Notater
Match 9,977 til 10,019 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 9977 | Ringkøbing/Herning sogn/Kirkebog 1942 - 1948 opslag 17 | Familie: Lars Christinus Larsen / Signe Vera Kirstine Hansen (F764)
|
| 9978 | Ringkøbing/Hover sogn/Kirkebog 1854 - 1875 opslag 23 Fol:21 | Nielsen, Abelone (I2297)
|
| 9979 | Ringkøbing/Hover sogn/Kirkebog 1854 - 1875 opslag 35 Fol:43 | Familie: Christen Martinus Nielsen / Joachimine Kirstine Berthelsen (F773)
|
| 9980 | Ringkøbing/Lemvig sogn/Kirkebog 1640 - 1753 opslag 182 | Bhie, Peder Sørensen (I13394)
|
| 9981 | Ringkøbing/Lemvig sogn/Kirkebog 1640 - 1753 opslag 43 | Familie: Jens Christensen Jegind / Cathrine Olesdatter (F5223)
|
| 9982 | Ringkøbing/Lemvig sogn/Kirkebog 1640 - 1753 opslag 49 | Jegind, Bertel Jensen (I13409)
|
| 9983 | Ringkøbing/Ramme sogn/Kirkebog 1863 - 1878 opslag 18 | Christiansen, Ole Christian (I13734)
|
| 9984 | Ringkøbing/Sønder Lem sogn/Kirkebog 1837 - 1860 opslag 42 Fol:41 | Berthelsen, Christen Svenning (I1845)
|
| 9985 | Ringkøbing/Sønder Lem sogn/Kirkebog 1837 - 1860 opslag 6 Fol:4 | Nielsen, Christen Martinus (I2295)
|
| 9986 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14422)
|
| 9987 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I13923)
|
| 9988 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I13923)
|
| 9989 | Ringkøbing/Struer sogn/Kirkebog 1948 - 1959 opslag 208 Fol:203 | Jensen, Nielsine (I14419)
|
| 9990 | Ringkøbing/Struer sogn/Kirkebog 1948 - 1959 opslag 70 Fol:67 | Jørgensen, Frederik Ludvig Teodor (I14210)
|
| 9991 | Ringkøbing/Velling sogn/Kirkebog 1835 - 1849 opslag 20 Fol:18. | Berthelsen, Mouritz (I1844)
|
| 9992 | Ringkøbing/Velling sogn/Kirkebog 1835 - 1849 opslag 39 Fol:36 | Berthelsen, Joachimine Kirstine (I1843)
|
| 9993 | Ringkøbing/Velling sogn/Kirkebog 1850 - 1872 opslag 49 Fol:54 | Bertelsen, Mette Kathrine (I28)
|
| 9994 | Rise/Marstal KB 1731-1753 opslag 153 | Christensen, Hans (I9411)
|
| 9995 | Risinge nævnes første gang i 1526. Risinge var krongods til 1661, da gården blev købt af Jens Madsen. Fra 1759 til 1823 hørte gården sammen med Rørbæk. Gården ligger i Flødstrup Sogn, Vindinge Herred, Ullerslev Kommune. Hovedbygningen er opført i 1750 og til - ombygget i 1795-1857-1859-1903-1934. Det markante tårn er påbygget af arkitekt Anton Rosen i 1903. Risinge nævnes første gang i 1526. Risinge var krongods til 1661, da gården blev købt af Jens Madsen. Fra 1759 til 1823 hørte gården sammen med Rørbæk. Gården ligger i Flødstrup Sogn, Vindinge Herred, Ullerslev Kommune. Hovedbygningen er opført i 1750 og til - ombygget i 1795-1857-1859-1903-1934. Det markante tårn er påbygget af arkitekt Anton Rosen i 1903. Herregården blev fredet i 1989. Risinge Gods er på 349 hektar med Kissendrupgård og Rørbæk Skov | Fog, Christian Frederik (I1475)
|
| 9996 | Rl 0024 Blad 3077 | Johansen, Marie Josefine (I4153)
|
| 9997 | Rl 0024 Blad 3077 | Olsen, Jens Peter (I4152)
|
| 9998 | Roager KB 1833-1849 opslag 43 | Lund, Kjersten Laurids (I2123)
|
