Notater
Match 8,472 til 8,514 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 8472 | Lütjenburg ligger ca.38 km øst for Kiel ved den lille flod Kossau. | Cravack, Johann Cristian Friedrich (I18)
|
| 8473 | Lyby KB 1813-1839 opslag 126 no. 19. Forlovere er Søren Goul i Groue og Peder Jørgensen i Vester Lybye | Familie: Lauridz Sørensen Goul / Karen Pedersdatter (F2036)
|
| 8474 | Lyby KB 1813-1839 opslag 178 no. 22. | Goul, Lauridz Sørensen (I5037)
|
| 8475 | Lyby KB 1813-1839 opslag 26 no. 30. | Lauersen, Lauers (I5038)
|
| 8476 | Lyby KB 1813-1839 opslag 40 no. 43. | Børsting, Peder Christian Jensen (I5033)
|
| 8477 | Lyby KB 1838-1853 opslag 17, no 3. | Thordal, Jens Pedersen (I1326)
|
| 8478 | Lyby KB 1877-1891 opslag 14, no 8. | Thordal, Jens Peter Pedersen (I1323)
|
| 8479 | Lyby KB 1877-1891 opslag 30, no 6. | Pedersen, Bodil (I5032)
|
| 8480 | Lyby KB 1877-1891 opslag 7, no 6. | Thordal, Peder Kristian Pedersen (I5031)
|
| 8481 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 12. | Familie: Christen Andersen Møller / Dorthea Andersdatter (F2248)
|
| 8482 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 12.. Kan ikke tyde datoen men det er mellem. 14. marts og 25 juni 1802. | Familie: Christen Andersen Møller / Dorthea Andersdatter (F2248)
|
| 8483 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 83 | Juul, Andreas (I5528)
|
| 8484 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 86 | barn, Et dødfødt (I5541)
|
| 8485 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 87 | Andersdatter, Anna Margrethe (I5542)
|
| 8486 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 92 | Christensen, Anders (I5543)
|
| 8487 | Lyngby KB 1774-1813 opslag 95 | Christensdatter, Kirstine (I5544)
|
| 8488 | Lyngby KB 1865-1883 opslag 14. Fødselsdag næsten ulæselig. | Christensen, Carl Anton (I5607)
|
| 8489 | Lyngby KB 1882-1892 opslag 76. Forlovere: N.P. Hansen, Mølholm Mark og Kjøbm. I. Kristensen. | Familie: Carl Anton Christensen / Ane Margrete Thomsen (F2267)
|
| 8490 | Lyngby, Ålborg amt KB 1774-1813 opslag 80. | Juul, Michel Christensen (I5546)
|
| 8491 | Må dog senere lukke virksomheden med tab. | Kragh, Frederik Harald Jakob (I8484)
|
| 8492 | må formodes at have været discipel på Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet og nævnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte studierne i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 8493 | Mads ( ) på Kjømagergade, Jomfru Larsen i ( --strædet) Julmand Michelsen i Gothersgade, Snedkermester Olsen. | Petersen, Ludvig Theodor (I3527)
|
| 8494 | Mads Andersen was born in Stenderup, Denmark, Nov. 18, 1848. He married Mrs. Mette Jorgenson Jan. 2, 1877. To this union ten children were born, two died in infancy, and Mrs. Eliza Christenson died in August 1913, and Andrew in January 1923. Those surviving are the widow and the following sons and daughters, Mrs. S. J. Sorenson of Whiting, Iowa; Geo. of St. Paul; Peter of Hazelwood; Mrs. Andrew Sorenson of Greenvale; Mrs. S. S. Sjulstad of Little Chicago; and Neal at home. | Andreasen, Mads (I7714)
|
| 8495 | Madum KB 1829-1861 opslag 133: Datter af afdøde Blikkenslager Abraham Pedersen og Hustru Johanne Jensdatter 10 Aar | Abrahamsdatter, Kirsten (I1053)
|
