Notater
Match 9,805 til 9,847 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 9805 | R. træffes 1586 som famulus hos Tyge Brahe på Hven hvor han var beskæftiget med matematik og geodæsi og opholdt sig til 1590. Derefter rejste han udenlands og besøgte universiteterne i Rostock (1590), Wittenberg (1591) og Zerbst (1592); under et ophold hjemme 1594 tog han magistergraden i Kbh., træffes 1597 i Strasbourg, og efter endnu et besøg i Danmark dec. 1597 rejste han med Eske Seefeld til Leiden (imm. 1598) og Franeker (1599). 1602 blev han i Kbh. professor i pædagogik, n.å. i matematik, 1607 i græsk og n.å. i dialektik. En række disputatser fra hans hånd omhandler astronomiske forhold, og nogle vedrørende logikken afspejler en aristotelisk farvet eklekticisme (som hos H. P. Resen). Fra 1610 til sin død var R. biskop over Vendelbo stift. Han var tidligere blevet mistænkt for at være "en arg calvinist" og kan på Hven være påvirket i den retning; i hvert tilfælde tilhørte han under forhandlingerne 1614 om H. P. Resens lærestandpunkt bispernes venstrefløj. Efter 1615 og i de ligprædikener han udgav over bl.a. Citzel Lunge (1614) og Jørgen Lunge (1620), Otte Skeel (1635) og Sophie Brahe (1639) formidler han dog blot tidens opbyggelige fællesgods uden dogmatiske særmeninger, især mht. "pønitensefromheden". I perioder var hans stilling vanskelig, således efter 1627 da fjendernes indfald medførte trange kår. Omtrent samtidig havde han ligesom sognepræsten ved Budolfi k. N. P. Schandorph mange genvordigheder med den stejle og uredelige hospitalsforstander i byen, hr. Niels Christensen, og skønt en kgl. rettertingsdom i 1634 i det væsentlige støttede biskoppen og de øvrige tilsynsmænd, var hans del i sagen næppe helt uangribelig. R. synes i øvrigt at have næret særlig interesse for det latinske skolevæsen, specielt i Ålborg. Selv glemte han ikke sin ungdoms astronomiske studier og blev i et par tilfælde inddraget i tidens begyndende kartografiske og arkæologiske undersøgelser. Han forsynede Ole Worm med flere runeindskrifter og opstillede et runealfabet; derimod ser det ikke ud til at han fik udarbejdet den "landtavle" over Jylland med angivelse af alle derværende lokaliteter som han 1625 fik kgl. befaling til at bringe i stand. | Riber, Christen Hansen (I734)
|
| 9806 | R.S. Thal Larsen begyndte sin usædvanlige løbebane som skibsdreng 1852, tog styrmandseksamen og blev kaptajn 1859. Han blev straks efter fører af dampskibet Prince of Oranie som han førte som sejlskib syd om Kap til Java. Her gik han over i handelen hos et firma i Surabaya, med hvis ene chef Otto Matzen han havde slægtsforbindelse. Omkring 1870 nedsatte han sig som købmand i Probolinggo på Java hvor han grundlagde firmaet L. & Co. Han tog desuden i stor udstrækning del i plantagedrift og blev efterhånden interesseret både i kaffe, tobak og sukkerplantager; sidst i 70'erne anlagde han også en kininplantage. Under de store kriser i 80'erne – navnlig tobakskrisen 1888 – tabte han hele sin formue, men han arbejdede sig op igen og solgte omkr. 1910 sin købmandsforretning med pakhuse osv. til nederlandsk indisk handelsbank. R.S. Thal Larsens virksomhed såvel som hans hjem var i over et halvt århundrede et støttepunkt for danske og danske interesser på Java. Han blev det patriarkalske midtpunkt for en stor familie af børn, svigerbørn og børnebørn (Thal-Jantzen, Philipsen-Prahm), og han udfoldede en storstilet gæstfrihed over for nyankomne landsmænd, ligesom han også var rundhåndet over for danske der trængte til en hjælpende hånd. Han var naturaliseret hollænder og følte sig ved sit arbejde og sit giftermål stærkt knyttet til Holland, men han glemte ikke sit fædreland og sin derværende slægt. Han skænkede i årenes løb meget omfattende etnografiske samlinger til Nationalmuseet. Han var en personlighed af format og har både ved sit eksempel og ved sit velvillige sindelag haft betydning for en meget stor del af de mange danske der frem til anden verdenskrig fandt gode stillinger i Hollandsk Indien. Udnævnelser: R. 1906 | Larsen, Rasmus Samuel Thal (I1262)
