| Notater |
- Efter studentereksamen i 1947 begyndte Paul Hammerich en journalistisk karriere på Politiken i 1948. Efter læretiden blev han rejsende reporter og var derefter søndagsredaktør fra 1960 til 1967. Derefter var en han en kort periode redaktør af ugebladet Hjemmet, hvorefter han i 1971 kom til Gyldendal. Her var han til han i 1983 vendte tilbage til Politiken som kronikredaktør og klummeskribent.
Det var imidlertid Paul Hammerichs hovedværk, den subjektivt, men velfortalte Danmarkskrønike, der for alvor gjorde ham kendt. Over tre bind (i senere udgaver seks bind) fortalte han Danmarks historie i tiden fra 2. verdenskrig frem til indtrædelsen i EF. Særligt gjorde en tv-serie over bøgerne Hammerich til folkeeje. Han var også aktiv som medforfatter på Huset på Christianshavn, Matador og satireprogrammerne Hov Hov. 1979-1983 var han formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse.
Det var også Hammerich der var ansvarlig for, at Søren Brun i tegneserien Radiserne fik sit favoritudtryk på dansk: "Jeg græmmes." Det skete mens han var gift med oversætteren Ida Elisabeth Hammerich, der oversatte Radiserne. Sammen fik de sønnen Rumle Hammerich, der ikke er opkaldt efter Rumle i Radiserne. Det er omvendt.
Paul Hammerich var gift yderligere to gange, senest (fra 1982 til sin død) med skuespilleren Malene Schwartz.
Paul Hammerich var medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, og var fra 1979 til 1983 bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut.
Blandt de mange anerkendelser, han fik kan nævnes Søren Gyldendal Prisen i 1978, Publicistprisen i 1981 og De Gyldne Laurbær i 1987 for Lysmageren — en krønike om Poul Henningsen. Netop Poul Henningsen var et af Poul Hammerichs store forbilleder. [1]
|
1927 - 1992 (64 years)
[1]