| Notater |
- I Historia Norwegiae skildres Gunhild derimod som dansk, en datter af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod, og dermed s?ster af Harald Bl?atand. Denne version virker mest trov?rdig, fordi den forklarer, hvorfor Gunhild og Erik kaldte en af s?nnerne Gorm, der var et sj?ldent navn med tilknytning til Jelling-?tten; og hvorfor Bl?atand senere st?ttede Eriks krigstogter, s?a Eriks s?n Harald Gr?afeld genvandt magten i Norge, hvad der var med til at genoprette et dansk overherred?mme i dele af det sydlige Norge.
Gunhild beskrives i sagaerne som den k?nneste af kvinder, men lille af skikkelse. Samtidig f?ar hun skylden for at have ansporet Erik og senere sin s?n Harald Gr?afeld til de grusomheder, de begik. Id?een om ondskabsfulde kvinder, der f?rer m?nd p?a afveje, g?ar imidlertid tilbage til Bibelens Adam og Eva, og var standardfigurer i middelalderens litteratur p?a den tid, da sagaerne blev nedskrevet. Historien om, at Gunhild havde l?rt trolddom nordp?a, ligner p?afaldende p?a historien om H?arfagers ene kone, samepigen Snefrid, der troldbandt sin kongelige ?gtemage, s?a han tabte sin d?mmekraft og autoritet helt. Det er en type litter?r gentagelse, der er typisk for sagaerne, og tr?kker deres v?rdi som historiske kilder ned.
Parret fik en r?kke b?rn, men listerne er ikke samstemmende. Orkn?ingesagaen fort?ller om datteren Ragnhild, opkaldt efter sin farmor, der fik et liges?a grimt ry som sin mor. S?nnernes navne er Harald Gr?afeld, Gamle, Guttorm, Erling, Ragnfr?d og Sigurd. Der n?vnes ogs?a Gorm [Guttorm?], Halvdan, Gudr?d, ?yvind, Sigvard [Sigurd?] og Gunr?d [Gudr?d?]. Nogle af navnene genkendes fra lister over Eriks halvbr?dre, s?a her kan man have forvekslet Eriks s?nner med hans br?dre. [1]
|
ca. 900 - 