| 8496 | Madum sogns kirkebog 1774-1815 Anno 1800 Dom: 4. post Paschat blev Glarmesteren - - - - - - - og Hust. - - - - - - - - - - deres Pige barn kaldet Jehanne [hvorunder] disse Omløben Konen falt i Barselseng i en Mands Lade i Madum, fød d. 8. Maj - - - o o o - - - Navnene på barnets forældre er ikke indført i kirkebogen og barnets navn synes ufuldstændigt indført. | Svin, Johanne Kirstine Jensdatter (I1047)
|
| 8497 | Madum Sogns kirkebor 1829-1861 Fødte. Mandkiøn Aar og Lbnr.: 1853 - 3 Barnets Fødselsdato: 15. Aug. Barnets fulde Navn: Mads Christian Abrahamsen Daabens Datum, Hjemme eller i kirken: i Kirken 9. Oktober Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Bopæl. Fruentimmer, Enke Mette Marie Abrahamsen /: hendes afdøde Mand her Christian Jensen :/ 28 Aar gl. og udlagt Barnefader Ungkarl Christen Christensen af Staby Sogn i Amtstuehuus. Faddernes Navne, Stand og opholdssted: Pige Mette Cathrine Abrahamsen Tjenestekarl Jens Bovling Tjenestekarl Ludolph Geert Pige Mette Kirstine Abrahamsen, alle i Madum. Anm.: Uægte | Abrahamsen, Mads Christian (I941)
|
| 8498 | Madum Sogns kirkebor 1829-1861 Fødte. Qvindekiøn. - Aar og Lbnr.: 1837, No. 7 Barnets Fødselsdag: 16. Decemb. Barnets fulde Navn: Pedersine Abrahamsen Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken: i Kirken d 21/1-38 Forældrenes Navne, Stand, Haandtering og Bopæl: Indsidder og Glarmester Abraham Pedersen og hustru Johanne Jensdatter i Kirkhuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted: Sognefogdens Kone i Poulsgd. Christen Poulsens Kone Christen (P.....es] og Ungkarl Anders Christian Kirkegaard | Abrahamsdatter, Pedersine (I1052)
|
| 8499 | Madum Sogns kirkebor 1829-1861 LAN C 523 B - 9 Døde. Mandkiøn Aar og Lbnr.; 1843 - No. 1 Dødsdagen: d. 8de Februar. Begravelsesdagen: d. 14de Februar. Afdødes Navn: Peder Abraham Pedersen Afdødes Stand, Haandtering og Opholdssted: Almisselem og Blækenslager i Kirkhuus, Dødssted: Kirkhuus. Afdødes Alder: 41 Aar | Grønning, Peder Abraham Pedersen (I1048)
|
| 8500 | Madum Sogns kirkebor 1829-1861 LAN C 523 B - 9 Fødte, Qvindekiøn Aar og Lbnr.: 1844 - No. 6 Barnets Fødselsdato: 24. December Barnets fulde Navn: Anne Madsen Daabens Datum, hjemme eller i Kirken I Kirken d. 19/1-45 Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Bopæl Huusmand og Blikkenslager Mads Christensen og Hustru Johanne Jensdatter. Fødested Søndbjerghuus Faddernes Navne, Stand og Opholdssted: Gaardkone Maren Christensd. og Karen Peder Pedersdatter, begge i Madum Kjærgaard, Huusmand Christen Rasmussen Smed Ungkarl Niels Sørensen Kjærgaard. | Madsdatter, Anne (I1054)
|
| 8501 | mag. 1781 27/6 (J.R. 218) rect. scol. Randers eft. profess. Chr. Karl Fr. v. Fuchs.(Rigsark. Seddelapp DANSKE CANCELLI). 1781 27/6 af Kongen beskikket til Rektor ved latinskolen i Randers eft. afdøde professor Chr. Carl Fred. v. Fuchs. Til sammes enke Marie Katrine Bredahl skal han i pension årligt betale 30 Rdlr. så længe hun lever og er Enke (Jy.Reg. 43.80 (nr. 218)). | Schiøth, Jens Riddermann (I2296)
|
| 8502 | Magda Kristensen Kristian Kristensen Dorthea Kristensen Anna Kristensen Martha Kristensen Olga Kristensen Agnes Christensen Søren Smed Kristensen | Familie: Christen Christensen Smed / Gertrud Marie Jensen (F76)
|
| 8503 | Magdalena Glockengiesser or Rosenhard -------------------------------------------------------------------------------- Christening: 18 APR 1576 Nuernberg Stadt, Mittelfranken, Bayern -------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Christoph Glockengiesser or Rosenhard Family Mother: Barbara Degier -------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: P. Tramel Family Marriage: 22 APR 1595 | Rosenhardt Glockengiesser, Magdalena (I2976)
