. se iøvrigt: "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind" | Guldsmed, Jens Andersen (I14459)
|
| 6766 | Jeppe eller Jep. Ved dåb: Jep, forældre Hans Jepsen og Zidsel Jørgensdatter. Faddere: Anne, Laust Jepsens hustru; Søren Jepsen; Bertel Frandsen; Mattis Sørensen; Karen, Niels Andersens datter. | Jepsen, Jeppe Hansen (I7573)
|
| 6767 | Jeppe ser ikke ud til kun at have beskæftiget sig med lovligt fiskeri. Skipperen fik i 1772 anholdt en del varer i Ribe under forsøg på at smugle dem i land. Da sagen blev påstævnet, var han ude med sit skib, og således hver gang stævningen skulle forkyndes ham på Fanø. Det lykkedes ham virkelig at unddrage sig følgerne på denne måde i 7 år. Endelig i 1779 bliver han idømt en større bøde, som det var ham aldeles umuligt at udrede. Han indgiver derfor en ansøgning til General-Toldkammeret om eftergivelse af bøden, vedlagt en erklæring fra Stiftamtmanden af 9. april 1779, hvori udtales: '... at han, men i høj Grad hans tungsindige Kone samt svagelige og uopdragne Børn, hvoraf 2 er opnåede Krøblinge, vil sættes i de yderste ynkeværdige omstændigheder, om han tages fra dem for at udstå Fæstningsarbejde i Mangel af Bødens Betaling. Han med sin fattige Familie kan altså anses trængende til den ansøgte kgl. Naade ...', hvilket han da også opnåede | Hansen, Jeppe (I7602)
|
| 6768 | Jetsmark KB, Hjørring Amt 1869-1885* opslag 151nr. 18 Henriette Juditte Holm. Døbt i Torslev Kirke d. 22 Oktober 77. | Holm, Henriette Judithe (I6021)
|
| 6769 | Johan Adam Würtz født i 1746 må have været ca 11 år da familien ankom til Danmark. Han drev fra 1769 gård nr 30 (nu matr.nr 20) i Havredal efter Georg Adam Lajer/ Leyer. Han drev denne gård til ca 1780. I 1779 overtog han faderens gård, matr. nr 19 ( gård nr 10) i Havredal. Denne gård var indtil for nylig stadigvæk i slægtens eje. Han er stamfader til slægten i Frederiks sogn. Johan Adam Würtz blev begravet i Frederiks 4/4 1821som 75 årig, han havde da været blind i 30 år. | Würtz, Johann Adam (I574)
|
| 6770 | Johan Andreas Gornitzka Født d. 29.11.1784 Død d. 17.01.1851 Johann Heinrich Gornitzka Døbt d. 18.12.1786 Død d. 21.05.1838 Carl Frederich Gornitzka Døbt d. 09.04.1789 Død 1853 Christian Gotlieb Gornitzka Døbt d. 03.03.1791 Død d. 08.10,1791 Johan Gotlieb Gornitzka Døbt d. 07.02.1792 Død 1792 Dødfødt drengebarn | Gornitzka, Johann Andreas (I5786)
|
| 6771 | Johan Heinrich Würtz var ligesom faderen vinbonde og vinkyper i Schriesheim. Fra ca 1744/45 boede han i svigermoderens hus Bachgasse 2 i Schriesheim, hvorefter han overtog ejendommen Leuterhäuserstrasse 1 i Schriesheim efter faderen, hvilken ejendom han beboede indtil udvandringen til Danmark. Denne ejendom blev overtaget af hans ældste bror Johann Phillip. Oven over byen ligger slotsruinen Stralenburg. Johan Heinrich Würtz var blandt de første der meldte sig som interesserede i at udvandre til Jylland, og han og hustru med fire børn afrejste fra Frankfurt am Main den 25/9 1759 med det tredie afgående transport. Denne transport bestod af 9 familier, alle fra Schriesheim, og det kan se ud til at han var anfører for denne transport, idet han står øverst på listen, under ham står Michael Agricola.. Legationsråd Johan Friderich Moritz, der var hverver af kolonisterne, bemærker, at disse to familier hver medbragte to fuldt læssede vogne, hvorfor han antager, at det ikke var helt ubemidlede folk han sendte afsted. Familien ankom til Fredericia 2/11 1759, hvor de lå i vinterkvarter indtil 13/5 1760, da de brød op for at blive bosat i den nyeanlagte hedekoloni " Frederikshede "(Havredal) i det senere (1760) tyske sogn Frederiks på Alheden. Han fik tysk fæstebrev udstedt 21/9 1763 på gård nr 10 sst., og slægten boede her i flere generationer. Efter hustruens død afstod han gården til sin ældste søn, Johan Adam, og flyttede til den tyske kolonigård ved Tikøb. Johan Heinrich Würtz dør i Tikøb i 1795, 72 år gammel. | Würtz, Johan Heinrich (I575)