| 9999 | Rosenhard sonst Glockengiesser genant (Paul) ein Medicus, war geboren zu Nürnberg den 15 Jul 1637. Er studierte zu Altdorf, hielte daselbst 1657 eine offentliche Rede, die auch gedrucht ist, num literis.potius quam armis fulcienda fit respublica, und wurde endlich allda 1662 der Arzneykunft Doctormit einer Disp.de atrophia. In eben diesem Jahre wurde er in das Collegium Physicum zu Nürnberg, 1665 aber als Genanter des grössern Raths aufgenommen, und starb den 21 Jul 1673. Udgivelser: Paulus Rosenhardt (dictus Glockengiesser.) Theses medicae De Transitu Sanguinis per medios pulmones facili Quas... Sub Praesidio... Mauritii Hoffmanni... defendendas suscipit Paulus Rosenhardt dictus Glockengiesser Norimb... 1659 Rosenhardt von Glockengiesser, Paul Theses medicae inaugurales de atrophia quas … pro summis in Medicina honoribus et privilegiis Doc-toralibus legitime consequendis publicae placidaeque disquisitioni … exponit Paulus Rosenhardt genandt Glockengiesser … ad diem [ ] Junij … MDCLXI. AltdorffI: typis GeorgI Hagen, [1661]. [24]p. 4to. | Rosenhardt Glockengiesser, Paulus von Glockenhofen (I2520)
|
| 10000 | Rosenhardt, Paul Beitrag zu einer Gelegenheitsschrift zur Hochzeit von Johann Georg Schmid und Ana Maria Imhoff, Altdorf 1666. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, Gen. S. 59,1. - Ratsschulbibliothek Zwickau, 48.6.9. (7) Rosenhardt, Paul Beitrag zu einer Gelegenheitsschrift zur Hochzeit von Moritz Hoffmann und Maria Magdalena Frauenburger, 1664. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, 5 an Gen. H. 118,6, 1 an Gen. H. 118,7. - Ratsschulbibliothek Zwickau, 48.5.3. (55), 48.4.6. (14) Rosenhardt, Paul erhält Gelegenheitsschrift zur Hochzeit, Altdorf 1663. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, Gen. R. 73,1. - Ratsschulbibliothek Zwickau, 48.8.8. (111) Rosenhardt, Paul Beitrag zu einer Gelegenheitsschrift zur Hochzeit von Georg Semler und Helena Weiß, Altdorf 1661. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, Gen. S. 140,3, Amb. 4. 151 (5). - Ratsschulbibliothek Zwickau, 48.6.8. (121), 48.7.9. (6a) Rosenhardt, Paul Beitrag zu einer Gelegenheitsschrift zum Tod von Johannes Vogel, Altdorf 1663. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, Gen. V. 15,1, 14 an Solg. 4. 424, Will. III. 171. 4° Rosenhardt, Paul gen. Glockengießer, aus Nürnberg, erhält Gelegenheitsschrift zur Promotion, Altdorf 1662. - Expl. in: Nürnberg, Stadtbibliothek, Gen. R. 73,3. - Ratsschulbibliothek Zwickau, 48.8.2. (126) Rosenhart, (gen. Glockengießer von Glockenhof) Maria Helene Frau von Johann Christ. Müller, (1623-1680) | Rosenhardt Glockengiesser, Paulus von Glockenhofen (I2520)
|
| 10001 | Rosenkrantz, Otte Nielsen, --1477, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange; som hans Moder nævnes Anne Skinkel. Han har rimeligvis været født i Slutningen af det 14. Aarhundrede; det første, der meddeles om ham, er, at han under Erik af Pommerns Krig om Sønderjylland skal være blevet saaret i Slaget ved Immervad, der henføres til 1420. Han havde Andel i Slægtens gamle Stamsæde Hevringholm i Sønderhald Herred (som han dog paa sine ældre Dage overdrog til sin Broder Stygge), men forøgede i øvrigt sine Besiddelser betydelig ved sit Giftermaal. Senest 1426 ægtede han Else, Datter af Holger Gregersen Krogrios (IX, 524) og Karen Eriksdatter Saltensee og Enke efter Anders Ovesen Hvide til Bjørnholm, der var død c. 1420; Fru Else skal have været født o. 1379 og var saaledes