|
| 8504 | Magdalena hat Ihren Mann geliebt und ertrug nur schwer seine Traulosigkeit. Sie liess sich am 5. februar 1505 zu einer Bluttat hinreissen, so wird in einer alten Cronik berichtet. Fast besinnungslos vor Hass schnit sie der Maid die Nase ab und stach auf sie ein - ein grausiges Bild, was diese Worte in der Chronik aufzeichnen: ... die maid ligt auf den tod siech und die Beheimin leget man ins loch, lag darin 1½ Tag, wann sie hat sunst gestochen und gesniten, Behaimin kam ungestraft aus" - Ihre baldige Befreiung erklärt sich daraus, dass am 7. Februar der Rotschmied Jorg Behaim wegen Ehebruchs 4 Wochen in eine versperte Kammer auf einem Turm verwiesen Wurde. Die Ehe blieb weiter bestehen, sie hatten ein ganze Reihe von Kindern miteinander. | Beheim, Magdalena (I12037)
|
| 8505 | Magister Theologus und Pfarrherr zu Albrech (?) im Ulmiacher. | Glockengiesser, Wolffgang Theophilus (I4840)
|
| 8506 | Magister. Studerede Medicinen 7 Aar til Wittenberg, blev Provst og Præst til Sortebr. i Viborg. | Løvenbalk, Peder Pedersen (I1923)
|
| 8507 | Magnus Barfod eller Magnus III Olavsson Berrføtt (1073 - 1103) var konge af Norge fra 1093 til 1103. Han var søn af Olav Kyrre. Magnus Barfod rejste i 1098 på togt til øerne mod vest, og Orkneyøerne og Hebriderne blev lagt under Norge. Derimod mislykkedes det for ham at tage land fra Danmark og Sverige. Magnus Barfod blev gift med Margrete Ingedatter (10851130). Hun blev siden kaldt for Margrete Fredkulla (Fredskvinde). Der er flere forklaringer på tilnavnet; ifølge sagaerne var det fordi han anlagde højskotsk dragt og ifølge Saxo, fordi han måtte flygte barfodet for svenskerne. Han faldt på et togt til Irland. Magnus IV eller Magnus Sigurdsson den blinde (født ca. 1115, død 1139) var sønn av kong Sigurd I Magnusson Jorsalfare. Magnus den blinde var konge av Norge i tidsrommet fra 1130 til 1135. Harald Magnusson Gille var konge samtidig. Harald Gille tok Magnus IV til fange. I fangenskapet ble Magnus IV kastrert og blinda. I borgerkrigstida i Norge var det flere strider mellom ulike kongsemner. Starten på borgerkrigstida går tilbake til da Sigurd Jorsalfare døde i 1130. Makta blei delt mellom tre sønner som holdt hver si hird. Nye kongsemner, som hevda å være kongssønner, kom og gjorde krav på kongsnavn. Etter hvert utvikla stridene seg til åpen krig mellom ulike flokker. Magnus IV blei igjen konge i tida fra 1137 til 1139, men da sammen med Sigurd Slembe og Sigurd II Munn. Magnus Barfot Kung 1093-1103 Levde 1073-1103 Magnus III Olavsson Barfot levde under åren 1073-1103, son till Olav Kyrre och kung över den nordliga delen av Norge 1093 och ensam kung över Norge året därpå, 1094. Magnus lade från år 1095 ön Man, Orkneyöarna och Hebriderna under sig. Han ville dessutom utöka sitt rike åt sydost genom att försöka erövra Markerna (Dalsland) från kung Inge Stenkilsson av Svitjod, för så hade det varit förr menade Magnus. Det hela började med att han om hösten 1099 lät bygga ett fäste på Kvaldinsö (Kållandsö) dit han förlade 300 noga utvalda män. Då isen lagt sig kom Inge med en stark här. Han erbjöd norrmännen fri lejd mot att man avtågade, vilket dock avvisades. Då man slutligen gav upp sitt brända fäste var det i ett nesligt avtåg, utan vare sig kläder eller hästar och där var man