| Notater |
- Han blev f?dt i K?benhavn som s?n af Otto Sommer Monrad og Charlotte Frederikke f?dt Riis, men fik sin opdragelse hos sin mors tante og dennes mand Rasmus Kornerup, der var k?bmand i en landsby ved Pr?st?.
Ditlev Monrads far var f?dt i Trondheim og tog senere arbejde der som jurist, men m?atte fratr?de p?a grund af sindssygdom, s?akaldt melankoli. Ditlev Monrads to s?stre, Lene Sophie og Hanna Ottilie, var som unge indlagt ved Frederiks hospital, sandsynligvis for sindslidelse.
Ditlev Monrad var n?styngst af de seks b?rn, hvoraf tre d?de som sm?a, og har fortalt om sin fortvivlelse, da hans mor m?atte opl?se hjemmet. Hun flyttede til sin s?ster i Holsten, mens den otte?arige s?n fik et godt hjem i Pr?st?, hvor han gerne ville have overtaget familiens k?bmandsforretning. Hans talent gav imidlertid mulighed for at g?a i latinskole i Vordingborg, efter at pr?sten havde samlet penge ind i menigheden til hans skolegang. Atten ?ar gammel fik han et sammenbrud, muligvis i forbindelse med sin mors d?d, der varede i flere m?aneder og blev kaldt "alvorlig nervefeber". Han kom sig dog og begyndte ved universitetet.
I 1836 (13. juli) blev han cand. theol. fra K?benhavns Universitet med udm?rkelse. Bagefter s?gte han ingen pr?stestilling, men studerede orientalske fag og rejste rundt i Europa.
F?a m?aneder efter Frederik 6s d?d i 1839 begyndte han udgivelsen af en serie pamfletter med titlen Flyvende politiske Blade. Han var i disse udgivelser fortaler for et konstitutionelt monarki p?a en meget direkte m?ade som den dav?rende danske offentlighed slet ikke var vant til, og de var med til at samle en politisk opposition i Danmark op til forfatnings?ndringen i 1849. De Flyvende politiske Blade bliver betegnet som v?rende "det t?tteste, danske liberale kom p?a et modstykke til det 8 ?ar yngre Manifest der kommunistischen Partei (Det Kommunistiske Manifest) af Marx og Engels", udgivelsen af dem resulterede ogs?a i at Monrad blev id?mt en b?de og 1 ?ars censur efter Trykkefrihedsforordningen af 1799.[1]
I 1840 ?gtede han den meget velst?aende Emilie Nathalia L?utthans, datter af Johan Heinrich L?utthans.
I 1840 blev Monrad politisk redakt?r af F?drelandet, og fra 1843 redigerede han Selskabet for Trykkefrihedens rette Brugs medlemsblad Dansk Folkeblad.
Som folkevalgt sad Monrad i K?benhavns Borgerrepr?sentation i 1842-1848. Han sad i Folketinget i 1850-1853, 1853-1865 og 1882-1886.
I 1846-1871 var Monrad sognepr?st i flere omgange, bl.a. i Vester Ulslev p?a Lolland fra 1846 til 1849, mens han arbejdede med udformningen af Grundloven. Desuden var han biskop for Lolland-Falster fra 1849 til 1854, men blev afsat efter initiativ fra den konservative statsminister ?rsted, en politisk modstander. Baggrunden var Monrads stadig indsendte petitioner med kritik af regeringen. P?a dette tidspunkt skal Monrad have v?ret opstemt og uforudsigelig med stadig skiftende meninger. Han blev s?a tildelt en ledende stilling som skoledirekt?r.
I 1855 blev han departementschef i Kultusministeriet.
I forbindelse med forfatningskampen kommenterede D.G. Monrad i 1879 de store sociale skel mellem bondebefolkningen og landbefolkningen s?aledes: "Tag en fattig k?bstadsh?andv?rker, er han end nok s?a uvidende, kan han end ikke skrive to ord af modersm?alet uden i det mindste at beg?a to fejl, s?a har han dog en levende f?lelse af, at han er et ganske andet oph?jet v?sen end en velhavende oplyst selvejerbonde".