|
| 9807 | Raaby KB 1851-1882 opslag 286: Søn af Gmd. Kristen Skifter Demstup Vase 3 uger. | Skifter, Anton (I2033)
|
| 9808 | Raaby KB 1851-1882 opslag 287: Husmand Tømrer Kristen Skifters Barn, Udbyhøj. - 6 2/3 Aar | Skifter, Lavrits (I2034)
|
| 9809 | Raaby KB 1851-1882 opslag 56 Bem: Død før Daabens Publikat. | Skifter, Anton (I2033)
|
| 9810 | Raarup KB 1750-1814 opslag 482. Fol.479 øverst.: 2 pinsedag d,22 maj bekjentgjordt huusmand Anders Ingvar Bødker og hustru Bodil Pedersdatter i Raarup deres datters hjemmedaab kaldet Mette, vare født d, 21 april. | Andersdatter, Mette (I7726)
|
| 9811 | Raarup KB 1815-1863 Søren Hansen, 26 aar tjende paa Ørumgaard.og Mette Andersdatter, 24 aar tjenstepige paa Ørumgaard. Forlover: Ingvar Nielsen ungkarl og Søren Hansen | Familie: Søren Hansen / Mette Andersdatter (F3142)
|
| 9812 | Råby KB !851-1882 opslag 128 | Skifter, Ane Kirstine Gjermine Christensdatter (I328)
|
| 9813 | Rådmand i Ribe 15/4-1566, tolder 5/1-1568, borgmester i Ribe 1577-1584, kannik (katolsk hjælpepræst), også i Ribe. | Hegelund, Peder Mortensen (I736)
|
| 9814 | Rådmand i Ribe omkring 1544. | Steffensen, Lauge (I740)
|
| 9815 | rager uklar med sønnen Friederich som er partner i hans firma. Anmoder Magistraten om at mægle og bringe sønnen tilbage i folden, hvilket sker. | Behrend, Joachim Israel (I7854)
|
| 9816 | Ragnar Lodbrok Fra Wikipedia, den frie encyklopedi. Ragnar Lodbrok (norrønt Ragnarr Loðbrók) var en delvis legendarisk svensk og dansk småkonge som levde en gang på 700- og 800-tallet. I henhold til krønikeskriveren Saxo Grammaticus hørte Ragnar til den svenske Ynglingeætten. Både Saxo og islandske kilder har beskrevet ham som sønn av Sigurd Ring, en svensk konge som etter sigende skal ha erobret Danmark, men kildene strides om Ragnar bodde i Sverige eller i Danmark. Selv om Ragnar Lodbrok ble betraktet som en helt i det norrøne Norden er troverdige opptegnelser om livet hans svært overfladiske og hviler tungt på legendariske fornaldersagaer. Selv en noenlunde datering av hans tid og liv hviler på stor usikkerhet: noen kilder nevner 750-794, mens andre kilder daterer betydelig senere fra 860-865. Antagelig var han en krigsherre fra antatt 835 til sin død i 865, og kanskje kun regnet som konge de siste få årene av livet. Den historiske Ragnar Lodbrok var muligens en jarl for den danske kong Hårek. [1] Lodbrok betyr "lodden bukse", etter sigende fordi Ragnars kone hadde sydd ham klær av dyreskinn. Navnet "Lothbroc" finnes i verket Gesta Normannorum Ducum av William av Jumièges (ca 1070) hvor denne blir nevnt som far til Bjørn Jernside, sistnevnte blir bekreftet av andre kilder. Ivar Beinlause er også blitt identifisert som sønn av Ragnar Lodbrok av Adam av Bremen som kalte Ivar sønn av "Lodparchus". Det er den islandske sagaskribenten Are Torgilsson Frode (1067-1148) som er den første kjente forfatteren som knytter Lodbrok med fornavnet Ragnar, eller knytter to personer sammen til en skikkelse, Ragnar og Lodbrok. I Irlands fragmentariske annaler finnes det en opptegnelse over en "Ragnall" (Ragnvald), sønn av "Alpdan" (Halvdan), "konge av Norge", og hans bedrifter fram til York faller til danskene. Det er en av de sterkeste argumenter for at Ragnall eller Ragnvald er den samme som Ragnar Lodbrok, og for krønikeskrivere på de britiske øyene var det vanskelig å skille mellom norsk eller dansk når de knapt nok gjorde det selv. I senere fornaldersagaer