- un blev sindsyg, og der blev f?rt proces mod en jomfru Christence Kruchow i nabohuset.... se note..*
Christence Kruckow*
For?ldre: godsejer Axel Nielsen K. (?ca.1558) og Anne Mogensdatter Bielke.
Den 26. juni 1621 blev jomfru Christence Axeldatter Kruchow henrettet for troldom, og halshugget i K?benhavn. Sagen er unik i den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet d?mt for denne forbrydelse.
Jomfru Christence tilbragte formentlig sin barndom p?a den f?drene ?Arslevg?ard ved Nyborg og kom som ung i huset hos ?gteparret Berte Friis og Eiler Brockenhuus p?a det sydfynske Nakkeb?lle. Her opholdt hun sig ogs?a efter fru Bertes d?d i 1582. To ?ar senere giftede Brockenhuus sig med den 20-?arige Anne Bille, og Jomfru Christence forlod Nakkeb?lle, pr?cis hvorn?ar vides ikke.
I l?bet af de f?lgende ?ar bragte Bille 15 b?rn til verden, som alle enten var d?df?dte eller d?de som sp?de. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af g?ardens tjenestekvinder, der m?atte lide d?den p?a b?alet. Under forh?rene angav de Christence som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle v?re ud?vet i forbindelse med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade.Jomfru Christence bed fra sig i et langt skriftligt indl?g, som hendes broder og lavv?rge Jens K. fremlagde i 1597 p?a Salling herredsting.
Sagen udviklede sig i l?bet af det f?lgende ?ar til en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod Jomfru Christence. P?a dette tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler Krochow., der ejede Bellinge p?a Falster.
Senest i 1607, da denne solgte g?arden, flyttede hun til ?Alborg. Her stiftede hun i 1615 sammen med en s?ster et legat p?a 200 daler til fattige studenter ved byens latinskole.
Et par ?ar senere var ?Alborg i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet l?nge. Allerede i 1612 blev der f?rt hekseprocesser i byen, og i 1618 udbr?d en sand hekseepidemi, der allerede havde h?rget store dele af Jylland. Den tog fart, da Jomfru Christence`s nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med pr?sten ved Vor Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik rejst sag mod flere kvinder, som de d?mte i hekseprocesserne i 1612 dengang havde angivet.
Nogle af dem tilstod nu at v?re medlemmer af en ?hekserode?, der ogs?a talte Jomfru Christence. Under sagens videre forl?b udlagde kvinderne Jomfru Christence som den dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til sig, som heksene i f?llesskab havde frataget deres ofre.
I 1620 greb Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe bevismateriale til om forn?dent at rejse trolddomssag mod Jomfru Christence. Materialet indkom en m?aned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne p?a Nakkeb?lle 25 ?ar tidligere. Kongen beordrede Jomfru Christence arresteret og overlod samtidig den lokale lensmand at p?agribe og f?re proces mod de ?vrige medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte p?a b?alet.
Sagen mod Jomfru Christence skulle imidlertid p?a grund af hendes adelige byrd f?res for rigets h?jeste domstol herredagen, som bestod af kongen og rigsr?adet. Forberedelsen tog tid, imens sad Jomfru Christence interneret p?a Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overf?rt til Kbh.s Slot. P?a herredagen undlod hun m?rkv?rdigvis at forsvare sig mod anklagerne og hensk?d i stedet sin sag til kongens og rigsr?adets n?ade.
Dommen faldt i begyndelsen af juni og l?d p?a, at Jomfru Christence ?b?r haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff?. Hun undgik dog b?alet; henrettelsen den 26. juni foregik med sv?rd. Datoen, der har v?ret omtvistet, fremg?ar af et bilag til Kbh.s lensregnskab 1621 om betaling for overv?agning af hende p?a Kbh.s Slot.
Kort forinden havde hun testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger skulle afholdes af den d?mte, var dog kun halvdelen af bel?bet tilbage i 1623, da Legatum Decollat? Virginis endelig blev oprettet.
Historikerne har stort set ment, at Jomfru Christence var et uskyldigt offer for sin tids heksehysteri, men at hun dog selv havde haft tilb?jelighed til at s?ge tvivlsomt selskab. Det er samtidig den almindelige opfattelse, at hun var st?rkt jaloux p?a Anne Bille.
Retshistorikerne har koncentreret sig om juraen i sagerne imod hende og mener, at hun efter tidens lov, ret og retsbevidsthed blev behandlet og d?mt retf?rdigt. En enkelt l?ge Hans Kaarsberg vurderer Jomfru Christence til at v?re en st?rk personlighed, der n?ppe selv har haft respekt for heksekunster, men som de andre kvinder i deres panik kappedes om at sv?rte s?a sort som muligt. Han h?vder som en regel, at s?adan vil reaktionen v?re, n?ar et komplot af "malefikante" kvinder bliver sags?gt.
Afst?ar man fra en psykologisk forklaring, bliver der kun tilbage at pege p?a Jomfru Christence`s lavadelige status og beskedne ?konomi som udslagsgivende for herredagsdommen. Hun havde ingen sl?gtninge eller beskyttere blandt rigsr?adets medlemmer, der alle tilh?rte den h?jadelige og velhavende elite. Kruckowsl?gten var uden s?rlige midler og i f?rd med at udd?; broderen Eiler Kruchow. var dens sidste mand. Jomfru Christence stod til at tabe - Ingen r?rte en finger. Hun m?a have vidst det, da hun opgav at forsvare sig og som sin sidste chance hensk?d sagen til dommernes n?ade. - Den udblev.............
(http://www.hekseri.dk/index.html)
|
ca. 1559 - 1623 (~ 64 years)
(Alder ~ 65 years)