| Notater |
- Mogens Jensen (Løvenbalk) til "Bjæverskov" gav 1429 gods til Viborg Domkirke for Asmildgård, han havde i forening. M.J. deltog 1435 i opsigelsen til Kong Erik og var 9. april 1440 nærværende på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffer III af Bayern's (1416-48) håndfæstning. M.J. synes at være falden 1441 i bondeoprøret. Gift med Else Svendsdatter Udsøn, der 1450 som enke skødede gods til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz), da hun var i Asmild Kloster. Levede længe som enke på Aunsbjerg, men gav sig siden i Mariager Kloster. Hun døde 1482 og blev begravet i Viborg hos sin første ægtefælle Eskild Ibsen Basse til Tjele.
Aunsbjerg tilhørte 1340 Erik Christophersen (Løvenbalk), 1377 sønnen Niels Eriksen (Løvenbalk), 1391 og 1430 hans søn landsdommer Jens Nielsen (Løvenbalk), død omkring 1438. Dennes sønner Mogens og Erik Jensen (Løvenbalk) skrives til Aunsbjerg henh. 1429 og 1438. Gården arvedes af sidstnævntes sønner Peder og Erik, efter hvis død ca. 1500 den deltes mellem børnene. I årene 1509 - 12 måtte de imidlertid pantsætte og senere sælge deres parter.
Asmildgaard, Svostrup sogn, var 1429 forlenet af bisp Torluf til Mogens Jensen (Løvenbalk).
I Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde, bind 13, Midtjylland står om Aunsbjerg: Aunsbjerg er en gammel gård, først nævnt i kong Olufs tid, da den tilhørte Niels Eriksen af den slægt, som i første halvdel af det 16. århundrede, da den var ved at uddø, tog navnet Løvenbalk efter sit åben (jf. Fr. I's forordning af 1526).
Mogens deltog 1439 i opsigelsen til kong Erik af Pommern. Var 9/4 1440 til stede på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffer (af Bayerns) håndfæstning. Han blev formentlig dræbt i forbindelse med bondeopstanden i 1441. Fra Vilhelm la Cours Danmarkshistorie kan citeres:
Kong Erik af Pommern opholdt sig i sin seneste regeringstid for det meste uden for landets grænser, og man så sig om efter en anden, der kunne bære enhedens symbol - kronen.
Ham fandt man i kong Eriks søstersøn Christoffer, en ung Pfaltzgreve fra Bayern, som på mødrene side med lidt god vilje kunne siges at høre den gamle kongeæt til. Forholdene bevirkede, at man måtte handle hurtigt. Om efteråret 1438 fandt der store bonderejsninger sted mod adelen både på Sjælland, Fyn og i Jylland og i Skåne. Den 23. 1439 opsagde man højtideligt kong Erik huldskab og troskab. Foreløbig var hertug Christoffer valgt til dansk rigsforstander, med der var meget, der talte for, at man inden alt for længe fik ham gjort til veritabel konge. Det skete på Viborg landsting den 9. april 1440. Helt sikker i sadlen var han dog ikke. Den danske almue var stadig urolig, og i begyndelsen af 1441 rejste den sig kraftigt Vendsyssel, ledet af en adelsmand Henrik Tagesøn Reventlow. Hanherrederne, Thy og Mors sluttede sig til, herregårdene blev brændt i hele denne del af landet, og man faldt ind i det søndenfjordske, men længe kunne man ikke holde stillingen. Kong Christoffer drog med en sjællandsk hær mod bønderne, mødte dem den 8. juni på St. Jørgensbjerg øst for Ketterup Kirke i Vester Han herred, og her sprængtes sammenholdet mellem dem:
"Først da rømte de Morsingboer, og så de forrædere fra Thy; tilbage da stod de Vendelboer, de ville ikke fly".
Deres vognborg blev stormet og ødelagt. Henrik Tagesøn blev henrettet i Ålborg, og bondeopstanden var hermed kvalt. Men herunder blev Mogens Jensen altså dræbt - på hvad mange af hans efterkommere sikkert vil mene var på den forkerte side.
|
ca. 1410 - 1441 (31 years)