ble Ragnar gjort til konge av Danmark og drar på fantastiske eventyr over hele verden. Blant annet møter han den enestående vakre og trolldomskyndige Åslaug Sigurdsdatter i Norge som han gifter seg med, og hun føder ham fire sønner. Åslaug, som også blir kalt for "Kråka", er en påstått datter av Sigurd Fåvnesbane, en annen legendarisk helt fra fornaldersagaene. Som Kråka er Åslaug ei norrøn Askepott og blir hyllet i både Norge og Danmark, og hennes funksjon er å være en forbindelse mellom Odin og de norrøne fornalderkongene som krevde å nedstamme fra gudene. To av sagaene som omhandler Ragnar Lodbrok er Ragnar Lodbroks saga (Ragnars Saga Lodbrokar) og den kortere og kanskje yngre Tætten om Ragnarsønnenes saga (Ragnarssona þáttr). Han nevnes også i Volsungesaga og i Orknøyingenes saga som Snorre Sturlasson kaller "jarlesagaen". Det knyttes en forbindelse mellom Ragnar Lodbrok og Orkenøyene. En runestein der bærer hans navn. I henhold til De fragmentariske irske annaler ble Ragnars sønn Halvdan med sine tre sønner fordrevet til Orknøyene. Det skjedde senest i 854. Ragnar Lodbrok er også en sentral skikkelse i skaldekvadet Håttalykill (Háttalykill inn forni = Versemålnøkkelen), diktet av islendingen Hall Torarinsson og Ragnvald Orknøyjarl i fellesskap Ragnar var en førkristen hedning som påsto at han var en direkte etterkommer av ingen ringere enn Odin selv. En av hans favorittstrategier var å angripe kristne byer på helligdager, vel vitende om at mange av soldatene da ville være i kirken. Ragnar tilbrakte det meste av livet som pirat og viking, invaderte det ene landet etter det andre. Han ville vanligvis godta en høy betaling for å la være å angripe sine ofre, kun for å komme tilbake senere og forlange en enda høyere betaling for ikke å angripe. Omfanget av hans virksomhet tyder på at han må ha vært en dyktig hærfører. Ravnen var Ragnar Lodbroks symbol. Han hadde fått sine døtre til å sy et banner med en ravn avbildet. Ravnen hadde i alle år vært en fugl knyttet til dårlige varsler lik Odin selv eide to ravner kalt Hugin og Munin som fortalte om det som skjedde i verden. Banneret kalte han "Reafan", og det ble sagt at når banneret flagret ville Ragnar seire, men om det hang livløst vil slaget være tapt. Også de norske kongene Harald Hårfagre og Harald Hardråde eide et tilsvarende ravnebanner. I 845 var han tilsynelatende en mektig hersker og sannsynligvis samtidig med den første herskeren av Russland, den norrøne Rurik. Det er sagt at Ragnar alltid søkte nye eventyr ettersom han fryktet for at hans egne sønner ville utføre gjerninger som ville overskygge hans egne. I dette året seilte han sørover med 120 skip og anslagsvis 5 000 krigere. Han gikk i land i dagens Frankrike, sannsynligvis ved munningen av elven Seine og herjet i "Vest-Francia", som den vestlige delen av det frankiske riket den gang var kjent som. Det samme året ble Paris okkupert og holdt som gissel av norrøne menn, og som sagaene har identifisert som Ragnar Lodbrok. Den tradisjonelle datoen for dette er 28. mars. En fortelling forteller at de soldatene som var utplassert for å vokte klosteret i St Denis flyktet da de danske vikingene henrettet sine fanger på en særdeles grusom måte. Kongen av Vest-Francia, Karl den stores sønnesønn Karl den skallete betalte Ragnar en enorm sum penger for ikke å ødelegge byen. Ragnar Lodbrok, i henhold til sagatradisjonen, var tilfreds med ikke mindre enn 7 000 pund sølv. Det forhindret dog ikke at Ragnar angrep andre deler av Frankrike, og det kostet mye tid og anstrengelser for frankerne å drive ham ut. Ragnars siste ord er selvsagt et litterært påfunn ettersom de ble profetiske. I henhold til sagaen fikk hans fire sønner høre om hans død: Halvdan Kvitserk som spilte Hnefatafl (et brettspill