| Notater |
- Rosenkrantz, Otte Nielsen, --1477, til Bj?rnholm, Hofmester, var en S?n af Hr. Niels Jensen R. til Tange; som hans Moder n?vnes Anne Skinkel.
Han har rimeligvis v?ret f?dt i Slutningen af det 14. Aarhundrede; det f?rste, der meddeles om ham, er, at han under Erik af Pommerns Krig om S?nderjylland
skal v?re blevet saaret i Slaget ved Immervad, der henf?res til 1420. Han havde Andel i Sl?gtens gamle Stams?de Hevringholm i S?nderhald Herred (som han dog paa sine ?ldre Dage overdrog til sin Broder Stygge), men for?gede i ?vrigt sine Besiddelser betydelig ved sit Giftermaal. Senest 1426 ?gtede han Else, Datter af Holger Gregersen Krogrios (IX, 524) og Karen Eriksdatter Saltensee og Enke efter Anders Ovesen Hvide til Bj?rnholm, der var d?d c. 1420; Fru Else skal have v?ret f?dt o. 1379 og var saaledes vistnok betydelig ?ldre end O. N., der gjennem hende fik Andel i hendes f?rste Mands Ejendom Bj?rnholm (i S?nderherred Dyrs). Ved Kj?b, bl. a. af forskjellige andre Parthaveres Andel i Bj?rnholm, udvidede O. N. efterhaanden betydelig sine Besiddelser i denne Egn, hvor ogsaa for en stor Del hans Forleninger kom til at ligge.
O. N. var Medlem af Rigsraadet 1436 og maaske allerede 1434 og 1435, da nan rnedbeseglede Overenskomsterne i Stockholm med Svenskerne og Freden i Vordingborg med Hertug Adolf. 1438 deltog han i Indkaldelsen af Christoifer af Bajern og 1439 i Udstedelsen af Opsigelsesbrevet til Erik af Pommern, og under den ny Styrelse steg han hurtig i Anseelse. En af Christoffer af Bajerns f?rste Handlinger som Rigsforstander var at forlene O. N. med Kal? Len og desuden med S?nderhald Herred (1439); 2 Aar senere, da den jyske Bondeopstand var knust og dens Hovedleder, Henrik Tagesen Reventlow, henrettet, skj?nkede Kongen dennes til Kronen forbrudte Andel i Bj?rnholm til O. N., som endnu i 1441 tillige fik Lensbrev paa Grenaa, Stensmark og Anholt for sin og sin Hustrus Livstid. Omtrent ved samme Tid (tidligst 1441, senest 1443) blev han slaaet til Ridder, formodentlig ved en af Kroningerne, enten i Upsala 1441 eller i Ribe 1443; og endelig gjorde
Kongen ham til sin Hofmester, i hvilken Egenskab han n?vnes f?rste Gang ved Christoffers og Dorotheas Bryllup 1445.
O. N. var saaledes blevet Indehaver af det h?jeste verdslige Embede i Riget, og han bekl?dte det, da Kong Christoffer d?de 1448, og der blev Sp?rgsmaal om Valget af hans Efterf?lger. Uheldigvis ere vi yderst daarlig underrettede om de Forhandlinger, der f?rte til Christian I?s Valg, og om O. N.s Stilling til Tronf?lgesp?rgsmaalet vides i Virkeligheden slet intet; derimod kan det n?vnes som et karakteristisk Vidnesbyrd om den Betydning, man tillagde ham i Udlandet, at Amsterdam i Juni 1448 anmodede Styrelsen i Holland om at betale ham en Fordring, han havde paa Holl?nderne, for at de hollandske Skibe ikke skulde blive anholdte i Danmark. Og saa meget er i alt Fald sikkert, at O. N. ogsaa i de f?rste Aar efter Tronskiftet fremtr?der som Kongens Hofmester og h?jt betroede Mand; saaledes medbesegler han Christian I?s norske Haandf?stning 1449 og deltager i Afslutningen af det forel?bige Forlig om Gulland s. A. og af Halmstadoverenskomsterne 1450. Og man ser ham i den samme Gunst hos den ny Konge som hos Forg?ngeren: 1449 skj?der Christian ham Hassens og ?beltoft (som han allerede havde haft i Pant under Christoffer) tillige med ?en Hjelm, dog med Forbehold af Kronens Gjenkj?bsret; 1455 faar han Bro Hospital ved Grenaa i Forlening for Livstid, og 1459 faa han og hans S?n Erik Birkeret over Bj?rnholm Gaard og Gods.
