| Notater |
- Den unge prins, der i en alder af seksogtredive år skulle løfte den tunge arv efter sin fader, havde under sin regering i Aquitanien lagt virkelig værdifulde egenskaber for dagen, men måske må man tilskrive faderens vejledning en del af
æren. Forresten havde han ikke kunnet undgå at vise sin veghed og sin svage karakter. I Aquitanien ejede han fire store godser, som hørte ind under kronen og omtales i kapitularierne. Han tilbragte tiden skiftevis på dem alle fire, og
fandt der alt, hvad han havde brug for i sin husholdning, således at han ikke behøvede at plage folket ved at gøre sin gæsteret gældende. "Og skønt hans mænd
kun modvilligt fandt sig i denne tingenes orden," skriver astronomen, "så ville prinsen, der tænkte på de fattige folk, som skulle betale skatten, og deres grusomhed, der skulle inddrive den, hellere skaffe sine mænd det fornødne fra sine godser end pålægge sine undersåtter lidelser."
Da Ludvig den 27. Februar 814 holdt sit indtog på slottet i Aachen, søgte han straks at bringe orden tilveje. "Alle de kvinder, der opfyldte kamre og sale, jog han bort med undtagelse af dem, der var nødvendige i husholdningen"
(Astronomen). Han opfordrede sine søstre til at overtage ledelsen af deres Abbedier og ville sætte deres elskere på porten. Da de gjorde modstand, blev en af dem dræbt, mens en anden fik øjnene stukket ud. For fremtiden levedes der ved
hoffet som i et kloster.
"Kejser Ludvig", hedder det hos Thegan, "var af middelhøjde, havde store strålende øjne, et åbent ansigt og en lang, lige næse. Hans bryst var kraftigt, hans skuldre brede. Han havde mange armkræfter og håndterede bue og kastespyd
med en behændighed, der overgik alle andres." Kraftigt bygget som han var, var han dog smidig og utrættelig. Men i dette legeme, der synes som skabt til kamp og krig, boede der en ynkelig og frygtsom sjæl, der helt gik op i sin tro.
Samtiden kaldte ham Ludvig den Fromme (le Pieux), historikerne derimod plejer at kalde ham Ludvig den Skikkelige, den Godmodige (le Débonnaire). I timevis kunne han ligge næsegrus på kirkens flisegulv og grædende fremmumle bønner. helst
ville han være blevet munk som sin grandonkel Karloman, mens hans fader havde sat sig imod det. Karloman blev dog ved med at være hans ideal, og klosterlivet var sikkert hans rette kald. Han var langt mere egnet for munkens liv i fred og
lydighed end til at stå i spidsen for et uroligt rige.
Ligesom sin fader gik han til dagligbrug yderst tarveligt klædt, men udfoldede stor pragt ved højtidelige lejligheder. Da optrådte han i broderet skjorte og benklæder med gyldne frynser, akselskærg af guld og guldindvirkede støvler og
kappe; på hovedet bar han en krone, der funklede af kostbare stene, og ved siden et sværd med gyldent fæste.
"Han lo aldrig," skriver Thegan. "Ingen hae nogensinde set hans tænder, end ikke ved de store folkefester, når gøglere og klovner drog forbi hans bord ledsaget af musikanter, der sang og spillede. Og folket, der påvirkedes af kongens
alvorlige mine, lo også kun behersket. Overalt på sin vej uddelte han almisser, tog imod syge og sørgede for, at de blev plejet." Ludvig var belæst og kunne latin, ja endog græsk, men var naturligvis særlig bevandret i den hellige skrift. Benedikt fra Aniane havde været hans lærer og blev altid ved med at være hans ven.
Hans yndlings fornøjelse var jagt, "navnlig i August, hvor hjortene er fedest, og indtil vildsvinenes tid" (Thegan). Hos Krønikeskriverne hører vi også, at han holdt meget af at fiske. Som alle svage og viljeløse naturer lod han sig
beherske af sine omgivelser, sine rådgivere og gamle lærere, ofte ganske ubetydelige personer. Også hans anden hustru, Judith af Bayern, fik stor indflydelse på ham.
"Han overlod alt for meget til sine rådgivere," skriver Thegan, "og heri var hans iver efter at læse og synge salmer skyld." Men havde han blot haft vilje og energi, havde alverdens salmer ikke kunnet bøje ham.
De første blandt hans rådgivere var hans faders berømte ministre, Abbed Adalhard og Wala. Einhard trak sig derimod tilbage til sit kloster. Karl den Stores dattersøn, den ovenfor omtalte historieskriver Nithard, tilskriver Adelhard en umådelig indflydelse. "Kejseren elskede ham så højt," skriver han, "at han gjorde alt, hvad Adelhard ville. Denne, der kun interesserede sig lidt for statssager, bestræbte sig for at behage alle. Han overtalte kongen til at uddele statsgodserne, således at det blev til fordel for ham (Adelhard), og på den måde styrtede han riget i fordærvelse."
|
778 - 840 (~ 61 years)
[1]