| Notater |
- Svaning var en velstuderet mand og skrev en flydende latinsk stil, som hans talrige efterladte breve viser. Tillige havde han arvet morfaderens kærlighed til historien, hvilket han lagde for dagen ved flere skrifter, såsom Colossus Nebucadnetzaris magni, hoc est de IV monarchiis libri XXV (1634), Chronologia Danica (1650), Aureum chronologorum horologium (1671) og Diarium Danicum, Tidstavle, udi hvilken findes antegnet, hvad udi Kongeriget Danmark sig haver tildraget i mere end 600 Aars Tid. Det sidste skrift blev ikke trykt, derimod udgav professor Søren Lintrup 1710 et andet håndskrift af Svaning, nemlig L. A. Senecæ Theologia naturalis contemplativa, in locos communes digesta. Da Svanings ven Stephanius døde 1650, inden han havde fået sin Christian 3.s historie fuldt udgivet, sørgede Svaning for udgivelsen og forsynede værket med en fortale.
Blandt de ovennævnte skrifter er Chronologia Danica af størst betydning. Ganske vist er den første del af værket nu værdiløs, da Svaning ikke havde kritik nok til at skønne, at de gotlandske fabler og Claus Christoffersen Lyschanders derpå byggede beregninger kun er luftige hypoteser, men resten af værket er et for sin tid respektabelt forsøg i den historiske kronologi, og efter at bogen var udkommet, vedblev Svaning at samle supplementer til et nyt oplag, der dog ikke udkom; men antegnelserne findes i hans endnu bevarede håndeksemplar.
|