|
| 6772 | Johann Cochläus, der bekanter Humanist, widmete ihm in lateinisher Sprache folgende Nachruf: Anton, friedliche Ruh hast jetzt im Tod du erlanget, Bald, als Geleit dem Kress, fliegst zu den Sternen du froh. Milder jedoch war dir sie, die PParze, und langsamen Fusses Schreitend zu deinem Geschich, lang sie die Fäden dir sann Raubte der Mitwelt jetz dich reifesten Alters, beglückt von Kindern, bewähret im Kinst, weithin der Name geehrt. | Koberger, Anton der Ältere (I3595)
|
| 6773 | Johann Heinrich Rosenhardt or Glockengiesser -------------------------------------------------------------------------------- Christening: 08 MAY 1652 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern Death: 1712 -------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Johannes Rosenhard or Glockengiesser Mother: Maria Bogner ------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Margaretha Mayr Family Marriage: 28 AUG 1676 | Rosenhardt Glockengiesser, Johann Heinrich (I2465)
|
| 6774 | Johann Michael Kinkelin 1767 - ? August Wolfgang Kinkelin 1768 - 1769 Georg Friedrich Kinkelin 1769 - 1848 David Matthäus Kinkelin 1770 - 1851 Matthäus Kinkelin 1772 - 1846 Jacobina Kinkelin 1773 - 1781 Georg Thomas Kinkelin 1776 - ? Gottlieb Kinkelin 1777 - 1860 | Familie: Johann Georg Kinkelin / Maria Barbara Seutter Von Lötzen (F2939)
|
| 6775 | Johann Peter Bitsch var først gårdejer i Almind fra 1818 - 1825. Hvorefter han flyttede til Havredal og overtog gården matr. nr. 21 sst. der i 1850 blev overtaget af den ældste son Johannes Peter Bitsch. I april kvartal 1840 blev gården, der tidligere havde været beboet af Johan Georg Winkler, forsikret i den alm. brandforsikring for landbyg- ningeri Danmark. Stuehuset blev forsikret for 360 rbdlr. imod tidligere 510 rbdlr. Den samlede forsikringssum var på 680 rbdlr. mod de tidligere 910 rbdlr. | Bitsch, Johann Peter (I651)
|
| 6776 | Johanna Maria Jürgensen, ehel. Tochter des Seefahrende Jeppe Hansen Jürgensen in Bau und der Johanne Maria Dorothea, geb. Clausen /: Alter 26 Jahre :/. Gevattern: Arbeiter Johann Marcus Weiss; Frau Maria Nissen; Jungfrau Christiane Johannsen; alle in Bau. | Jørgensen, Johanne Marie (I7533)
|
| 6777 | Johanne Maria Jürgensen, ehel. Tochter des Seefahrende Jeppe Hansen Jürgensen in Bau und der Johanne Maria Dorothea Clausen, geboren den 5. Februar 1871, mithin 5 Monate 8 Tage alt. | Jørgensen, Johanne Marie (I7533)
|
| 6778 | Johanne Marie Nielsdatter, fattiglem, enke efter Jørgen Hansen Jepsen, fader Niels Nielsen Regits, 73 10/12 år gammel. (Døde på Rindbygård, fattiggården i Rindby, hvor hun havde boet sammen med sin mand og to af børnene.) | Regitz, Johanne Marie Nielsdatter (I7541)
|
| 6779 | Johannes eller Hans som han også kaldes var rådgiver ved den Tysk Romerske Kejser Friedrich III's hof med titel af Anwalt und Prokurator zu das Kammergericht (Advokat og procurator til højesteret). | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 6780 | Johannes Glockengiesser -------------------------------------------------------------------------------- Christening: 1612 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern -------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Conrad Glockengiesser Mother: Barbara Spoerl | Rosenhardt Glockengiesser, Johannes IV von Glockenhofen (I2434)
|