fick mottaga piskrapp, vilket var synnerligen förnedrande. Då mannarna omsider kom tillbaka till Magnus Barfot i Viken blev denne naturligtvis helt ursinnig och började omedelbart att organisera ett vedergällningsanfall. Detta kom nästföljande vår i Fuxerna med fortsättning påföljande vår. De båda ingick dock en förlikning år 1101 i samband med att man kom överens om gränsdragningen mellan Danmark, Norge och Sverige, ungefär där som Bohus senare skulle uppföras vid Göta älv. För att besegla fördraget äktade Magnus kung Inges dotter Margareta som därefter kom att kallas Fredkulla. Margareta fick Dal som förläning, så Magnus hade på sätt och vis fått som han velat! Efter makens död gifte Margareta om sig med den danske Niels Svendsen. Tillsammans med honom fick hon sonen Magnus den Starke som blev kung av Västergötland men slutade sina dagar i slaget vid Fotevik 1134. År 1102 gjorde Magnus Barfot ett nytt krigståg mot öarna i väst; Orkneyöarna, Hebriderna och både öst- och västsidorna av Skottland och Irland. Men på hemvägen året därpå, då man höll på att förbereda sin hemfärd någonstans i Ulster, anföll irländarna. I striden fick Magnus först ett spjut rakt genom båda låren och en stund senare ett yxhugg i halsen. Detta skedde på en måndag, på Sankt Bartolomeus dag 1103 (24 augusti?). Magnus ligger begravd i Down söder om Belfast, däremot lär hans svärd Leggbit ha kommit åter till Norge. Tillbaka Allmänt ansågs Magnus Barfot att vara oförsiktig och lite väl snabb i handling då man var på expeditioner utomlands, men på detta svarade Magnus blott att Kungar skall man ha till ära och inte till långt liv. Han dog vid 30 års ålder. Tillnamnet Barfot eller Barben hade han fått efter att ha kommit hem från ett vikingatåg västerut där han och hans mannar anammat nya seder och bruk, bl.a. innebärande bärandet av mantel och kilt. Enligt Snorre pryddes Barfots röda sköld av ett gyllene lejon. Lejonet fanns också både fram och bak på den korta röda silkesmantel han bar, lejonen var sydda av gult silke. Svärdet Leggbits hjalt var gjort av en valrosstand, och handgreppet var omlindat med guldtråd. På bilden t.v. ses Norges statsvapen vilket menas ha sina anor i 1200-talet - ett gult lejon på röd botten, ett sådant som Magnus Barfots...? Kanske kan man säga att Magnus Barfot var den siste* vikingen eftersom han höll på med plundringar västerut ända fram till sin död 1103. Men så dags i historien hade det blivit mer intressant med korståg till Det heliga landet, vilket sonen Sigurd for iväg på år 1107. * Dock seglade Håkon gamle iväg med en flotta till Skottland år 1263. Han var samkonge med Håkon (II) Magnusson Toresfostre til 1094 og regjerte så alene til han døde i 1103. Han ble etterfulgt av sine sønner i et samkongedømme til 1123: Øystein I Magnusson - konge 1103-23, Sigurd I Magnusson Jorsalfare - konge 1103-30 og Olav Magnusson - konge 1103-15. Etter at Sigurd Jorsalfare døde i 1130 ble hans sønn, Magnus IV Sigurdsson Blinde (konge 1130-35) tvunget til å samregjere med Harald IV Gille som hevdet at han var sønn til Magnus Berrføtt. Ifølge «Svenskt Biografiskt Lexikon» hadde Margareta og Magnus ingen barn. Da Olav Kyrre gikk bort, oppsto det et øyeblikk en truende situasjon iNorge. Sønnen Magnus ble straks tatt til konge i Viken. Men Olav Kyrre hadde hatt en bror, som også het Magnus og som han et par år hadde delt kongesetet med. Denne Magnus døde alt i 1069, men han