|
Dato |
Begivenhed(er) |
1 | 1643 | - 1643—1715: Ludvig.IV af Frankrig
|
2 | 1648 | - 1648—1670: Frederik III
Konge af Danmark
|
3 | 1651 | - 1651—1679: Ferdinand af Bayern
|
4 | 1670 | - 1670—1699: Christian.V konge af Danmark
|
5 | 1675 | - 1675—1679: Skånske Krig. Chr.V og Karl XI
|
6 | 1679 | - 1679—1726: Maximilian II Emanuel
af Bayern
|
7 | 1683 | |
8 | 1685 | - 1685—1764: Udvandring af huguenotter fra Frankrig. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (særligt Fredericia) og Preussen.
|
9 | 1690 | |
10 | 1699 | - 1699—1730: Frederik.IV
konge af Danmark
|
11 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske krig, danmark deltager 1709-20
|
12 | 1730 | - 1730—1746: Christian VI
konge af Danmark
|
13 | 1733 | - 1733—1848: Stavnsbåndets indførelse.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.
|
14 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
15 | 1746 | - 1746—1766: Frederik V
konge af Danmark
|
16 | 1766 | - 1766—1808: Christian VII
konge af Danmark (Den sindssyge Konge)
|
17 | 1769 | - 1769—1821: Napoléon Bonaparte
- 1769: Danmarks første folketælling: 800.000 personer.
|