| 6781 | Johannes Glockengiesser or Von Glockenhofen -------------------------------------------------------------------------------- Christening: 14 SEP 1634 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern -------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Conrad Glockengiesser or Von Glockenhofen Mother: Maria Schroeck -------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Catharina Sabina Georg Marriage: 27 JAN 1664 | Rosenhardt Glockengiesser, Johannes V von Glockenhofen (I4832)
|
| 6782 | Johannes Gloggengießer Vater: Georg Mutter Margarete Praunegg Christroph Prauneggs Tochter Taufbuch Matrai am Brenner 1591-1604 | Gloggengiesser, Johannes (I13830)
|
| 6783 | Johannes Jung og hustru ankom med deres 6 børn til Fredericia 1. - 2. maj 1760 med Beydecks kolonne. I denne kolonne var også familien Bitsch. Den 22. juli 1760 ankom man til Frederikshøj. Jung benævnes som en temmelig god bonde, har et godt pas og tilligemed schæfer (en schæfer stod for fåreavl) Parret boede som gårdfolk i Frederikshøj (Grønhøj) indtil deres død. I 1762 nævnes Johannes Jung som byens forstander. 1778 Bor hos sønnen Johann Thomas. Begge var endnu i live ved folketællingen 1787, men i 1801 er begge afgået ved døden. | Jung, Johannes (I566)
|
| 6784 | Johannes Rosenheard or Glockengiesser -------------------------------------------------------------------------------- Christening: 20 NOV 1611 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern Death: 09 OCT 1654 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern -------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Christoph Glockengiesser or Rosenhard Mother: Martha Schwender -------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Maria Bogner Marriage: 05 NOV 1632 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern | Rosenhardt Glockengiesser, Johannes III (I2501)
|
| 6785 | John J. Struve was born September 30, 1889 in Clint on. His parents were Carsten and Margaretha Struve. John J. moved to the Manning vicinity with his parents in 1902. He attended the rural schools in the area. On February 25, 1914 he married Anna Maria Joens in Carroll. | Struve, John J. (I911)
|
| 6786 | John J. Struve, stroke victim, buried Tuesday The Manning, Iowa, MONITOR Thursday, January 4, 1962. Funeral services for John J. Struve, 72, Manning auto dealer and prominent in civic circles, were held at the Ohde Funeral Home at 2 o'clock Tuesday. The Rev. C.G. Sinning of the Presbyterian church officiated. Ray Pratt was soloist and Mrs. H.W. Hagedorn, organist. Burial was in the Manning cemetery Pallbearers were nephews, Julius Hoffman, Donald Struve of Ft. Dodge; Hayford Guritz of, Marshalltown; Marvin Hill, Roy A. Struve, Labert Stahl, jr. Mr. Struve died on Saturday, Dec 30 at St. Joseph's Mercy hospital in Aurora, Ill., where he had been hospitalized since Dec. 11, as the result of a stroke, suffered While returning from visiting relatives in Illinois. Son of Carsten and Margretha Joens Struve, he was born on Sept 30, 1889 at Clinton at the age of nine he came to Manning with his parents and lived on a farm south of Manning. On Feb 25, 1914, he married Anna M. Joens at Manning. They farmed near Manning and retired 1936. In 1947, he and his son, Merlin, opened the Buick and Willys agency in Manning. Mr. Struve was prominent in republican circles, served as mayor of Manning for several terms; was on the town council for a number of years and was currently chairman of the board of the municipal light] plant. He is survived by his wife; a son, Merlin and his wife, a granddaughter, Frances Struve; two sisters, Mrs. Herbert Hinze of Arcadia; and Mrs. Hemel Brandt of Wheaton, Ill and a brother, Emil Struve of Porterville, Calif. He was preceded in death by his parents, two sisters and four brothers, | Struve, John J. (I911)
