| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1252 | - 1252: Inkvisationen begynder
|
| 2 | 1348 | - 1348—1350: Den sorte død (lungepest) hærger Europa. 1/3 af befolkningen dør.
Pestepidemien
Epidemien und Seuchen wütete auch in Nürnberg die Pest am heftigsten, vom 'Schwarzen Tod' 1348-50 blieb die Stadt aber verschont. P. brachen in Wellen seit dem 14. Jh. bis 1713 in N aus. Die drei schwersten P. mit der höchsten zuverlässig überlieferten Sterblichkeitsrate waren die der Jahre 1533/34 (5.754 Tote), 1562/63 (9.186 Tote) und schließlich 1632/33 (15.661 Tote).
|
| 3 | 1410 | - 1410—1437: Sigismund
Tysk konge og kejser (1410-37)
Sigismund havde efterfulgt hans farfar som tysk konge. Kæmpede i 1430’erne mod de oprørske og kætterske husitter i Bøhmen (det nuværende Tjekkiet).
Danske Christoffer.III af Bayern blev opdraget ved den tyske konge og kejser Sigismunds hof.
|
| 4 | 1412 | - 1412—1439: Erik VII af Pommern
Konge af Danmark.
Øresundstolden og købstads-lovene
|
| 5 | 1439 | - 1439—1493: Friedrich III Kaiser des Heiligen Römischen Reiches
Friedrich III. (* 21. September 1415 in Innsbruck; †19. August 1493 in Linz) aus dem Hause Habsburg war als Friedrich V. ab 1424 Herzog der Steiermark, von Kärnten und Krain, ab 1439 Herzog von Österreich, als Friedrich III. ab 1440 römisch-deutscher König und ab 1452 Kaiser des Heiligen Römischen Reiches. Er war der vorletzte römisch-deutsche Kaiser, der vom Papst gekrönt wurde, und der letzte, bei dem dies in Rom geschah.
|
| 6 | 1440 | - 1440—1448: Christoffer af Bayern
Konge af Danmark
|
| 7 | 1448 | - 1448—1481: Christian I
Konge af Danmark. Slesvig og Holstein under dansk konge
|
| 8 | 1455 | |
| 9 | 1460 | - 1460—1467: Sigismund
Herzog von Bayern-München
|
| 10 | 1481 | - 1481—1513: Hans
Konge af Danmark
|
| 11 | 1492 | - 1492: Columbus opdager Amerika
|
| 12 | 1498 | - 1498: Columbus ankommer til sydamerika.
|
| 13 | 1513 | - 1513—1523: Christian II
Konge af Danmark
|
| 14 | 1517 | - 1517: Reformationen begynder i Wittenberg
|
| 15 | 1520 | - 8 nov. 1520: Blodbadet i Stockholm på Chr.IIs foranledning
|
| 16 | 1523 | - 1523—1533: Frederik I
Konge af Danmark
|
| 17 | 1525 | - 1525—1536: Reformationen i Danmark
I 1520 bekostede en velhavende bonde fra "Benniksg
|
| 18 | 1533 | |
| 19 | 1534 | - 1534—1559: Christian III
Konge af Danmark
|
| 20 | 1550 | - 1550—1579: Albrekt.V Hertug af Bayern
|
| 21 | 1559 | - 1559—1588: Frederik II
konge af Danmark
|
| 22 | 1562 | - 1562—1563: Pest in Nürnberg.(9.186 Tote)
|
| 23 | 1588 | - 1588—1648: Christian IV
Konge af Danmark og Norge
|
| 24 | 1597 | - 1597—1651: Maximilian I
Hertug af Bayern
|
| 25 | 1611 | |
| 26 | 1618 | - 1618—1648: TrediveÃ¥rskrigen, dansk deltagelse 1625-29 med nederlaget ved Lutter am Barenberge 16626
|
| 27 | 1632 | - 1632—1633: Pest in Nürnberg.(15.661 Tote).
|
| 28 | 1643 | - 1643—1645: Torstenssonkrigen med dansk landetab og forarmelse
- 1643—1715: Ludvig.IV af Frankrig
|
| 29 | 1648 | - 1648—1670: Frederik III
Konge af Danmark
|
| 30 | 1651 | - 1651—1679: Ferdinand af Bayern
|
| 31 | 1670 | - 1670—1699: Christian.V konge af Danmark
|
| 32 | 1675 | |
| 33 | 1679 | - 1679—1726: Maximilian II Emanuel
af Bayern
|
| 34 | 1683 | |
| 35 | 1685 | - 1685—1764: Udvandring af huguenotter fra Frankrig. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (s
|
| 36 | 1690 | |
| 37 | 1699 | - 1699—1730: Frederik.IV
konge af Danmark
|
| 38 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske krig, danmark deltager 1709-20
|
| 39 | 1730 | - 1730—1746: Christian VI
konge af Danmark
|
| 40 | 1733 | - 1733—1848: StavnsbÃ¥ndet
Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6. enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær.[2] Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Bopælspligten havde eksisteret siden begyndelsen af 1700 -tallet, men da der var mulighed for at købe fripas, gjorde det i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner.[3] Det blev ophævet i 1788 med forordningen om afskaffelsen af stavnsbåndet, der skulle afvikles frem til 1800. Udskrivelsen af soldater overgik herefter til et statsligt sessionsvæsen.
|
| 41 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
| 42 | 1746 | - 1746—1766: Frederik V
konge af Danmark
|
| 43 | 1766 | - 1766—1808: Christian VII
konge af Danmark (Den sindssyge Konge)
|
| 44 | 1769 | - 1769: Danmarks første folketælling: 800.000 personer.
- 1769—1821: Napoléon Bonaparte
|
| 45 | 1772 | - 1772: Struensee henrettes
|
| 46 | 1776 | - 1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring
|
| 47 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet "ophæves"
Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i 1788. (Reelt skete det først 1848)
|
| 48 | 1789 | - 1789—1792: Den franske revolution.
|
| 49 | 1790 | - 1790: Danmarks første dampmaskine sættes i gang på smedjen på Holmen i København
|
| 50 | 1795 | - 5 jun. 1795: Københavns brand
begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte Dellehave. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.[1]
En længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Indholdsfortegnelse
|
