- 30. december nedbrænder godstet tillige med det meste af kirken.
Der berettes følgende sagn om branden:
I året 1703 blev Vestervig kloster ødelagt af en brand, og årsagen til branden skal have været den daværende ejer, assessor Peder Moldrups gerrighed. Ved juletid var der nemlig strandet et skib på kysten, og skipperen var i besiddelse af adskillige kostbarheder, både guld og sølv og relikvier, som han nødig ville miste. Alligevel skal den ovennævnte Peder Moldrup have frataget ham disse skatte, hvorefter skipperen da udbrød: "Ja, så sandt som vi nu har en sørgelig juleaften, skal I også få en sørgelig nytårsaften!" Denne spådom gik også i opfyldelse. Skibet havde for en del været ladet med papir, og da det var blevet vådt, blev det hængt op på gårdens lofter for at blive tørt. Da fruen om aftenen nu gik derop med et lys, gik der ild i papiret, og gården gik således op i luer.
Sommeren 1704 byggede Peter Moldrup et lille bindingsværkshus, hvor han boede til sin død.
|
| Notater |
- 1674 døde ejeren af Vestervig Joachim Irgens. Det viste sig snart, at han var forgældet. Hans enke havde kun Vestervig ladegård med dens bygninger, herligheder og friheder, i alt 88 tdr. htk. samt bøndergods og gæsteri til 400 tdr. tilbage. Som forvalter antog hun 1690 Peder Mollerup. Rimeligvis har han en tid efter anden forstrakt hende med lån, og i 1698 er det kommet så vidt, at han gør indførsel i ejendommen. Hun må sælge Vestervig til ham, mod at han årligt skulle betale hende 400 rdl. i hendes levetid.
Peder Mollerup, som nu var blevet herre til Vestervig, stammede fra landsbyen Mollerup ved Århus og lagde sig i sin ungdom efter pennen, rejste senere til udlandet og havde forskellige tjenester, inden han kom til Vestervig. Forinden han købte den, havde han giftet sig med Mette Jensdatter Laasby, datter af øverste borgmester i Århus.
Ganske vist havde hans forgænger, Irgens, været hård mod sine fæstebønder, men hans regime må kaldes mildt i sammenligning med det, der nu kom. Den begivenhed, der særlig for eftertiden er kommet til at karakterisere ham som bondeplager er følgende:
En bonde fra Agger, Niels Poulsen, havde ved flere lejligheder opført sig som voldsmand overfor sine naboer, og da der blev klaget over ham, blev han hentet til Vestervig, hvor han blev sat i fængsel og spændt i polsk buk. Denne mishandling førte til mandens død og gav anledning til en langvarig proces, der ved en kommissionsdom 1724 kendte Mollerup skyldig i hans død. Under sagen kom der også andre for Mollerup graverende sager frem, navnlig hans forhold til aggerboerne, som han synes at have behandlet unødigt hårdt. Hvad der også vejede tungt i hans synderegister var, at han på de fredede klitter i Agger havde ladet skære klittag, som han lod sælge. Dommen, som kongen stadfæstede, kom til at lyde på, at Mollerup bør have al sin boeslod rørendes og urørendes, hvor som helst den findes, til kongen efter loven forbrudt. Desuden skulle han oprette et legat på 500 rdl., hvis renter skulle tilfalde Niels Poulsens enke og børn, hvortil kom betydelige beløb i sagsomkostninger. På en eller anden måde fik han dog sagen jævnet med en bøde på 30.000 rdl.
Der foreligger også indberetninger fra forskellige præster både i relation til Irgens og Peder Mollerup, hvori de klager over svigtende tiendeindtægter som følge af at et antal gårde ligger øde hen, fordi bønderne var nødsaget til at flytte fra dem. Dette skyldtes i høj grad at de blev pålagt meget omfattende hoveriarbejde i forbindelse med bygningsaktiviteter på Vestervig, hvilket medførte, at de ikke havde tid til at dyrke deres jord og derfor ikke kunne svare deres fæsteafgifter.
En triumf fejrede Mollerup dog, da det 1731 lykkedes ham at få Vestervig Kloster ophøjet til et stamhus for sine efterkommere, ligesom slægten blev adlet. Mollerup døde på Vestervig 1737, men forinden havde han afstået stamhuset til sønnen Jens de Moldrup. [2]
|
1651 - 1737 (86 years)
[1] 