|
| 6787 | Johnny L. Hansen, 32, fra South Sioux City døde søn. 9. juli 2000 på et hospital i Sioux City efter en kort sygdom. Gudstjenesterne vil være onsdag kl. 10 i Meyer Brothers Colonial Chapel, hvor pastor Richard W. Zeck forretter. Begravelsen finder sted på Memorial Park Cemetery. Visitation vil være 14-20, en bedegudstjeneste kl. 19, i bedemandsforretningen. Mr. Hansen blev født 2. januar 1968 i Sioux City, søn af Lee & Barbara (Grieve) Hansen. Han er opvokset i Sioux City og gik på West High School. Han var gift med Jodi Most. Han blev døbt i den katolske tro. Han var ansat hos Micro Tower i mange år. Han var i øjeblikket hos Copper Connection i Hawarden, IA. Overlevende omfatter en søn, Johnny L. Jr. fra Sioux City; en datter, Jordan af Sioux City; hans forældre fra South Sioux City; en bror, Danny Hansen fra Omaha, NE.; 2 søstre, Kristy Cole fra South Sioux City & Molly Smith fra Alexandria, SD.; 2 halvbrødre, Lanny Hansen fra Sioux City & Paul Hansen fra Fresno, CA.; 2 halvsøstre, Laura Hansen fra Tacoma, WA. & Carla Hansen fra Dallas, TX.; & flere niecer og nevøer. Forud for ham døde en søn, Bryce; bedsteforældre, Chris & Charlotte Grieve; fars bedsteforældre, Jens & LaVera Hansen. Pallbearers vil være Mike & Terry Hansen, Troy Plummer, Chad & Steve Cimmo, Tom Merchant, Jerry Lee & Rick Bossow. kilde: Sioux City Journal 47063246 Janet _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ __ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Mand dør efter kollaps i fængsel En South Sioux City-mand, der kollapsede på Woodbury Co. et fængsel i Sioux City, døde søndag i Sioux City. Johnny Lee Hansen, 32, blev idømt fængsel klokken 22.30 fredag ??anklaget for indførelse af et kontrolleret stof i et arresthus, besiddelse af et kontrolleret stof (kokain) og besiddelse af stoffer. Videobånd viste, at Hansen virkede rask på det tidspunkt, sagde Woodbury Co. Sheriff David Amick. "Jeg så på bookingbåndene, og der var ingen åbenlyse problemer med ham," sagde Amick. Men ved midnat fredag ??faldt Hansen om i sin celle, og blev fragtet med ambulance til hospitalet. Amick sagde, at de foreløbige oplysninger tydede på, at Hansen muligvis har slugt stoffer lige før sin anholdelse for muligvis at skjule beviser. En obduktion blev afsluttet mandag eftermiddag, men dødsårsagen er endnu ikke fastlagt. Sheriffens kontor fortsætter med at efterforske Hansens død, sagde Amick. kilde: Sioux City Journal 47063246 Janet | Hansen, Johnny L Sr. (I16179)
|
| 6788 | Joseph Rapp Senator oppui faber cuprarius et adituus ad S. Spiritum obiit 47 annos ex morbo acuto et orrbg. provisus. Übersetzung: Joseph Rapp städtischer Ratsherr, Kupferschmied und Küster ad S. Spiritum, 47 Jahre alt an einer plötzlichen Krankheit gestorben, mit den Sterbesakramenten versehen. | Ragg, Joseph (I1416)
|
| 6789 | Jørgen Abrahamsens anden kone Mette Catrine Andersdatter, der ved giftermålet 1837 nævnes som pige af Estvad sogn havde tidligere fra 1834 levet sammen med Hans Rasmus Petersen (Holst), som i 1843 blev gift med Jørgen Abrahamsens søster Kirstens datter Else Cathrine Pedersdatter. - Mette Catrine og Hans Rasmus Petersens barn, døbt Hans Rasmus Hansen, blev født i Skive Arrest 29. eller 30. april 1835 og døbt i Hem; parret var begge blevet arresterede ved kæltringejagten 11. februar 1835. Side 270 Efter Jørgen Abrahamsens død 1850 flyttede Mette Catrine altså fra Skive til Estvad sogn 1. februar1851. I Estvad fik hun 3. april 1852 sønnen Jørgen Estvad (Abrahamsen), der døde ugift 23. april 1927 på sygehuset i Skive, 75 år gammel; hans fader var grøftekaster Abraham Jørgensen i Haasum, med hvem hun jo blev gift 1854. Straks efter brylluppet flyttede parret til