| Notater |
- Af dansk borgerslægt, Fra 1712 tillige universitets- og fra 1723 tillige søetatsmusikus.
Til Stadsinstrumentist udnævntes 1710 efter Krøpelins Død Jost Henrich Bechstedt med den Tilsigelse, at hvis nogen gjorde ham Indpas i hans Næring, skulde den skyldige bøde 10 Rdl. 1711 fik han Strid med Hautboisterne j Garnisonen, hvorfor Kongen bestemte, at Bechstedt alene skulde betjene ved de Brylluper, hvor Bruden var af Borgerskabet og naar Bryllupet stod i en Borgers Hus; Hof- og Militæretaten samt de under Universitetet hørende kunde til Brylluper og Værtskaber betjene sig af hvem de vilde. 1712 vilde Schoutbynacht Judicher til Trompetere ved Søetaten udskrive tre af hans Svende, hvilke han umulig kunde undvære, saafremt Kirkemusikken ikke skulde forsømmes; han fremlagde derfor en Liste over Trompetere, der intet havde at bestille og ikke havde lært andet end at blæse paa en Trompet og spille paa Fiol, og dem mente Magistraten ogsaa, at Judicher først burde tage.
Han havde mange andre Fortrædeligheder, thi hvert Øjeblik blev der musiceret af Fuskere, og Næringen var i de daarlige Tider taget af. Magistraten skriver saaledes 1. Marts 1713: "Tjenesten er i disse Tider meget ringe, nu Folk af ringe Stand have ikke Raad til noget til Musikanter at depensere og andre af højere Stand og bedre Vilkaar ikke uden Aarsag i saa Maader, det meste muligt er, menagere, saasom de desforuden have temmelig store Udgifter", Han havde nemlig besværet sig over den Skade, der tilføjedes ham af Artilleribetjente, Soldater, Tamburer, Baadsmænd og Hautboister ved Garnisonen og Holmen. Saadanne Folks Uforskammethed gik endog saa vidt, at han 1715 maatte klage over, at de smed hans Folk paa Døren og tog Instrumenterne fra dem, hvorfor han ønskede visse faste Bestemmelser om hans Eneret til Brylluper, hvor en af Parterne var af borgerlig Slægt.
Det var mangfoldige Klager, der indkom til Magistraten fra Bechstedt. Saaledes i Løbet af et Aar følgende: I Nov. 1717 over en Slagter paa Vandkunsten, der i 2 Dage lod Fuskere spille til Bryllup, hvorfor han blev idømt en Bøde af 4 Rdl. I Marts 1718 opvartede Bechstedt ved et Jøde-Bryllup hos Jakob Franco i Farvergade, og da Brudefolkene beklagede sig over at være uformuende, tog han 10 Rdl. den første og 5 Rdl. den anden Dag, men den tredie Dag lode de sig betjene af Hautboisterne ved Garden under det Paaskud, at de vare Husejerens Børns Informatorer. I Maj havde en Høkerdatter ved Volden Bryllup, ved hvilket man betjente sig af Fusker-Spillemænd, og da Bechstedt lod dem advare, at dette stred imod hans Privilegium, sendte man ham Bud, at hvis han vilde opvarte for intet, kunde han komme med sine Folk, med flere spodske Ord. En Møllersvend, der havde Bryllup udenfor Nørreport overfor Mester Adams Hus, havde ogsaa betjent sig af Fuskere, der afviste ham med Haan, sigende, at de vel vilde se paa den, der vilde gøre dem noget derfor, stolende paa, at en Officer præsenterede sig, som sagde, at han for sin Plaisir havde bestilt dette Spil. Jøden Bernt Jacob holdt i Juni sin Datters Bryllup og lod sig betjene af ham den første Dag for 16 og den anden Dag for 9 Rdl., men havde Lystighed den tredie Dag og dertil bestilt en Fusker, der spillede paa Harpe, og da han klagede, udøste Jøden en Hob spotske Gloser, menende, at han vel kunde gøre sligt uden at adspørge Bechstedt.
I Jan. 1721 klagede han over "Marionetspilleren", der brugte Fuskere til at spille, de bleve dog enige om at slutte en fælles Akkord.
En Rival havde Bechstedt i Peder Kurrepind, der havde kgl. Bevilling som Musikant i Kjøbenhavns Amt. Da der 1720 var Bryllup i Vibenshus, trængte Bechstedt sig ind i Huset ledsaget af Politibetjente og uddrev Kurrepind, men da Vibenshus var matrikuleret under Gentofte Sogn og hørte under Ryttergodset, maatte Bechstedt give Kurrepind 10 Rdl. 245 i Godtgørelse for Næringstab og 16 Rdl. for ubillig Tort, desuden 24 Rdl. i Bøde. "Parternes øvrige Disputer om den Indpas, de ellers tilforn kunne have gjort hinanden, da som samme paa ingen af Siderne betimelig er bleven paatalt, gaa de lige op imod hinanden".
1720 skriver Magistraten om det store Indpas, han har lidt af uberettigede Personer, "til hvis Opvartning den gemene Mand for adskillige Aarsagers Skyld mere har inklineret end at lade sig betjene af ham", hvilket Magistraten ikke havde kunnet hindre, da disse havde hørt under andre Jurisdiktioner. Bechstedt havde nu forfattet et Reglement, som den anbefalede. Magistraten ønskede bl. a., at naar fornemme Borgere forlangte Musik til Brylluper og ikke vilde, at Gæsterne skulde betale for Fordansen, skulde han have i alt for sin Opvartning 14 Rdl., men hvor Gæsterne betalte for den, da kun 4 Rdl. Magistraten ønskede ogsaa, at han uden Betaling hver Mandag skulde musicere fra Slotstaarnet og desuden ved de Lejligheder, hvor det blev paalagt Borgerskabet at gaa i Optog under Gevær.
Bechstedt var Broder til Stadsmajor Bechstedt.
Efter Bechstedts Død beskikkedes Andreas Berg 1725. Han holdt ogsaa paa sine Rettigheder. 1727 anklagede han Danselærer Cyriacus Dyssing, hvorom det hedder i en Dom, at saa utilladeligt det er, at Dyssing om Søndagene og Helligdagene har holdt Danseskole, hvorfor han med rette burde have været anset, dersom han af vedkommende havde været tiltalt, saa ubeføjet søger Stadsinstrumentisten Dansemesteren for Indpas udi hans Privilegium, fordi han bruger en Person til at spille for sig. Dyssing holdt kun den ene Karl til at spille for sine Skolarer, og havde Attest fra to Barberere, at han var svag i sin ene Arm og derfor ikke alle Tider selv kunde spille.
(Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI - Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730) - bog II, kap. III - Kbh., G. E. C. Gad, 1892)
I et klagebrev 5. januar 1715 til Kongen opremser Beckstrdt sit embedets pligter: Stadsmusikanten betjente alle byens seks kirker og spillede herunder ved høje standspersoners bisættelser. Han deltog desuden i officielle højtider som kongelige festdage, han medvirkede ved indvielse af baccalaurer og magistre på Universitetet, han måtte altid holde mindst seks dygtige svende, som fik kost og logi og halvdelen af al indtægt ved private musikopvartninger, foruden tre drenge, som han måtte klæde og føde, og han stillede to trompetere til Majestætens orlogsflåde. Endelig betalte han selvfølgelig statsskat.
|
- 1724