| Notater |
- K.s forældre døde tidligt, og efter at han var blevet student fra Ribe opnåede han 1567 fri kost ved studenterbespisningen i Helliggejsthus. Et optrin ved middagsbordet hvorunder han i hidsighed stak en lussing ud førte 1570 til fortabelse af stipendiet, og K. vendte da tilbage til Ribe. Bl.a. med støtte organiseret af Peder Hegelund, hvis bror var gift med K.s søster Anne, studerede han fra 1571 videre ved universitetet i Wittenberg og blev efter hjemkomsten 1572 rektor i Ringkøbing. Den beskedne stilling var for K. blot en venteposition, og april 1574 opnåede han økonomisk hjælp fra kongen til studier udenlands i to år. Påny rejste han til Wittenberg, tog med glans magistergraden 1575 og overtog i begyndelsen af 1577 rektorposten ved Vor Frue skole i Kbh. Hans virksomhed her satte sig spor i en lærebog Grammaticæ Latinæ præcepta, 1578 hvormed han ved huskevers og andre midler søgte at lette tilegnelsen af den latinske grammatik. Efter fem års forløb ønskede han atter forandring, vistnok navnlig på grund af sit uheldige ægteskab, forlod embede og familie og rejste ud som hovmester for Peder Eriksen Rud. Marts 1582-sept. 1585 rejste han i Frankrig, Schweiz, Italien, Tyskland og Polen – med studieophold i Orléans 1582, Geneve 1583, Siena 1584 og erhvervede undervejs den juridiske doktorgrad. Ikke længe efter sin tilbagevenden lå han i bitter strid med hustruen og hendes familie. Han nægtede at anerkende hendes børn som sine mens hun på sin side synes at have forpurret planer om en ny udenlandsrejse. Hvad han levede af i disse år omkring skilsmissen 1588 er uvist, både Ribe og Kbh. forekommer lejlighedsvis som opholdssteder. Han kom ind i kredsen omkring Tyge Brahe af hvem han blev en nær ven, og har vel bl.a. været beskæftiget med litterære sysler. Foråret 1589 udgav han et skrift vedrørende den latinske synonymik med dedikation til Christian IV, og snart efter fandt han omsider, ca. 39 år gammel, sikker befordring idet han 1.7.1589 af kongen beskikkedes til ekstraordinær professor ved universitetet med pligt til at forelæse i historie eller andre emner der måtte blive ham pålagt. Stillingen gjaldt øjensynlig mere manden end faget, men da K. faktisk synes at have forelæst over historie, formodentlig antikkens historie, kan han regnes for den første omend midlertidige historieprofessor ved Kbh.s universitet. Næste år blev han trolovet og 1591 gift med Else Mule af den fremtrædende Odenseslægt. Samtidig forlenedes han med et kannikedømme i Roskilde som han fra 1582 havde haft ventebrev på, og 1592 overtog han et ordinært professorat i græsk. Udbyttet af hans studier viste sig 1593 da han udgav nogle filologiske arbejder, hvoriblandt en grundig og klar fremstilling af institutionerne i det gamle Sparta De republica Lacedæmoniorum libri IV. Bogen er hans filologiskhistoriske hovedværk og gjorde hans navn kendt uden for landets grænser (optrykt 1670 og 1699, tysk oversættelse 1799). Den var som grammatikken femten år tidligere tilegnet kansleren Niels Kaas der rimeligvis har støttet ham i hans karriere.
|
ca. 1550 - 1602 (52 years)
[1] 