Rybjerg sogn, hvor han var forsørgelsesberettiget, og hvor han fra 1854 til 64 var indsidder i Ilbjerg Fattighus. Her fik parret 21. oktober 1855 sønnen Jens Marinus Abrahamsen, og i 1864 fik han som boende i Ilbjerg et barn med hendes første mands brordatter Ane Sophie Marie Mortensdatter, efterslægtens XII: Mette Catrine Andersdatter holdt dette - hendes mands uægte barn - over dåben. I maj måned 1864 flyttede parret fra Rybjerg sogn til Rønbjerg sogn, hvor Mette Catrine Andersdatter døde samme år i V. Ledegaards hedehus. _____________________________________ Fra retsprotokollerne: Retsmøde; 16 februar 1835 (Alder 21) Sallingland herreders politiret 1835.02.16 Forhør Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 LAN B43A - xx, RA mikrofilm M-33093 Sag nr. 5/1835 1835, den 16 Februarii continuerede Forhøret, der i Gaar Søndag ikke havde været at forsætte formedelst de med Postens Afgang uopsætlige Forretninger. Fremstillet blev 14. Mette Cathrine Andersdatter, som den 13de dennes er anholdt i Bilstrup, Skive Landsogn, i Følge med den saakaldte Peter Holst eller rettere Hans Rasmussen og hans Familie. Hun forklarede sig at være 21 Aar gammel, født i Hindborg Sogn i Salling paa en Omvandring uden for ægteskab af Moder Kirsten Jensdatter og Fader Anders Axelsen, der stedse, saavidt hende bekjendt, have ført et omflakkende Levnet, ligesom og Faderen har været straffet med Tugthusarbide. Hvor disse hendes Forældre nu opholde sig ved hun aldeles ikke, men det kan vel være 10 áa 11 Aar siden hun forlod dem og begyndte paa egen Haand at føre et omflakkende Betlerliv, hvortil hun fra sin spæde Barndom var bleven vandt af Forældrene, og hvilket hun siden uafbrudt har fortsat. Ved Paasketid 1834 antraf hun i [Nørre] i Fiends Herred den ovennævnte Peter Holst eller rettere Hans Rasmussen og gav sig i Følge med dem, hvilket hun siden er vedblevet, og har hun i denne Tid levet i Concubinat med Sønnen Hans Rasmussen og er ved ham frugtsommelig, som hun troer i 7de Maaned, hvormed hendes Udseende ogsaa stemmer. Hun er ikke confirmeret og har aldrig søgt Skolen eller nydt nogensomhelst Undervisning, ligesom hun eiheller nogensinde har tjent eller paa anden Maade end ved et omflakkende Betlerliv ernæret sig, eiheller har hun søgt at erholde nogen Tjeneste eller andet lovligt Hverv. Hun har fornemmelig flakket om i Aalborg, Ringkjøbing og Viborg Amter. Hun ratihaberede sin Forklaring og signaliseret saaledes: Middel af Vextbrunt Haar, blaae øine, er iført en rød og grøntaulet Hvergarns Kjole, Skjørt af samme Slags, hjemmegiort Halstørklæde, rød Hovedtøi, en Særk og et Par sorte Uldne Strømper og Træskoe paa Fødderne. Hun har aldrig været anholdt eller straffet. __________________________________________________________---- 1835. 7. April Benådning. Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835, den 7de April blev i Salling Herreders Politieret fremlagt en ved Stiftamtets Skrivelse af 2den dennes modtaget Gienpart af en kongelig allernådigst Ordre, dateret 27de f. M. angaaende Eftergivelse af den Straf, hvortil Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Jensdatter, Bothilde Cathrine Johannesdatter,Hans Rasmussen, Mette Cathrine Andersdatter, Nissen Petersen, og Kirstine Jørgensdatter ved de af dem som uconfirmerede begaaede Leiermaal har giort sig skyldige. Samtlige disse Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Politieretten fremstillede og allerhøistbemeldte Ordre blev for dem oplæst saalydende ## . Arrestanterne bleve efterat have hørt allerhøistbemeldte Ordre oplæst overgivet til deres Bevogning og Politieretten hævet. Rosenstand Vidner: N. Pedersen N. Knot _______________________________________________ 1835, 