| Notater |
- Den unge prins, der i en alder af seksogtredive ?ar skulle l?fte den tunge arv efter sin fader, havde under sin regering i Aquitanien lagt virkelig v?rdifulde egenskaber for dagen, men m?aske m?a man tilskrive faderens vejledning en del af
?ren. Forresten havde han ikke kunnet undg?a at vise sin veghed og sin svage karakter. I Aquitanien ejede han fire store godser, som h?rte ind under kronen og omtales i kapitularierne. Han tilbragte tiden skiftevis p?a dem alle fire, og
fandt der alt, hvad han havde brug for i sin husholdning, s?aledes at han ikke beh?vede at plage folket ved at g?re sin g?steret g?ldende. "Og sk?nt hans m?nd
kun modvilligt fandt sig i denne tingenes orden," skriver astronomen, "s?a ville prinsen, der t?nkte p?a de fattige folk, som skulle betale skatten, og deres grusomhed, der skulle inddrive den, hellere skaffe sine m?nd det forn?dne fra sine godser end p?al?gge sine unders?atter lidelser."
Da Ludvig den 27. Februar 814 holdt sit indtog p?a slottet i Aachen, s?gte han straks at bringe orden tilveje. "Alle de kvinder, der opfyldte kamre og sale, jog han bort med undtagelse af dem, der var n?dvendige i husholdningen"
(Astronomen). Han opfordrede sine s?stre til at overtage ledelsen af deres Abbedier og ville s?tte deres elskere p?a porten. Da de gjorde modstand, blev en af dem dr?bt, mens en anden fik ?jnene stukket ud. For fremtiden levedes der ved
hoffet som i et kloster.
"Kejser Ludvig", hedder det hos Thegan, "var af middelh?jde, havde store str?alende ?jne, et ?abent ansigt og en lang, lige n?se. Hans bryst var kraftigt, hans skuldre brede. Han havde mange armkr?fter og h?andterede bue og kastespyd
med en beh?ndighed, der overgik alle andres." Kraftigt bygget som han var, var han dog smidig og utr?ttelig. Men i dette legeme, der synes som skabt til kamp og krig, boede der en ynkelig og frygtsom sj?l, der helt gik op i sin tro.
Samtiden kaldte ham Ludvig den Fromme (le Pieux), historikerne derimod plejer at kalde ham Ludvig den Skikkelige, den Godmodige (le D?ebonnaire). I timevis kunne han ligge n?segrus p?a kirkens flisegulv og gr?dende fremmumle b?nner. helst
ville han v?re blevet munk som sin grandonkel Karloman, mens hans fader havde sat sig imod det. Karloman blev dog ved med at v?re hans ideal, og klosterlivet var sikkert hans rette kald. Han var langt mere egnet for munkens liv i fred og
lydighed end til at st?a i spidsen for et uroligt rige.
Ligesom sin fader gik han til dagligbrug yderst tarveligt kl?dt, men udfoldede stor pragt ved h?jtidelige lejligheder. Da optr?adte han i broderet skjorte og benkl?der med gyldne frynser, akselsk?rg af guld og guldindvirkede st?vler og
kappe; p?a hovedet bar han en krone, der funklede af kostbare stene, og ved siden et sv?rd med gyldent f?ste.
"Han lo aldrig," skriver Thegan. "Ingen hae nogensinde set hans t?nder, end ikke ved de store folkefester, n?ar g?glere og klovner drog forbi hans bord ledsaget af musikanter, der sang og spillede. Og folket, der p?avirkedes af kongens
alvorlige mine, lo ogs?a kun behersket. Overalt p?a sin vej uddelte han almisser, tog imod syge og s?rgede for, at de blev plejet." Ludvig var bel?st og kunne latin, ja endog gr?sk, men var naturligvis s?rlig bevandret i den hellige skrift. Benedikt fra Aniane havde v?ret hans l?rer og blev altid ved med at v?re hans ven.
Hans yndlings forn?jelse var jagt, "navnlig i August, hvor hjortene er fedest, og indtil vildsvinenes tid" (Thegan). Hos Kr?nikeskriverne h?rer vi ogs?a, at han holdt meget af at fiske. Som alle svage og viljel?se naturer lod han sig
beherske af sine omgivelser, sine r?adgivere og gamle l?rere, ofte ganske ubetydelige personer. Ogs?a hans anden hustru, Judith af Bayern, fik stor indflydelse p?a ham.
"Han overlod alt for meget til sine r?adgivere," skriver Thegan, "og heri var hans iver efter at l?se og synge salmer skyld." Men havde han blot haft vilje og energi, havde alverdens salmer ikke kunnet b?je ham.
De f?rste blandt hans r?adgivere var hans faders ber?mte ministre, Abbed Adalhard og Wala. Einhard trak sig derimod tilbage til sit kloster. Karl den Stores datters?n, den ovenfor omtalte historieskriver Nithard, tilskriver Adelhard en um?adelig indflydelse. "Kejseren elskede ham s?a h?jt," skriver han, "at han gjorde alt, hvad Adelhard ville. Denne, der kun interesserede sig lidt for statssager, bestr?bte sig for at behage alle. Han overtalte kongen til at uddele statsgodserne, s?aledes at det blev til fordel for ham (Adelhard), og p?a den m?ade styrtede han riget i ford?rvelse."
|
778 - 840 (~ 61 years)
[1]