| Notater |
- Alle forfattere af bøger om natmandsfolket har skrevet om Johannes Axelsen, der er "udnævnt til taterkonge".
Fra "Himmerlands Rakkere - dagligliv og livsvilkår" af Anton Gaardboe:
Side 74
"Johannes Axelsen var født i Brændgård i Ørre Sogn, Hammerum Herred, den 13. juni 1785 og døbt i Ørre Kirke 5. S. efter Trinitatis. Forældrene var Axel Johansen og Mette Marie Larsdatter, der hørte hjemme i Steppinge Sogn i Nordslesvig, hvor Johannes blev konfirmeret. Forældrene døde inden 1813. Foruden Johannes havde de flere andre børn, bl.a. Anders og Elias, der også var kendte natmænd.
Efter hvad Johannes fortalte Goldsmith, blev han i 13 års alderen taget til orlovstjeneste, og han fortalte endvidere, hvorledes han i slaget på Københavns Red d. 2. april 1801 gjorde tjeneste ved en kanon, hvis mandskab blev "bortskudt" 3 gange på nær ham selv, men disse oplevelser er sikkert opdigtede. Dog ved man, at han i sin ungdom blev straffet med tamp, fordi han var udeblevet fra sø-sessionen. Et udslag af lyst til at "drapere" sig var vel også, at han til tider antog andre navne. Således fortæller Dyrlund, at han kaldte sig Jens Lassen, og hans egen datter oplyste i 1830 i et forhør, at han også kaldte sig Frederik Juul. Efter sit eget udsagn i 1813 havde han i flere år ernæret sig som glarmester, og man ved også, at han drog omkring i landet som glarmester og skærsliber med en lille vogn, der blev trukket af en hest eller en stor hund. Endvidere skal han have været bødker, skomager, skytte, blikkenslager, og når hertil kommer, at han optrådte som markedsgøgler, falskmøntner og tyv, kan man nok forstå, at han havde mange jern i ilden. Man kan vist også slå en streg over, at han - efter sit eget udsagn til Goldschmidt - har været fæstgårdmand i 3 1/2 år i Aulum Sogn.
I domsakter fra Lindenborg Birk af 1813 beskrives han "som værende 68 tommer høj med mørkebrune øjne og sortbrunt hår, proportioneret af lemmer og lidt sortsmudsig i ansigtet". Det var et udseende, der nok kunne tyde på, at han havde zigøjnerblod i årerne, men i aktstykker fra 1847 siges det, at han havde blå øjne. Han var en rask og adræt mand, der talte både dansk og plattysk, og han bekendte sig til den lutherske religion. Som særlige kendetegn bemærkes et ar på venstre tommelfinger og et lille ar på venstre side af næsen.
Alle efterretninger går ud på, at han var en velvoksen mand, og Blicher tilføjer, at han var en kæmpestærk slagsbroder, der kun gik af vejen for "Jens Munkedal, Christen Stærk i Hveissel og Christen Jensen i Ørre".
Johannes Axelsen siger, at han i 1812 kom til at bo i Linå sogn, og det passer vist godt nok. Af forhøret ved Lindenborg Birk i 1813 fremgår det, at havde boet i Hårup by i Linå sogn på Silkeborg gods, men bosættelsen bestod vel nok alene i, at han havde tiflugtssted i en eller anden hytte her, for hans hele ejendom omfattede i 1813 kun, hvad han gik og stod i, samt en glarmesterkiste, nogle glarmesterredskaber og nogle gamle sengeklæder.
Omkring 1810 skal han være bleven "gift" med Mette Kirstine Pedersdatter Møller, der blev anholdt sammen med ham i 1813."
"Den 18. februar 1870 åbnede tugthuset for sidste gang sine døre for ham, og den 85 årige rakker, der havde tilbragt mindst 22 år af sit liv i de forskellige straffeanstalter, gik da ud for at vende tilbage til fattighuset i Linå. Inden han nedlagde sin vandringsstav, skal han have besøgt sin fødestavn, og have ligget en nat i Ørregårds lade.
Han døde på Skjellerup fattiggård i Linå sogn den 19. amj 1872, omtrent 87 år gammel. Som dødsårsag angiver kirkebogen alderdomssvaghed, og den kalder ham "enkemand", selvom det er tvivlsomt, om han nogen side har været rigtigt gift."
Fra H.P. Hansens: Natmændsfolk og kjæltriner bind 1 side 241
Først må jeg dog forudskikke den bemærkning, at benævnelserne "taterkonge" og "Axelhus" var ukendt, medens familien opholdt sig i Ørre. Det er først i en langt senere tid, man blev klar over, hvilken storhed, sognet havde nydt den ære at huse, og "Taterkongens" domicil var lige så beskedent som dets daværende navn Kjæltringhuset.
Johannes Axelsens bedstefader - af samme navn - var omrejsende glarmester uden fast opholdssted. Hans søn, Axel, blev født i Ravnstrup ved Viborg omkring 1752. Han fulgte forældrene, til han i 15-16 års alderen blev confirmeret på "Himmel Land" af hr. Ravn i Louens. Så lærte han faderens håndtering, hvoraf han for største delen ernærede sig i 6 år, og tjente derefter som rytter i Kolding under grev Moltke. Men han fik intet pas, da han omkring 1780 "kom ham af tjenesten".
K. H. Lidegaard - Af Abraham-sønnernes saga
Side 27:Den anden er taterkongen Johannes Axelsen. han har virket dragende på alle taterforskere og de har alle ydet et arbejde til belysning af hans personlighed og hans liv. Efter hånden begynder der at forme sig et mægtigt billede af denne taterkonges liv, der blev levet stærkt, typisk og dramatisk, som sprunget af hans stammes urgrund.
Side 29: Således kom jeg en dag ganske tilfældigt til at blade i en gammel kirkebog for Funder sogn, og hvad skildrer min overraskelse, da jeg her finder taterkongens førstefødte søn, der både blev døbt og konfirmeret i Kraglund kirke 7. oktober 1827, da han var 22 år gammel. Han fik i dåben navnet Axel Johansen.
Taterkongen figurerer i forældrerubrikken som Musquettér ved tredie jydske infanteriregiment. Han kan dog ikke findes i hærens arkiver; men han gav oft sig selv navneforandring for et godt ord.
St. St. Blicher idførte ham i litteraturen i sin novelle "Kjæltringliv" også Jeppe Aakjær, Anton Gaardboe og Konrad Understrup skriver om Johannes Axelsen. [2]
|
1785 - 1872 (86 years)