14. maj. Forhør Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835, den 14de Maii blev i Salling Herreders Politieret foretaget Sagerne mod Kirstine Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter, der ifølge Amtets Ordre af 23de Febr. d. A. tiltales for Løsgjængerie og Betlerie, hvilken Ordre under 2de andre Sager mod forskjellige ved denne Ret for samme Forseelser tiltalte Personer til Protocollen ere fremlagt. Dommeren bemærkede, at han i Anledning af Kirsten Jørgensdatters Forklaring til Forhøret af 13de Februarii d. A. om at være født i Aulum Sogn, Hammerum Herred, under 14de næstefter havde tilskrevet Stift-amtet med Anmodning om i saa Henseende at see Oplysning erhvervet, og havde dernæst med Stiftamtets Skrivelse af 19de Martii modtaget en Skrivelse fra Sognepræsten i Aulum, hvorefter Kirsten Jørgensdatter ikke der skulle være født, men da hun ved at foreholdes denne vedbleve sin Forklaring om, at hun i Aulum Sogn var født, og det var Dommeren bekjendt, at hendes Fader Jørgen Pedersen var arresteret i Holstebroe, var Stiftamtet under 25de Martii sidstl. anmodet omom at bevirke Forklaring modtaget fra bemeldte hendes Fader, hvem hendes Fødested formentlig maatte være med Vished bekjendt, hvorhos forberørte Sognepræstens Skrivelse var tilbagesendt. Ved Stiftamtets Skrivelse af 7de dennes var dernæst modtaget en Skrivelse fra Sognepræsten i Aulum Pastor Sørensen, hvori det erkjendes, at Kirsten Jørgensdatter er berettiget til Forsør-gelse sammesteds som der født i Aaret 1815 eller 1816. Samtlige disse Skrivelser bleve fremlagte, de 2de fra Stiftamtet til Indlemmelse saalydende |: følger Pr. som Bilag under No. 5/1835 :| men Pastor Sørensens og Dommerens remitterede Reqvisitionsskrivelse til at vedheftes. - Kirsten Jørgensdatter var uden Baand og Tvang i Retten fremstillet og blev foreholdt den fremlagte Skrivelse fra Pastor Sørensen af 23de f. M., hvilken hun erkjendte at være sig vedkommende. Det bemærkes, at dette Fruentimmer den 3die Marti sidstl. i Arresten har født et Pigebarn, som den 20de f. M. i Skive Kjøbstad er døbt med Navnet Anne Cathrine Bothilde Pedersen, og hvortil som Fader er udlagt Nissen Petersen, der efter udstaaet Straf for Løsgjængerie og Betlerie den 3die dennes er sendt til sit Fødested Weerst i Andst Sogn, Weile Amt. I øvrigt ratihaberede hun sin til Præliminærforhøret afgivne Forklaring og Tilstaaelser, hvorhos Dommeren med Rettens Vidner attesterede, at Kirsten Jørgensdatters Udseende aldeles stemmer overens med den Alder, hun efter det opgivne Fødselsaar maatte have, nemlig 20 eller 21 Aar. - - - - - Retsmødet fortsætter med forhør over Mette Cathrine Andersdatter, IRN 0519, se dâer. - - - - - Endelig bemærkede Dommeren, at Kirsten Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter ved Kgl. Allernaadigst Resolution af 24de Martii d. A. er eftergivet den Straf, hvortil de, der endnu ikke er confirmerede, for begaaet Leiermaal har giort sig skyldige, og attesterer det, at ifølge indhentet Oplysning fra Inspecteuren over Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, meddelt ved Skrivelse af 23de Februar d. A. har ingen af disse Arrestantinder nogensinde været afleveret til denne Straffeanstalt. De erklærede begge ikke at have videre at fremføre eller til deres Forsvar at anbringe, og blev da Sagen til Domsafsigelse optaget, der til deres Bevogtning overgivne og Politiretten hævet Rosenstand. Som Vidner: N. Pedersen. J. Fix. ___________________________________________- 1835, 16. maj. Underretsdom Udskrift af Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 RA mikrofilm nr. M-33093 Sag nr. 5/1835. 