vistnok betydelig ældre end O. N., der gjennem hende fik Andel i hendes første Mands Ejendom Bjørnholm (i Sønderherred Dyrs). Ved Kjøb, bl. a. af forskjellige andre Parthaveres Andel i Bjørnholm, udvidede O. N. efterhaanden betydelig sine Besiddelser i denne Egn, hvor ogsaa for en stor Del hans Forleninger kom til at ligge. O. N. var Medlem af Rigsraadet 1436 og maaske allerede 1434 og 1435, da nan rnedbeseglede Overenskomsterne i Stockholm med Svenskerne og Freden i Vordingborg med Hertug Adolf. 1438 deltog han i Indkaldelsen af Christoifer af Bajern og 1439 i Udstedelsen af Opsigelsesbrevet til Erik af Pommern, og under den ny Styrelse steg han hurtig i Anseelse. En af Christoffer af Bajerns første Handlinger som Rigsforstander var at forlene O. N. med Kalø Len og desuden med Sønderhald Herred (1439); 2 Aar senere, da den jyske Bondeopstand var knust og dens Hovedleder, Henrik Tagesen Reventlow, henrettet, skjænkede Kongen dennes til Kronen forbrudte Andel i Bjørnholm til O. N., som endnu i 1441 tillige fik Lensbrev paa Grenaa, Stensmark og Anholt for sin og sin Hustrus Livstid. Omtrent ved samme Tid (tidligst 1441, senest 1443) blev han slaaet til Ridder, formodentlig ved en af Kroningerne, enten i Upsala 1441 eller i Ribe 1443; og endelig gjorde Kongen ham til sin Hofmester, i hvilken Egenskab han nævnes første Gang ved Christoffers og Dorotheas Bryllup 1445. O. N. var saaledes blevet Indehaver af det højeste verdslige Embede i Riget, og han beklædte det, da Kong Christoffer døde 1448, og der blev Spørgsmaal om Valget af hans Efterfølger. Uheldigvis ere vi yderst daarlig underrettede om de Forhandlinger, der førte til Christian Is Valg, og om O. N.s Stilling til Tronfølgespørgsmaalet vides i Virkeligheden slet intet; derimod kan det nævnes som et karakteristisk Vidnesbyrd om den Betydning, man tillagde ham i Udlandet, at Amsterdam i Juni 1448 anmodede Styrelsen i Holland om at betale ham en Fordring, han havde paa Hollænderne, for at de hollandske Skibe ikke skulde blive anholdte i Danmark. Og saa meget er i alt Fald sikkert, at O. N. ogsaa i de første Aar efter Tronskiftet fremtræder som Kongens Hofmester og højt betroede Mand; saaledes medbesegler han Christian Is norske Haandfæstning 1449 og deltager i Afslutningen af det foreløbige Forlig om Gulland s. A. og af Halmstadoverenskomsterne 1450. Og man ser ham i den samme Gunst hos den ny Konge som hos Forgængeren: 1449 skjøder Christian ham Hassens og Æbeltoft (som han allerede havde haft i Pant under Christoffer) tillige med Øen Hjelm, dog med Forbehold af Kronens Gjenkjøbsret; 1455 faar han Bro Hospital ved Grenaa i Forlening for Livstid, og 1459 faa han og hans Søn Erik Birkeret over Bjørnholm Gaard og Gods. I de 2 sidstnævnte Aar var O. N. imidlertid ikke længere Hofmester. Sidste Gang, han med Sikkerhed kan paavises i dette Embede, turde være i Maj 1452, og i ethvert Fald fra Okt. 1453 forekommer Niels Eriksen Gyldenstjerne som Indehaver af det. Der er vel bevaret Ordlyden af et Brev, som angives udstedt i Avg. 1456, og hvori Kongen giver O. N. efter hans egen Ansøgning Afsked som Hofmester og takker ham for de i hans Embedstid ydede Tjenester; men dette Brev kjendes kun gjennem en vitterlig upaalidelig Afskrivers