| Notater |
- Valdemars far blev dr?bt, f?r hans s?n var f?dt, og Valdemar voksede op dels hos Asser Rig, dels hos sin mors familie i Rusland. I 1146 sluttede han sig til Svend Grathe, der blev valgt til konge, men i 1152 svigtede han ham til fordel for Knud og blev gift med dennes s?ster Sophie. I 1157 blev Knud dr?bt ved Blodgildet i Roskilde, Svend faldt p?a Grathe Hede, og Valdemar var enekonge.
Hele sin regering f?rte Valdemar korstog mod venderne, st?ttet af sin fosterbror biskop Absalon og af ?rkebiskop Eskil. I 1168 lykkedes det at erobre Nordeuropas st?rste hedenske f?stning og tempel, Arkona p?a R?ugen. Knud Lavard, der var blevet dyrket lokalt som korstogshelgen, blev nu paveligt anerkendt og helgenk?aret ved en stor kirkefest i Ringsted 25.6.1170, hvorunder Valdemar ogs?a fik sin unge s?n Knud kronet som medkonge. Korstogene fortsatte l?ngere ?stp?a mod Pommern og m?aske helt til Estland.
Kirkeligt var den f?rste del af Valdemars regering pr?get af dyb splittelse. I 1162 havde han aflagt lensed til kejser Frederik 1. Barbarossa og m?atte derfor st?tte hans pave, Viktor 4., mens ?rkebiskop Eskil st?ttede Alexander 3. I 1161 beslaglagde Valdemar Eskils borg S?borg og kirkegods, og Eskil m?atte g?a i landflygtighed indtil 1167, og de danske bisper blev splittet mellem Eskil og Valdemar. I 1177 nedlagde Eskil hvervet som ?rkebiskop, og Absalon blev presset ind i Lund, men beholdt ogs?a sin bispestol i Roskilde. Derefter var samarbejdet mellem konge og kirke gnidningsfrit.
Forholdet til storm?ndene var kompliceret. Fra kongefamiliens mange sidelinjer kom tronpr?tendenter, som blev elimineret p?a forskellig vis, bl.a. Buris Henriksen, der blev henrettet i 1167, og Karl og Knud, Eskils datters?nner, som blev landsforvist i 1176. 1180-82 udbr?d der opr?r i Sk?ane, vist pga. Absalons h?arde styre, og Valdemar var med til at nedk?mpe det, men havde sv?rt ved at f?a jyske storm?nd med. ?konomisk skete der en oml?gning af landbruget til flere storgodser i slutningen af Valdemars regering, og kongen st?ttede handelen ved at skyde anparter i de nye, store handelsskibe. Milit?rt blev ledingen reguleret og kom under strengere kongelig kontrol, og nye v?aben som armbr?st og blider blev standardudstyr i de kongelige h?re.
En tysk kilde siger, at Valdemar ofte var sl?v af druk og uf?lsom for sit folks lidelser, hvilket givetvis er tendenti?s propaganda. Valdemar var godt uddannet og l?ste if?lge Saxo selv Davidssalmer p?a latin mellem slagene, og han var interesseret i historie. Fra en fuldst?ndig marginal position endte Valdemar med at blive en st?rk enehersker og dynastigrundl?gger, selvom han kun blev 51 ?ar gammel. [1]
|
1131 - 1182 (51 years)