1835, d. 16de Maii blev i Salling Herreders Politieret afsagt Dom i Sagen mod Arrestantinderne Kirsten Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter, som tiltales for Løsgængerie og Betlerie. De vare begge uden Baand og Tvang i Retten fremstillet for at paahøre Dommen, der blev afsagt of lyder saaledes .... De erklærede begge at være tilfredse med Dommenog forlangte ikke anden eller videre Forkyndelse end den de nu ved at paahøre Dommen havde modtaget. De blev atter til deres Bevogtning overgivne og Politiretten hævet. Rosenstand Som Vidner: N. Pedersen J. Fix. Dom i Sagen mod Arrestantinderne Kirsten Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter. Arrestantinderne Kirsten Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter ere, saavel ved deres egne Tilstaaelser som efter hvad der iøvrigt under nærværende Sag er oplyst, tilstrækkeligen overbeviiste om at have giort sig i Løsgjængerie og Betlerie, for hvilke Forbrydelser de ifølge Stiftamtets Ordre af 23de Februarii d. A. Ved denne Ret tiltales. Da de ere over criminel Lavalder, ville de være at ansee med Straf efter Frdn. 21de Aug. 1829, hvorhos det for begges vedkommende vil være at tage i Betragtning, at de bestandigen have ført et omstreifende Levnet og aldrig søgt at ernære sig paa lovlig Maade, ligesom det for Mette Cathrine Andersdatter vil bevirke Straffens Forøgelse, at hun efter den fremlagte Overpolitierets Dom af 15de August 1831 forhen er straffet for Løsgjængerie og Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Naar imidlertid hensees til, at disse Tiltalte fra Barnsbeen af ere blevne vante til det omstreifende Betlerlevnet, de først i Selskab med deres Forældreog senere paa egen Haand have ført, samt at de ingensinde er blevet tilholdte at søge lovligt Erhverv, skjønnes ei bedre end at 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød for Kirsten Jørgensdatter, som ikke forhen har været dømt, og 20 Dages Føngsel af samme Art for Mette Cathrine Andersdatter, med anordnet Mellemfrist maa kunne betragtes som passende Straffe, ved hvis bestemmelse der paa deres løsagtige Vandel tillige er taget Hensyn. De med deres Arrest, Forpleining og Varetægt forbundne Omkostninger ville derhos Tiltalte, hver for sit Vedkommende, have at udrede. Thi kjendes for Ret. Arrestantinderne Kirsten Jørgensdatter og Mette Cathrine Andersdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Førstnævnte i ti og Sidstnævnte i tyve Dage. Saa bør de og hver for sit Vedkommende betale samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger At fuldbyrdes under Adfærd efter Love. Salling Herreders Politieret den 16de Maii 1835. Rosenstand. | Andersdatter, Mette Cathrine (I831)
|
| 6790 | Jørgen Clausen og Inger Hansdatter bor i Vålse på Falster. Ved folketællingen 1787 finder vi samtidig Hans Egede Saabye og hans store husstand. Hans Egede Saabye blev sognepræst i Vålse 1779 - 1811. Han var søn af Grønlands Apostlen Hans Egedes datter Petronella Egede og præsten Jørgen Saabye. | Clausen, Jørgen (I3830)
|
| 6791 | Jørgen Hansen Jepsen, almisselem, forhen skipper, gift, fader Hans Jepsen, 69 2/12 år gammel. | Jepsen, Jørgen Hansen (I7540)
|
| 6792 | Jørgen Nielsen bliver formodentlig svær at identificere, Der findes ingen sandsynlige kandidater i folketællingen 1834, og af en eller anden grund har præsten forsømt at føre afgangslisterne fra 1825 til 1832, og ligeledes er der ingen tilgangslister fra 1825 til 1828. | Nielsen, Jørgen (I513)
|
| 6793 | Jørgen, fader Hans Jepsen, moder Zidsel Jørgensdatter, tvilling. Faddere: Anne Jepsdatter; Laust Jepsen; Søren Nielsen Lauridsen; Mathis Sørensen; Karen, Niels Andersen Warrers datter; alle Nordby. | Jepsen, Jeppe Hansen (I7570)
|
| 6794 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2815)
|