Afskrift, og efter al Sandsynlighed skal dets Aarstal rettes til 1452. Ogsaa efter at være fratraadt som Hofmester nævnes O. N. flere Gange som nærværende ved Møder af Rigsraader, men det synes at blive sjældnere, alt som Aarene gaa, og efter 1465 kan det næppe paavises. Han findes anført som Landsdommer i Nørrejylland 1454 og 1462, men Kilden herfor er ingenlunde egnet til at indgyde Tillid, og paafaldende er det i alt Fald, at ikke et eneste nu bevaret Brev nævner ham i denne Stilling. Sikkert er det derimod, at han i sine senere Aar, efter at have trukket sig tilbage fra Statens Anliggender, endnu mere afgjort end tidligere viser sig knyttet til Jylland, især naturligvis den østjyske Halvø og Egnen der omkring, hvor hans vigtigste Besiddelser og Forleninger vare beliggende. Her i Nærheden laa Mariager Kloster, den gejstlige Institution, som han særlig viste Gavmildhed imod; at han var en from Mand i Tidens Aand, lagde han i øvrigt ogsaa ellers for Dagen ved Gaver til Kirker, ligesom han og hans Hustru allerede 1430 vare blevne gjorte delagtige i Franciscus og Claras Ordeners gode Gjerninger og senere tillige i Prædikebrødrenes. Fremdeles byggede han Marie Magdalene Kirke (i Sønderhald Herred), men om Retten til denne Kirke og om flere andre Spørgsmaal kom han og hans Søn Erik i en heftig Trætte med Aarhusbispen Jens Iversen Lange; Kongens Afgjørelse af Sagen faldt dog ganske ud til O. N.s og hans Søns Fordel (jvfr. X, 29). En langt voldsommere og ogsaa meget langvarigere Strid havde O. N., hans Broder Stygge og Søn Erik med den vilde Lave Brock til Estrup (s. III, 90 f.); at denne sidste afgjort havde Uretten paa sin Side, ses af hele Stridens Gang, ligesom en i alt Fald næppe meget yngre Opfattelse giver sig Udslag i de karakteristiske Linjer: «Du maatte vel tro hin rige Hr. Otte og saa vor unge Konge, du tro ret aldrig Hr. Lave Brock, han haver en Ormetunge». Hvad O. N.s Len angaar, maa han antages en Tid lang at have været forlenet med Byfogediet i Randers. Desuden finder man nævnt en hel Række jyske Herreder, hvoraf han til forskjellige Tider har oppebaaret Skatter og Afgifter, og som i ethvert Fald for en stor Del ikke kunne antages at have ligget til Kalø under almindelige Forhold; maaske har han da haft disse Herreder eller dog nogle af dem i Forlening, men med Sikkerhed vides det kun om Rinds Herred. Heller ikke vides det, hvor længe han har beholdt Kalø, men det har dog vist næppe været lige til hans Død; og Styrelsen af Bjørnholm synes han omtrent 1468 at have overdraget til Sønnen Erik, der allerede tidligere havde haft Del i Gaarden. O. N. maa saaledes antages efterhaanden at have trukket sig mere og mere tilbage fra Verden. I 1470 mistede han sin Hustru, der efter Sigende blev 91 Aar gammel; 1477 døde han selv. At han har spillet en betydelig Rolle i Danmarks Historie, vil ingen kunne nægte; men det maa dog bemærkes, at det jo kun var en forholdsvis kort Tid, han beklædte Hofmesterembedet. Og hans Virksomhed maa ganske vist, saa vidt vi kjende den, afgjort skaffe ham Efterverdenens Agtelse, men den kunde rigtignok ønskes adskillig bedre oplyst. Barner, Fam. Rosenkrantzs Hist. I, 1l6 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. I, 534 ff. William Christensen. | Rosenkrantz, Otte Nielsen (I1930)