etterlot seg sønnen Håkon. Håkon ble fostret hos kongehusets nære frende, Tore på Steig i Gudbrandsdalen, og så snart det ble spurt at Olav var død, ga opplendingene ham kongsnavn. Han nådde også til Øreting før fetteren Magnus, og lovte folket bedre kår enn før om de ville ta ham til konge - blant annet ville han befri dem for betaling av landøre og julegaver. Håkon ble da straks populær og trønderne tok ham til konge. De samme retterbøtene ga han så på Opplandene. Senere kom Magnus til Nidaros ogbeklaget seg over Håkons løfter, og nektet å godkjenne dem. Situasjonen var ved å bli spent, begge kongene samlet folk og det tegnet til ufred, da Håkon plutselig ble syk og døde alt våren etter. Folk sørget dypt over ham. Tore på Steig tvilte nå på at han ville få beholde Magnus' vennskap, slik han hadde stelt seg. Likevel er det vanskelig å forklare det han nå gjorde: Han reiste flokk mot Magnus og prøvde å få tatt til konge en dansk mann, en viss Svein Haraldsson. Det har, ikke helt ubegrunnet, vært gjettet på at faren, Harald Flette, stammetfra ladejarlende - annen forklaring på at han kunne settes opp som motkonge er det vanskelig å finne. Tore og Svein fikk følge av et par lendmenn, og i begynnelsen hadde de en smule medgang. Men noe grunnlag for reisningen fantes i virkeligheten ikke. Da flokken vendte sørover fra et herjetog nordpå, ble den oppbrakt av kong Magnus og anførerne ble hengt. Dermedvar Magnus ubestridt enekonge i landet. Magnus førte krig så godt som hvert år mens han var konge. Han ledet hærtog både mot det danske Halland og mot det svenske Götaland, uten at vi sikkertvet hvorfor. Men forholdene ved utløpet av Götaelv der de tre nordiske rikene møttes, var labile, og grensen mellom Norge og Götaland var ikke endelig fastlagt. Magnus' mål kan havært å pasifisere områdene langs den økonomisk viktige ferdselsåren som Götaelv var. Etter forhandlinger mellom kongene i de tre rikene ble grenseforholdene til en viss grad ordnet, og freden ble sikret gjennom ekteskap mellom kong Magnus og sveakongen Inges datter Margareta [Fredkulla]. Hendelsene ved Götaelv kan ses på som et varsel om økt norsk interesse for det strategisk viktige området rundt elvemunningen, som et par hundre år senere kom til å stå i sentrum for nordisk politikk. Men Magnus' interesse var særlig vendt mot vesterhavsøyene og de norrøne bosetningene rundt Irskesjøen. Han drog på to store krigstog i vesterveg, i 1098-99 og 1102-03. Én av forklaringene på tilnavnet «berrføtt» er da også at hanskal ha kledd seg i kilt. Ett av Magnus' motiver for aktiviteten i vest kan ha vært å legge de skotske øyene og Man under seg. Dette ble i hvert fall resultatet. Da orknøyjarlene lå i strid med hverandre, brukte han dette som påskudd til selv å ta makten på øyene,og han la under seg Sudrøyene, Man og andre øyer. Han fikk til og med den skotske kongen til å anerkjenne den norske kongens overherredømme over øyene vest for Skottland. Magnus finansierte erobringene i vest gjennom plyndring rundt Irskesjøen og i Skottland. Nettopp under et slikt strandhogg i Nord-Irland sensommeren1103, ble han overfalt av overlegne irske styrker og drept. Etter Magnus' fall ble den aktive politikken i sørvest oppgitt. Trolig hadde både lendmennene, som kom til å styre så lenge Magnus' sønner var mindreårige, og hirdmennene fått nok av de anstrengelsene det kostet å drive denne politikken. Og for bøndene måtte de hyppige