kalt "Kongens bord" eller "Tablut") grep så hardt om en spillbrikke at blod tøt ut fra neglene; Bjørn Jernside grep så hardt om spydet at fingermerkene sto igjen om skaftet; og Sigurd Orm-i-auga som trimmet neglene kuttet seg med kniven rett inn til beinet. Kun den fjerde sønnen, Ivar Beinlause, lyttet til alle detaljene om drapet og forberedte hevnen. Brødrene samlet sammen en enorm hærstyrke, dro til Northumbria, beseiret kong Ællas hær og torturerte denne i hjel ved å skjære blodørn på ham. Det vil si at de skar opp ryggen, brettet ribbeina til side og trakk ut lungene til offeret døde. Det er opplagt overdrevet at Ragnars død skulle få såpass store konsekvenser, men Ivar Beinløse er uten tvil en historisk skikkelse som i 866 erobret først York og deretter hele nordlige England. Ragnars antatte slekt Ragnar Lodbrok var gift eller fikk barn med en rekke kvinner, hans første Lathgertha, hans andre hustru Åslaug Sigurdsdatter (også kalt Kråka), hans tredje hustru Tora Borgarhjort [2], hans fjerde hustru Svanloga; og hans femte navnløse hustru (datter av Esbern). Av de ulike fortellingene, feilkilder og overdrivelser inkludert, fikk han følgende sønner: " Ivar Beinlause, sønn av Åslaug " Halvdan Kvitserk Ragnarsson, sønn av Tora " Sigurd Orm-i-auga Ragnarsson, sønn av Åslaug " Ubbe Ragnarsson, sønn av navnløse hustru, eller av Åslaug? " Bjørn Jernside Ragnarsson, sønn av Tora " Rathbarth Ragnarsson, sønn av Tora " Dunyat Ragnarsson, sønn av Tora " Agnar Ragnarsson, sønn av Tora " Regnald Ragnarsson, sønn av Svanloga " Eirik Vindhatt Ragnarsson, sønn av Svanloga. " Fridleiv Ragnarsson, sønn av Lathgertha. Og følgende døtre: " Alof Ragnarsdatter " Ragnhild Ragnarsdatter Ifølge Ragnar Lodbroks saga var sønnen hans, Sigurd Orm-i-auga, far til Ragnhild som igjen var mor til Harald Hårfagre. Men ifølge Halvdan Svartes saga hadde Sigurd Orm-i-auga datteren Åslaug som ble gift med Helge den kvasse. De fikk sønnen Sigurd Hjort som var konge på Hadeland. Hans datter var Ragnhild som ble gift med Halvdan Svarte og mor til Harald Hårfagre. | Sigurdsson, Ragnar Lodbrok (I2056)
|
| 9817 | Randbøl KB 1850-1878 Opslag 115 | Christiansen, Anne Marie (I135)
|
| 9818 | Randbøl KB 1850-1878 Opslag 118 | Christiansen, Maren Sophie (I170)
|
| 9819 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 140: Forlovere: Carl Chrisiansen af Vandel, Brudens fader og Gaard. J ? Nielsen ibr. | Familie: Carl Bentsen / Anne Marie Christiansen (F50)
|
| 9820 | Randbøl KB 1850-1878 Opslag 171 | Jeppesdatter, Kirsten (I168)
|
| 9821 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 22 Faddere: Gaard. Niels Møllers kone af Vandel, Gaard. Jakob Nielsen ibd. Gaard. Niels Møller ibd. Ungkarl Niels Bentsen af Nebsager. | Bentsen, Bent Nielsen (I12)
|
| 9822 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 27: Faddere: Pige Kirstine Karlsen af Høien, Grd. Jacob Nielsen af Vandel, Grd. Niels Nielsen ibr. Grd. Niels Møller ibr. | Bentsen, Emil Kirstein (I164)
|
| 9823 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 30 Faddere: Barnets Moder, Grd. Jacob Nielsen, Grd. og Smed Christian Nielsen, (?) Carl Christiansen, alle af Vandel. | Bentsen, Magnus Sofus (I165)
|
| 9824 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 80: Faddere: Barnets Moder, Aftægtsmand Carl Kristjansen far Vandel og Ungk. Johan Lange af Daldover. | Bentsen, Kamilla Kirstine (I161)
|
| 9825 | Randbøl KB 1850-1878 opslag 84: Faddere: Barnets Moder, Fabriksarbejder Mathias Sørensen af Randbøldal og Aftægtsmand Carl Christiansen af Vandel. | Bentsen, Karline Kirstine Amalie (I163)
|
| 9826 | Randbøl KB 1879-1891 opslag 122: Carl Bentzen. - Gift Fattiglem af Daldover. født: Kleis, Nebsager sogn. Fader Bent Nielsen. - 48 Aar. | Bentsen, Carl (I134)
