| Notater |
- Rothe var en mand med udpr?get historisk interesse, og is?r var det personalhistorien, som i ham fandt en ivrig og flittig, om ikke altid heldig, dyrker. Allerede 1745, samme ?ar, han tog sin embedseksamen, udgav han Peder Gr?ve af Griffenfelds Liv og Levnet, der af forfatteren betegnes som 1. stykke af Fors?g til navnkundige danske M?nds Livs og Levnets Beskrivelse.
Bekendt er Grams h?arde dom over denne biografi, som han indf?rte i det eksemplar af bogen, som bogbinderen havde sendt ham, indbundet i et pr?gtigt bind. Det var frygten for, at nogen skulle mist?nke ham for at have spenderet denne indbinding p?a et tarveligt, kompilatorisk arbejde, som henrev Gram til st?rke udtryk om bogens mangler, forfatterens up?alidelighed og hans urimelige domme.
Suhms dom over bogen var ikke meget bedre, men til lykke for Rothe kom disse kritikker f?rst langt senere for dagens lys, og bogen m?a have g?aet godt af, siden han f?a ?ar efter kunne forts?tte med 2. stykke af disse levnedsbeskrivelser: Fors?g til navnkundige danske M?nds Livs og Levnets Beskrivelse, Andet Stykke, Indeholdende den Danske S?e-Heldt og Vice-Admiral Peder Tordenskiolds omst?ndelige Livs og Heldte-Levnets Beskrivelse i 3 bind (1747-50), et arbejde, der er v?rdifuldt ved det deri ophobede materiale, som han for en stor del samlede i admiralitetets arkiv.
Af st?rre interesse er den samling af udtog af ligpr?dikener og universitetets latinske ligprogrammer i overs?ttelse, som Rothe udgav i m?anedlige leveringer, smukt udstyrede og forsynede med portr?tter, under titelen Brave danske M?nds og Qvinders ber?mmelige Efterm?le, 1753. Desuden indeholder skriftet en del biografier, samlet af Rothe efter andre aktstykker og optegnelser.
Tanken i sig selv var fortr?ffelig, men udf?relsen tilfredsstiller ikke helt vor tids fordringer til kundskaber og n?jagtighed hos udgiveren af slige kildeskrifter. Enkelte andre, mindre biografier, s?asom Den Kongelige Danske Riigs-Raad, Rente- og Hofmester Christoffer Walckendorff til Glorup, Stiftere af det Walckendorffiske Collegio Liv og Levnet, hvortil er f?yet Stifterens Fundats for ben?vnte Collegio (1754), S?e-R?verens eller den berygtede Caper-Capitain John Norcross Levnet og Trekker; tildeels beskrevet af ham selv i hans F?ngsel i Castellet for Ki?benhavn, tildeels oplyst af de over ham holte Forh?rer, og andre originale Brevskaber. (1756), overs?ttelser af historiske sm?askrifter m. m. udgav han tid efter anden. Samtidig bes?rgede han nogle reskriptsamlinger, der endnu kan bruges af historikerne, og det var hans hensigt at udgive forskellige ?ldre danske og norske love, hvorp?a han 1749 erhvervede privilegium.
Det blev dog ved udgivelsen af Christian 5.?s danske og norske lov, der udkom i adskillige udgaver og store oplag i forfatterens levetid, der imidlertid senere fik det skudsm?al af det juridiske fakultet, at de var "fulde af betydelige fejl, der ikke alene g?re Lovens Mening p?a nogle Steder m?rk og uforst?aelig, men endog p?a andre steder medf?re det modsatte af det, som Lovgiveren har villet". Det b?r dog bem?rkes, at Rothe ikke er skyldig i alt det, der g?ar under hans navn; p?a den ganske s?rlig slette lovudgave af 1753 anf?rte bogtrykkeren uden videre Rothe som udgiver, uagtet han ikke havde bes?rget den.
Er der s?aledes gennemg?aende ikke stor v?rdi ved hans videnskabelige arbejder, kan man dog ikke n?gte, at de, for s?a vidt de historiske ang?ar en tid gjorde nogen nytte ved at tilfredsstille folks sans for historisk l?sning. Hvad det var for "Klafferes nidske og hvasse T?nder", han s?gte v?rn imod ved at insinuere sig hos form?aende storm?nd, vides ikke; men at han ikke lod det mangle p?a opvartning hos s?adanne og formodentlig ogs?a fik den betalt, derp?a tyder et og andet. Dog lykkedes det ham ikke trods al anvendt umage at blive Professor juris et historiarum i Sor? (1755), lige s?a lidt som universitetet ?nskede at promovere ham til Dr. juris.
I sine senere ?ar gjorde Rothe sig under den struenseeske trykkefrihedsperiode bem?rket ved sit skrift Lovtale over Sko-B?rsten holden som en Indvielses-Tale ved Skob?rste Templens Oprettelse i Gammel-Gr?nland (1771), en hvas satire mod lakajismen, der vakte megen opsigt og aff?dte mange skrifter i samme retning. Resultatet blev den kabinetsordre, der forb?d at befordre nogen domestik til kongeligt embede. En anden sag, der l?a Rothe p?a hjerte, var modersm?alets h?vdelse og dets renselse for fremmede ord, og i sit skrift Hr. B*** Forslag om det danske Sprogs Indf?rsel udi Frankrige (1755) revsede og latterliggjorde han dj?rvt og ikke uden vid, sk?nt hans eget sprog ikke er s?rlig godt, datidens indblanding af fransk i det danske sprog. Dette skrift blev im?deg?aet af C.M. Priebst, hvilket afn?dte Rothe et modskrift, som dog ikke blev trykt. Denne Rothes k?rlighed til modersm?alet var det vistnok, som skaffede ham en ven i N. K. Bredal, forfatteren af det f?rste danske syngespil,Gram og Signe, som 1756 af studenter opf?rtes i vennernes f?lles bolig. [2]
|
1724 - 1784 (60 years)
[1] 