I de 2 sidstn?vnte Aar var O. N. imidlertid ikke l?ngere Hofmester. Sidste Gang, han med Sikkerhed kan paavises i dette Embede, turde v?re i Maj 1452, og i ethvert Fald fra Okt. 1453 forekommer Niels Eriksen Gyldenstjerne som Indehaver af det. Der er vel bevaret Ordlyden af et Brev, som angives udstedt i Avg.
1456, og hvori Kongen giver O. N. efter hans egen Ans?gning Afsked som Hofmester og takker ham for de i hans Embedstid ydede Tjenester; men dette Brev kjendes kun gjennem en vitterlig upaalidelig Afskrivers Afskrift, og efter al Sandsynlighed skal dets Aarstal rettes til 1452. Ogsaa efter at v?re fratraadt som Hofmester n?vnes O. N. flere Gange som n?rv?rende ved M?der af Rigsraader, men det synes at blive sj?ldnere, alt som Aarene gaa, og efter 1465 kan det n?ppe paavises. Han findes anf?rt som Landsdommer i N?rrejylland 1454 og 1462, men Kilden herfor er ingenlunde egnet til at indgyde Tillid, og paafaldende er det i alt Fald, at ikke et eneste nu bevaret Brev n?vner ham i denne Stilling.
Sikkert er det derimod, at han i sine senere Aar, efter at have trukket sig tilbage fra Statens Anliggender, endnu mere afgjort end tidligere viser sig knyttet til Jylland, is?r naturligvis den ?stjyske Halv? og Egnen der omkring, hvor hans vigtigste Besiddelser og Forleninger vare beliggende. Her i N?rheden laa
Mariager Kloster, den gejstlige Institution, som han s?rlig viste Gavmildhed imod; at han var en from Mand i Tidens Aand, lagde han i ?vrigt ogsaa ellers for Dagen ved Gaver til Kirker, ligesom han og hans Hustru allerede 1430 vare blevne gjorte delagtige i Franciscus? og Claras Ordeners gode Gjerninger og senere tillige i Pr?dikebr?drenes. Fremdeles byggede han Marie Magdalene Kirke (i S?nderhald Herred), men om Retten til denne Kirke og om flere andre Sp?rgsmaal kom han og hans S?n Erik i en heftig Tr?tte med Aarhusbispen Jens Iversen Lange; Kongens Afgj?relse af Sagen faldt dog ganske ud til O. N.s og hans S?ns Fordel (jvfr. X, 29). En langt voldsommere og ogsaa meget langvarigere Strid havde O. N., hans Broder Stygge og S?n Erik med den vilde Lave Brock til Estrup (s. III, 90 f.); at denne sidste afgjort havde Uretten paa sin Side, ses af hele Stridens Gang, ligesom en i alt Fald n?ppe meget yngre Opfattelse giver sig Udslag i de karakteristiske Linjer: ?Du maatte vel tro hin rige Hr. Otte og saa vor unge Konge, du tro ret aldrig Hr. Lave Brock, han haver en Ormetunge?.
Hvad O. N.s Len angaar, maa han antages en Tid lang at have v?ret forlenet med Byfogediet i Randers. Desuden finder man n?vnt en hel R?kke jyske Herreder, hvoraf han til forskjellige Tider har oppebaaret Skatter og Afgifter, og som i ethvert Fald for en stor Del ikke kunne antages at have ligget til Kal?
under almindelige Forhold; maaske har han da haft disse Herreder eller dog nogle af dem i Forlening, men med Sikkerhed vides det kun om Rinds Herred. Heller ikke vides det, hvor l?nge han har beholdt Kal?, men det har dog vist n?ppe v?ret lige til hans D?d; og Styrelsen af Bj?rnholm synes han omtrent 1468 at have
overdraget til S?nnen Erik, der allerede tidligere havde haft Del i Gaarden.
O. N. maa saaledes antages efterhaanden at have trukket sig mere og mere tilbage fra Verden. I 1470 mistede han sin Hustru, der efter Sigende blev 91 Aar gammel; 1477 d?de han selv. At han har spillet en betydelig Rolle i Danmarks Historie, vil ingen kunne n?gte; men det maa dog bem?rkes, at det jo kun var en
forholdsvis kort Tid, han bekl?dte Hofmesterembedet. Og hans Virksomhed maa ganske vist, saa vidt vi kjende den, afgjort skaffe ham Efterverdenens Agtelse, men den kunde rigtignok ?nskes adskillig bedre oplyst.
Barner, Fam. Rosenkrantz?s Hist. I, 1l6 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. I, 534 ff.
William Christensen. [1, 2]
|
1395 - 1477 (82 years)
