| Navn |
Poul Laxmand |
| Køn |
Mand |
| Ejendom |
Valden, Aagerup, Asserbo, Sandholt, Nielstrup m.fl. |
- Valden, af hvilken han udkjøbte sine to Fastre Else og anne, Laxmands Aagerup (Torne H.), Asserbo, som han købte af Hr. Oluf oxe, af hvilken Handel 1492 kom stor Trætte, Sandholt (Salling H.), som han "med stort Bedrag" købte af Hr. Johan Hvitkop, og Nielstrup (Sunds H.), som han vistnok Arvede, blev opdraget hos Hr. Eggert Frille, hvis Arvinger 1470 fik hans Kvittering for Værgemaalet, 1480 Lehnsmand paa Sølvitsborg, 1490 Rigshofmester, stiftede 1491 med sin første Fru et Alter i Vor Frue Kirke i København, mageskiftede 1496 Hallev Hovedgaard (Slagelse H.) til Antvorskov Kloster mod Gods i Skaane, solgte 1499 til Kong Hans al sin efter sin Farmoders Fader arvede andel i Runtoft i Angel og 1500 til Hr. Jens Holgersen Løitved (Villands H.), som han havde købt af Peder Stygge Galen
|
| Død |
22 jun. 1502 |
København  |
| Årsag: Blev pÃ¥ Høibro i Kjøbenhavn dræbt af Ebbe Strangesen. |
| Begravelse |
Vor Frue Kloster i Helsingør [1] |
| Notater |
- Om Ørbæk sogns historie, Forfattet af Steffan Hahnemann fortælles om Poul Laxmand og Biskop Jens Beldenak:
Biskop Beldenak havde overtaget borgen herude (i Lysemosen ved Ørbæk) sammen med det meste af Ørbæk by fra rigshovmesteren Poul Laxmand, som i 1502 var faldet i unåde hos kong Hans - og ikke blot det, men også var blevet knivstukket og kastet i kanalen ved Høybro plads i København og derved ynkeligt omkommet.
Jens Beldenak, som havde så meget på samvittigheden, så man kunne tiltænke ham det værste, har været stærkt mistænkt for at stå bag hele affæren - for selv at have opfundet de påstande, som førte til anklagerne mod Poul Laxmand, og hvisket dem i kong Hans’ følsomme øre. Motivet skulle vel så være griskhed, en egenskab som givetvis ikke var Jens Beldenak fremmed, efter Poul Laxmands gods blandt andet på Fyn, herunder borgen og gårde og huse i Ørbæk by.
Poul Laxmand blev dømt ved Rigsretten i 1502. Han var da allerede død og borte. Blandt meddomsmændene var Jens Beldenak. Man ser her, hvilke ret luftige beskyldninger som rettes mod Laxmand. Han dømmes nu, efter sin død, til fortabelse af alt sit gods til kronen. I 1503 dømmes han fredløs på Sjællands landsting. For kun landstingene kunne dømme fredløs. Dermed har kong Hans søgt at råde bod - med tilbagevirkende kraft - på meddelagtighed eller i det mindste den medviden, han ganske sikkert har haft, om overfaldet og mordet et år tidligere.
Poul Laxmands gods var altså efter rigsretsdommen inddraget under kronen. Dermed også godset i Ørbæk by og borgen i Langemose. Han må have besiddet hele eller næsten hele Ørbæk, bortset fra et par gårde. Vi ved, at han ca. 1490 har byttet sig til tre gårde i Ørbæk fra Sct Hans Kloster i Odensexiii. En del af gårdene må han have giftet sig til med sin første hustru, som hed Inger Munk Lange, for de børn, han havde med hende, hævder senere (med god grund) retten til en del Ørbæk-gårde som værende deres mødrene arv. Disse gårde måtte derfor stå uden for den retslige beslaglæggelse, som kun kunne vedrøre Poul Laxmands eget gods. Nærmere herom nedenfor.
Vi ved også, at Poul Laxmand besad den nær Ørbæk og borgen beliggende vandmølle "Aas mølle".
Disse oplysninger er de ældste skriftlige kilder, vi har om Ørbæk by. Vi får altså et ganske smalt lys kastet ind over slutningen af 1400-tallet.
|
| Person-ID |
I6768 |
PGL |
| Sidst ændret |
14 aug. 2012 |
- 1502