| Notater |
- Da Margrete var valgt til at lede regeringen i 1387, havde Albrecht af Mecklenburg, konge af Sverige 1363 - 1389, store problemer med storm?ndene.
Mens fjendskabet mellem Albrecht og adelen stadig blev mere voldsom, rustede Margrete sig til et angreb p?a Sverige for at g?re sin s?ns arveret g?ldende.
Den svenske adel turde ikke tage kampen op, b?ade med Albrecht og Margrete, og sluttede sig da til hende, og anerkendte hende som Sveriges "fuldm?gtige frue og husbonde".
Ved ?Asle (n?r ved Falk?oping) blev Albrechts tyske h?r sl?aet af de forenede Danske, Norske og Svenske i 1389.
Adelbrecht blev taget til fange og sat i forvaring p?a et dansk slot.
Snart var hele Sverige i Margretes h?and, undtaget Stockholm, hvor de tyske k?bm?nd havde magten.
Efter et forlig, hvor Adelbrecht kom p?a fri fod, blev Stockholm overgivet til hansest?derne, der senere overlod staden til Margrete.
For at g?re foreningen mellem de nordiske riger varig, ?nskede Margrete at give dem en ung konge, som kunne grundl?gge en f?lles kongesl?gt.
Hertil udvalgte hun sin s?sterdatters?n, Erik af Pommern, der allerede 7 ?ar gammel blev overgivet til hende og opfostret af hende.
.
I en alder af 15 ?ar blev han i Kalmar, af Lunds ?rkebisp, kronet til konge over alle tre riger under et.
Talrige nordiske storm?nd overv?rede kroningen.
Margrete vedblev at lede regeringen, ogs?a efter at Erik var blevet myndig. Han fandt sig gerne i hendes ledelse.
Adelen b?jede sig overalt for dronningen. Hun styrede rigerne ved underordnede tjenestem?nd.
Alt gods, der var kommet adelen i h?nde i de urolige tider (i Sverige siden 1363, i Danmark siden 1368), blev atter gjort skattepligtig til kronen.
Fra sine brevgemmer p?a Kalundborg Slot, fremdrog hun mange sk?der og pantebreve for at p?avise hvad der havde tilh?rt kronen, og fik sig det tild?mt.
Kirken n?d Margretes yndest. Tit sk?nkede hun store gaver. Hun gjorde at Birgitta blev kanoniseret, og selv lod hun sig indskrive som s?ster i Vadstena Kloster.
Hun opn?aede endog af paven, at de nordboere, som ikke havde deltaget i Jubelfesten i Rom i 1390, i stedet kunne drage til Vadstena.
30 skriftef?dre var da n?ppe nok til at uddele aflad, og klosterets rigdom for?gedes med mange tusinde mark ved de frommes gaver. Paven overdrog hende stor indflydelse p?a kirkelige embedsudn?vnelser.
Danmark havde overv?gten i unionen. Margrete satte mange af sine tro danske, eller indvandrede tyske adelsm?nd p?a kronens slotte i Norge og s?rlig i Sverige.
Hansest?derne havde mistet deres politiske overmagt, der havde v?ret p?a sit h?jeste 1370 -1385, ogs?a deres handelsrettigheder s?gte Margrete at indskr?nke.
Da Gerhard d. 6. faldt p?a et ditmarskertogt, syntes det endda, at Margrete skulle f?a S?nderjylland i sin magt. Gerhards enke og umyndige s?nner m?atte finde sig i, at Margrethe besatte det ene slot efter det andet.
Under de stridigheder der opstod herved, drog hun til Flensborg for at forhandle.
Mens skibet var p?a Flensborg Fjord, d?de Margrete af pest i 1412.
Hun blev gravsat i Roskilde, hvor hendes "s?n", kong Erik, senere rejste et pragtfuldt minde for hende.
Gravsat i Sor?. Senere overf?rt til Roskilde Domkirke.
Margrete 1. var datter af Valdemar Atterdag og Helvig.
Blev gift i 1363 med H?akon af Norge, og de fik en s?n, Oluf, som blev valgt til dansk konge efter Valdemar Atterdag, og efter H?akons d?d i 1380 blev han ogs?a valgt til konge i Norge med Margrete som formynder. [1]
|
1353 - 1412 (59 years)