|
| 10002 | Rosenstand. Vilhelm Jakob Rosenstand, Genremaler. Han begyndte efter sin Konfirmation at besøge Kunstakademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen, vandt 1859 den mindre og 1861 den store Sølvmedaille, men vedblev at besøge Modelskolen nogle Aar endnu. Han begyndte at udstille i 1861, deltog i Krigen 1864 ved 20. Regiment, vandt 1865 den Neuhau-senske Præmie for »Fra Saxarmen ved Dannevirke«, i 1867 samme Præmie for »Tordenskjold ved Marstrand«, i 1868 udstillede han »Peter Andreas Heibergs Afsked fra Hjemmet«, der hørte til Rækken af Orla Lehmanns Digterbilleder (nu i H. Hirschsprungs Saml.), og i 1869 fik han Akademiets Rejsestipendium (1600 Kr.). Han rejste derpaa til Italien, hvor han, fraregnet et Besøg ved Verdensudstillingen i Paris (1878) med ministeriel Rejseunderstøttelse, forblev til Begyndelsen af 1881. Derfra rejste han, efter i 1880 at have faaet det Ancherske Legat, til Paris og opholdt sig der, indtil han om Efteraaret 1882 vendte tilbage til København. Fra Italien havde han hjemsendt en Række Genrebilleder, som oftest med morsomme Motiver, der vandt ham et stort Publikum; ikke faa af disse købtes af Kunstforeningen i København, mange kom strax i private Hænder. Ved Verdensudstillingen i Wien 1873 fik han en Medaille for et italiensk Billede, »En Campagnuolo og hans Hustru« (udst. her 1872). Fra Paris, hvor han om Vinteren havde malet hos Bonnat, hjemsendte han »En kunstelskende Restauratør« (geng. i N. dsk. Malerk.) og »Moder og Søn ved en pøusse-café«., der ved Udstillingen 1882 tilkendtes den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille, og fra den første Ejer gik over til den kgl. Malerisamling ifølge dennes testamentariske Bestemmelse. Et i Hjemmet udført Genrebillede »Uden for a Porta's Café« (nord. Udst. 1883} tilhører nu Nationalmuseet i Stockholm. Efter at have udstillet en Række større og mindre Genrebilleder, gaar han i 1890 over paa Historiemaleriets Omraade med et historisk Portræt »General Hedemann ved Bov«, Knæstykke (Frborg Mus.), sejrer to Gange ved Konkursen om Vægbilleder til Universitetets Festsal og maler 188990 »Studenterne rykke ud til Københavns Forsvar 1659« og 1892 »En Scene af Erasmus Mon-tanus prøves i Holbergs Nærværelse«. I 1894 maler han »Kold ved Tordenskjolds Lig«, 1895 »Episode af Dybbølstillingens Forsvar 1864« og 1896 »Fra Forposterne i 1864«, hvilket sidste bliver købt til den kgl. Malerisamling, der ogsaa ejer Skitsen til det andet Universitets billede. Desuden har han jævnlig udstillet Portræter. Rosenstand blev den 2. Marts 1887 Medlem af Akademiraadet, ægtede den 16. April 1889 Clara Elise Jensen, Enke efter Papirhandler Nikolaj Hansen og Datter af Fløjtenisten, Musiklærer Julius Jensen, og fik 1892 Titel af Professor. | Rosenstand, Vilhelm Jakob (I698)
|