Under den 2. Slesvigske Krig var Monrad konseilspr?sident 31.december 1863 ? 11. juli 1864, efter at Statsminister C.C. Hall , som var tilh?nger af en l?sning med indr?mmelser til tyskerne, havde s?gt sin afsked. Monrad havde udtalt, at han selv foretrak krig frem for, at det Tyske Forbund skulle gribe ind i dansk suver?nitet.
Den 16. januar 1864, stillede Preussen og ?strig Danmark et ultimatum om, at novemberforfatningen skulle oph?ves og danske tropper r?mme Slesvig inden for 48 timer. P?a Statsr?adsm?det den 19. januar lykkedes det Monrad at opn?a tilslutning - og kongens samtykke- til en uds?ttelse af den officielle danske reaktion p?a kravet, som efter forhandling i ministeriet skulle udmunde i en resolution. Da Danmark s?aledes reelt havde ignoreret kravet, som i ?vrigt var umuligt at gennemf?re i praksis, gik preussiske og ?strigske tropper -uden samtykke af forbundsdagen i Frankfurt- den 1. februar 1864 ind i Slesvig. Herefter var der ?abnet for den tyske invasion i Slesvig, som begyndte 31. januar 1864. Monrad beordrede, at Dannevirke ikke m?atte opgives, f?r tredjedelen af den danske styrke var tabt. Da Dannevirke alligevel m?atte evakueres, bad han om at alle m?atte k?mpe, til K?benhavn var faldet. P?a statsr?adsm?det den 26. februar st?ttede Monrad krigsminister Carl Lundbyes krav om at afs?tte den ?verstkommanderende, general de Meza. Kongen, Christian 9., argumenterede kraftigt for at beholde generalen p?a posten, men da Lundbye satte sin stilling p?a spil og Monrad bakkede sin minister op, b?jede kongen sig for kravet. [7] Mens de danske tropper forskansede sig ved Dybb?l og p?a Als, blev Slesvig og Jylland besat af tyske tropper. F?a dage senere erkl?rede den nye ?verstkommanderende, at han heller ikke kunne holde Dybb?l. Monrad beordrede nu, at Dybb?l skulle holdes. 18. april 1864 stormede pr?jsiske tropper skanserne. Totalt omkom ca. 3000 danske soldater i krigen, og over 3.500 blev taget til fange. Der er dog store forskelle mellem de officielle preussiske og tilsvarende danske tal. Forskere har forklaret disse uoverensstemmelser med, at begge parter underdrev deres egne tab og overdrev fjendens. I forbindelse med markeringen af 150-?aret for slaget ved Dybb?l blev de danske tab her opf?rt som 1669 d?de og s?arede samt 3131 fanger og desert?rer.[8] Krigen blev afl?st af v?abenhvile.
Monrad lod sig ikke anf?gte af dette nederlag. Han ville nu etablere en nordisk union, og skrev til den svenske konge om at arrangere et kongeligt gifterm?al, som skulle forene de to lande. Kongen vidste ikke, om brevet var skrevet i sp?g eller alvor. Under London-konferencen blev der f?rst foresl?aet en deling af Slesvig, siden en voldgiftsret til l?sning af det slesvigske sp?rgsm?al. Monrad afslog f?rst, men kom i vildrede og overlod den endelige afg?relse til kongen, som afslog kompromisforslagene. Krigen br?d derfor ud igen 25.juni 1864. Als blev erobret af preusserne. Monrad forlangte nu, at krigen skulle forts?tte, indtil den n?aede K?benhavns gader, hvor man kunne k?mpe mand mod mand.Han blev afsat som statsminister af kongen 8. juli. Monrad gr?d og skreg: "Kongen har forr?adt mig!" Indenrigsministeren m?atte tage sig af ham og erkl?rede, at Monrad var fra forstanden.
Freden blev indg?aet 1. august 1864. Fredsaftalen blev ratificeret af Danmark 9.november 1864. Monrad holdt da sin "galskabstale" om at man skulle have k?mpet til sidste mand og ikke underskrevet Danmarks d?dsdom. [1]
|
1811 - 1887 (75 years)
