| Notater |
- Tilnavnet betyder bl?a tand eller bl?a teint, alts?a solbr?ndt. Harald har formodentlig hersket over et rige omkring Jelling, hvorfra han erobrede resten af Danmark, bl.a. ved at opf?re fire eller fem Trelleborge, i N?rrejylland, p?a Fyn og Sj?lland og m?aske i Sk?ane. Med undtagelse af den sidste er de alle dateret 979-981, samtidig med en ny bef?stning af Dannevirke og en kolossal bro over Ravninge Enge til hurtigt at kunne f?re tropper frem. Trelleborgene var milit?re, men ogs?a symbolske manifestationer af den nye tro, idet de i deres grundplan gengav tidens billede af b?ade det jordiske og himmelske Jerusalem. Ca. 965 lod Harald sig omvende til kristendommen. Den tyske historikeskriver Widukind skriver, hvordan Harald lod sig overbevise om kristendommens sandhed af Poppo, der bar gl?dende jern. Som et monument over den vellykkede missionskrig rejste Harald i 980?erne den store Jellingsten og proklamerede, at han havde vundet sig al Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Mere sigende er stenens billedprogram, den sejrende Kristus p?a den ene side og den sejrende l?ve af Juda p?a den anden, som vinder over den gamle drage, hvormed Harald fik sin kongev?rdighed knyttet an til middelalderens idealkonge David.
Haralds missionsiver var stor; han overf?rte s?aledes sin far fra hans hedenske gravh?j i Jelling til den nyopf?rte kirke, alts?a n?rmest en d?ab efter d?den.
I midten af 980?erne gjorde s?nnen Svend 1. Tvesk?g opr?r mod Harald, der m?atte flygte til Wolin og d?de af sine s?ar der. Han blev f?rt tilbage og begravet i Roskilde, hvor han en tid blev opfattet som helgen og martyr og gjorde mirakler; en decideret helgendyrkelse blev det dog aldrig til. [4]
|