| Notater |
- fik en l?rd opdragelse. Han var vistnok allerede i Frederik Is tid kgl. skriver og har derfor n?ppe resideret ved Darum kirke som bisp Iver Munk havde forlenet ham med. Han overgik senere til Christian IIIs kancelli, og f?rstesekret?ren Jesper Brochmand gav ham under grevefejden det lov at han hverken sparede sig nat eller dag. Dygtig m?a han have v?ret siden man 1536 lod ham blive Chr. Hvids efterf?lger som jysk rentemester, et ansvarsfuldt hverv under den endnu ikke afsluttede grevefejde. ? Under den p?af?lgende reorganisation af finansforvaltningen har han n?ppe udfoldet selvst?ndigt initiativ, men blot v?ret den redebonne hj?lper. Det fra 1546 bevarede rentemesterregnskab fra hans h?and er i hvert fald ikke pr?get af samme regnskabskyndighed som Eskil Oxes fra 1550erne. Manglende regnskabskyndighed kan ogs?a v?re forklaringen p?a det ikke ubetydelige deficit der fandtes i hans kassebeholdning ved hans d?d, og som hans enke f?rst fik d?kket efter et par ?ars forl?b med st?tte af sin mands adelige embeds-kolleger. Dette synes at vise at forholdet mellem P., der blev den sidste mere fremtr?dende borgerlige embedsmand i 1500-tallet, og hans adelige kolleger har v?ret det bedste. Foruden med en embedslen p?a 250 mk. d. ?arligt var P. aflagt med talrige gejstlige forleninger. 1536 fik han provstiet i Bergen, 1538 et pr?bende i Viborg og 1541 et kanonikat i Ribe. Her blev han 1543 kantor i domkapitlet. Han havde i hvert fald i 1550erne ogs?a et kanniked?mme i ?Arhus. Yderligere for?rede Christian III ham 1544 avlsg?arden Sejbjerg ved Ribe. Hertil f?jede Ribe bystyre, der antagelig har v?ret glad for sit bysbarns ansete stilling, et hus. I selve Ribe hvor han havde sin faste residens ejede han ogs?a et hus. [2]
|