| 10003 | Rosing blev født i Røros i Norge. Han mistede tidligt sin fader, og hans moder giftede sig 2. gang med købmand Møllmann i Trondhjem; denne satte Rosing i byens lærde skole, og 1775 blev han her fra dimitteret til Københavns Universitet. Efter studentereksamen var det hans hensigt at studere videre, og han begyndte også at gå til de filosofiske forelæsninger, men en heftig forelskelse i den unge skuespillerinde jomfru Johanne Cathrine Olsen drev ham hyppigere og hyppigere i teatret, og i foråret 1776 brød han over tvært med alle standsfordomme og meldte sig ved det Kongelige Teater, hvor han fra maj samme år antoges som syngeskolar. Han må hurtig have gjort sig bemærket ved teatret, for året efter (3. maj) blev han fundet værdig til sammen med Frederik Schwarz, regissøren Niels Hansen og skuespilleren Jacob Arends at deltage i stiftelsen af "det dramatiske Selskab", en slags teaterskole efter den gensidige undervisnings princip. Først et halvt års tid senere fik Rosing sin debut på det Kongelige Teater som Orosman i Voltaires tragedie Zaire (6. oktober 1777); nogle dage forinden var han fremtrådt første gang i Christen Griffels ubetydelige rolle i Ludvig Holbergs Den stundesløse. Året efter fik han fast ansættelse og ægtede 11. februar jomfru Olsen. Rosing havde mange begynderfejl, hans talestemme var svag af naturen og mangelfuldt uddannet, den var lige så uren og ru i sin thrønderske dialekt som fattig på afveksling og overgange, hans bevægelser var snart balletmæssig opstillede, snart umådeholdent krampagtige; betegnende for hans hele spillemåde er det råd, Christoffer Pauli Rose gav ham: "Glem ikke Mennesket for Helten". | Rosing, Michael (I1801)
|
| 10004 | Roskilde Domkirke 1738-1774 opslag 216. Baaren af Frue Etatzraadinde Margaretha Munthe. Stod hos; Jomfrue Karen Margaretha Fugl Mandspersoner: Hr. Cancellie Raad Rasmus Lange Mons. Povel Fugl Mons. Elias Linderod | Schreiber, Christian Friederich (I4141)
|
| 10005 | Roskilde Domkirke 1738-1774 opslag 226. Ad. (kan ikke læse dato) November 1762 Musekant Mons. Bartholomæus Schreiber og Hustru Kirstine Berg, (?) Søn Døbt og Kaldt: Just Henrich. Baaren af Hr. Ole Ungers Hustru Stod hos; Ole Schiøtz Hustru Mette Kirstine. Mandspersoner: Hr. Rhaadmand Dinesen. Mons. Ebbe Borch Mons. Mogens Brønniche | Schreiber, Just Hendrich (I4142)
|
| 10006 | Roskilde Domsogn 1855-1864 Fol:147 | Petersen, Johan Theodor Wilhelm (I14408)
|
| 10007 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 108 No.1 | Olsen, Peder (I4936)
|
| 10008 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 108 No.1 | Andersen, Jens (I4935)
|
| 10009 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 108 No.1 | Familie: Anders Jensen / Karen Pedersdatter (F2010)
|
| 10010 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 58 No.13 | Andersdatter, Kirsten (I4931)
|
| 10011 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 64 No.4 | Andersdatter, Ane (I4932)
|
| 10012 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 66 No.1 | Jensen, Anders (I4929)
|
| 10013 | Roskilde Vor Frue KB. 1814-1847 opslag 66 No.1 | Andersdatter, Karen (I1503)
|
| 10014 | Roskilde Vor Frue KB. 1829-1866 opslag 83 No.1 | Andersdatter, Sidse (I4933)
|
| 10015 | Roskilde Vor Frue KB. 1829-1866 opslag 87 No.1 | Andersdatter, Maren (I4934)
|
| 10016 | Roskilde Vor Frue Kirke 1754-1815 opslag 38 | Pedersen, Ole (I4941)
|
| 10017 | Roskilde Vor Frue Kirke 1754-1815 opslag 42 | Pedersen, Ole (I4938)
|
| 10018 | Roskilde Vor Frue Kirke 1754-1815 opslag 47. | Pedersen, Peder (I4939)
|
| 10019 | Roskilde Vor Frue Kirke 1754-1815 opslag 50. | Pedersdatter, Karen (I4930)
|