|
| 9827 | Randers / Hvornum sogn / Kirkebog 1861 - 1877 opslag 21 Fol: 18 | Jensen, Chistian (I8348)
|
| 9828 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1477)
|
| 9829 | Randers Hospital, KB 1814-1866 opslag 40. Hans Wulff, Enkemand. Førnævnt Bødker i Randers og i mange? Aar (?) (?) 88 Aar. | Wulff, Hans Pedersen (I4679)
|
| 9830 | Randers Onsdag 21. oktober 2009 | Søgaard, Sonja (I10520)
|
| 9831 | Randers Sct. Peder KB 1919-1926 opslag 432 nr. 126: Faddere: Vognmand Gustav Ebdrups H. Chauffør Chr. Ebdrup og dito M. J. Ebdrup. Bem: Gloggengichser er rettet til Gloggengiesser efter Faderens Daabsattest. | Gloggengiesser, Agnete (I50)
|
| 9832 | Randers Skt. Morten KB 1873-1891 opslag 47: Marie Sophie Andersen - f. Sauer, enke efter Skipper Hans Andersen (4½ Aar) | Sauer, Marie Sophie (I3676)
|
| 9833 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I238)
|
| 9834 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F91)
|
| 9835 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I242)
|
| 9836 | Randers, Sankt Peder sogn/Kirkebog 1944 - 1946 opslag 246 | Gloggengiesser, Margrethe (I884)
|
| 9837 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I977)
|
| 9838 | Randers/Kastbjerg sogn/Kirkebog 1731 - 1786 opslag 198: 77 år gl. | Wulff, Hans (I4686)
|
| 9839 | Randers/Lime sogn/Kirkebog 1773 - 1808 opslag 97 Fol:95 Tjenestepigen Mette Kathrine Pedersdatter, som for nu 14 dage siden kom fra sin tjeneste hos Skipper Adam Thuesen i Randers til gaardmand Søren Kristensen Kirkegaard i Lihme,- med hvis kone hun er beslægtet. Hendes søn fød den 27 og ved hjemmedåb den 29 September Kaldet Johannes. Til Barnefader blev udlagt: Skibskarl - Johannes - fralands med Skipper Haslund fra Aalborg paa et Fahrtøj - hjemmehørende i Aaabenraa - og nu er i Hamborg, eller på Rejsen dertil. Mændene, som hørte denne bekiendelse af Barselmadammen var Seyer Rasmussen og Jens Ammersen begge af Lihme -. Dette Barn blev fremstillet til Daabs Bekientgørelse af Kerstine Seyer Rasmussens Datter. - Faddere: Simon Pedersen - Franz Kristensen - Niels Boelsmand af Lihme og Jørgen Mogensen af Nielstrup. | Skifter, Johannes Andersen (I2026)
|
| 9840 | Randers/Råby sogn/Kirkebog 1835 - 1850 opslag 121 Fol:188 | Schifter, Andreas Severin (I2040)
|
| 9841 | Randers/Råby sogn/Kirkebog 1892 - 1900 opslag 110 Fol: 139: Ægtemand. 2det Ægteskab Theodor Christian Cravach, født i Brørup Sogn, Malt Herred 29. September 1854. Søn af Gaardmand Johan Christian Friederich Cravach og Hustru Katharina Margaretha født Schneüser af Eskelunde, Brørup Sogn, Enkemand efter Ægteskab med Mette Katrine født Bertelsen, død 18. Juli 1994 - 43 Aar. Pige Ane Kirstine Gjermine Skifter født i Raaby Sogn 7. Marts 1976, hjemme hos forældrene. Datter af Husmand og Tømrer Kristen Johansen Skifter og Hustru Dorthe Lorenzen af Raaby, 22 Aar. Forlovere: Kristen Johannesen Skifter, Husmand og Tømrer af Raaby. Palle Lyngesen, Husmand af Tørring Kjær | Familie: Theodor Christian Cravach / Ane Kirstine Gjermine Christensdatter Skifter (F108)
|
| 9842 | Randers/Sødring sogn/Kirkebog 1814 - 1835 opslag 67 Fol:151 | Familie: Johannes Andersen Skifter / Ane Kirstine Christensdatter (F720)
|
| 9843 | Randers/Sødring sogn/Kirkebog 1864 - 1892 opslag 125 Fol:218 | Skifter, Johannes Andersen (I2026)
|
| 9844 | Rårup KB 1831-1843 opslag 13: | Bentsen, Carl (I134)
|
| 9845 | Rårup KB 1831-1843 opslag 206: Karen Jørgensdatter, Huusmand Bent Wævers Hustru i Kleis. | Jørgensdatter, Karen (I251)
|
| 9846 | Rårup KB 1831-1843 opslag 73: | Bentsen, Mette Katrine (I250)
|
| 9847 | Rårup kirkebog.SAO. 1831-1843 opslag 192 Anders Jørgensen,aftægtsmand. død d 28 marts 1831. begravet d 6 april 1831 på Rårup kirkegård. 75 aar gl. | Jørgensen, Anders (I7736)
|