| Notater |
- Tilnavnet betyder blå tand eller blå teint, altså solbrændt. Harald har formodentlig hersket over et rige omkring Jelling, hvorfra han erobrede resten af Danmark, bl.a. ved at opføre fire eller fem Trelleborge, i Nørrejylland, på Fyn og Sjælland og måske i Skåne. Med undtagelse af den sidste er de alle dateret 979-981, samtidig med en ny befæstning af Dannevirke og en kolossal bro over Ravninge Enge til hurtigt at kunne føre tropper frem. Trelleborgene var militære, men også symbolske manifestationer af den nye tro, idet de i deres grundplan gengav tidens billede af både det jordiske og himmelske Jerusalem. Ca. 965 lod Harald sig omvende til kristendommen. Den tyske historikeskriver Widukind skriver, hvordan Harald lod sig overbevise om kristendommens sandhed af Poppo, der bar glødende jern. Som et monument over den vellykkede missionskrig rejste Harald i 980’erne den store Jellingsten og proklamerede, at han havde vundet sig al Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Mere sigende er stenens billedprogram, den sejrende Kristus på den ene side og den sejrende løve af Juda på den anden, som vinder over den gamle drage, hvormed Harald fik sin kongeværdighed knyttet an til middelalderens idealkonge David.
Haralds missionsiver var stor; han overførte således sin far fra hans hedenske gravhøj i Jelling til den nyopførte kirke, altså nærmest en dåb efter døden.
I midten af 980’erne gjorde sønnen Svend 1. Tveskæg oprør mod Harald, der måtte flygte til Wolin og døde af sine sår der. Han blev ført tilbage og begravet i Roskilde, hvor han en tid blev opfattet som helgen og martyr og gjorde mirakler; en decideret helgendyrkelse blev det dog aldrig til.
|
911 - 987 (76 years)
[1] 