leidangstogene utenlands ha vært en plage. Øyene i sør og vest, med et visst unntak for Orknøyene, kom derfor i en periode til å ligge utenfor den norske kongens innflytelse. Av de tre sønnene til Magnus Berrføtt, som alle ble konger, var det Sigurd, den nest eldste, som viste størst interesse for verden utenfor landets grenser. Han hadde deltatt i farens tog vestover, og 15-åringen vendte etter farens død hjem til Norge. Sitt store ry, og tilnavnet «jorsalfare», fikk han etter ferden til Jerusalem («Jorsal»), dit han som den første europeiske konge drog på korstog. I 1108 la han ut med 60 skip, og på veien sørover besøkte han England, Frankrike, Castilla, Portugal, Balearene og Sicilia. Nordmennene deltok i en rekke kamper mot muslimene, og i det hellige land var de med på beleiringen av Sidon (nå Saida i Libanon), noe som kunne ha endt med forskrekkelse dersom ikke venetianske galeier hadde dukket opp i det nordmennene var i ferd med å bli nedkjempet av en muslimsk flåte. Da Sigurd i 1111 vendte hjem etter først å ha besøkt Miklagard (Konstantinopel), brakte han med seg blant annet en flis av Kristi kors. Resten av Sigurds og brødreneskongetid forløp uten større ytre dramatikk, med unntak av Sigurds omtalte hærtog til Småland. Sigurd holdt seg i slutten av sin regjeringstid mye i Konghelle, som han lot utbygge og befeste som et defensivt tiltak mot svensk ekspansjon ved Götaelv. | Barfod, Magnus III Olavson (I2120)
|
| 8508 | Magstrup KB 1783-1816 opslag 227 nr 1 | Familie: Knud Christensen Schultz / Anna Catharina Christensdatter (F3957)
|
| 8509 | Maj-Britt Enevoldsen/ Indlæg i DIS-Danmark: Jeg har ny information. Min morfar siger at Henriettes mand var jæger ved Ahrensburg før han kom til Jægersborg. Ahrensburg er en tidligere herregård i Holsten SØ for Hamborg. Ahrensburg skulle desuden have været ejet af den Nørske gren af Oldenburg slægten. (Prinsen af Nør giftede sig borgerligt og blev reduceret til greve). Det er måske her Johan og Henriette mødtes, men så må hun have giftet sig under stand. Disse informationer har jeg ikke kilder til, det er en gammel ven til min morfar, der for mange år siden har undersøgt dette. | Heuckendorff, Johan Joachim (I7824)
|
| 8510 | major domus ('hushovmester') i Frankerriget. Han var som illegitim søn af Pippin 2. den Mellemste ikke udset til at efterfølge ham som major domus. På trods heraf tilkæmpede han sig snart magten i hele riget og blev ca. 718 anerkendt som major domus; herefter bekæmpede han Frankerrigets ydre fjender. Han er mest kendt for sin sejr over araberne ved Poitiers 732. Sejren er dog nok blevet overdrevet i eftertidens propaganda, men den var med til at give ham tilnavnet Martellus (lat. 'Hammeren'). Indadtil søgte han at styrke centralmagten, hvilket bragte ham i unåde hos kirken, fordi han konfiskerede kirkegods, som han herefter forlenede til sine mænd. Han herskede som en konge, selvom han ikke var det af navn. Til gengæld gav han navn til den slægt, der ikke umiddelbart havde accepteret ham, nemlig karolingerne. | Martell, Karl (I3473)
|
| 8511 | Malermester | Pedersen, Mikkel Vilhelm (I541)
|
| 8512 | Malle KB 1813-1858 opslag 98 nr. 2 | Familie: Peder Pedersen / Else Nielsdatter (F4186)
|
| 8513 | Malle KB. 1813-1858 opslag 158: Enke efter Gaardmand Niels Christensen i Svenstrup. - 78Aar | Simonsdatter, Ane (I10366)
|
| 8514 | Malle KB. 1813-1858 opslag 38 nr 6 | Svenstrup, Niels Peder (I8595)
|