| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1733 | - 1733—1848: Stavnsbåndets indførelse.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.
|
| 2 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
| 3 | 1766 | - 1766—1808: Christian VII
konge af Danmark (Den sindssyge Konge)
|
| 4 | 1769 | - 1769—1821: Napoléon Bonaparte
|
| 5 | 1776 | - 1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring
|
| 6 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet "ophæves"
Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i 1788. (Reelt skete det først 1848)
|
| 7 | 1789 | - 1789—1792: Den franske revolution.
|
| 8 | 1790 | - 1790: Danmarks første dampmaskine sættes i gang på smedjen på Holmen i København
|
| 9 | 1795 | - 5 jun. 1795: Københavns brand
begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte Dellehave. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.[1]
En længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Indholdsfortegnelse
|
| 10 | 1801 | - 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
|
| 11 | 1803 | - 1803: Slaveriet ophæves i Danmark
Den danske finansminister Ernst Schimmelmann, hvis familie ejede ca. 1000 slaver i Dansk Vestindien, var stærkt påvirket af både de økonomiske og de humanistiske argumenter for en afskaffelse af slaveriet. Hans politik førte til, at Danmark som det første land i Europa i 1792 indførte et forbud mod slavehandel med virkning fra 1803
|
| 12 | 1804 | - 1804—1815: Napoleonskrigene
var en række af krige mellem Frankrig og skiftende alliancer på den ene side og England med skiftevis Østrig, Preussen og Rusland på den anden side. Krigene var en fortsættelse af Revolutionskrigene 1792-1802 og samtlige europæiske stater deltog i kortere eller længere perioder. Gennem det meste af krigene havde Frankrig overtaget, men England holdt ud trods franske forsøg på blokade, og efter Napoleons nederlag i Rusland 1812 brød det franske europaherredømme sammen 1813-14.
|
| 13 | 1806 | - 1806: Bayern bliver kongedømme.
- 1 jan. 1806—7 nov. 1918: Königreich Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Maximilian 1. af Bayern fra huset Wittelsbach blev valgt til Bayerns første konge i 1806, og denne familie var kongefamilie helt til monarkiet blev afskaffet efter 1. verdenskrig.
Konger af Bayern:
Maximilian 1. (1806-1825)
Ludwig 1. (1825-1848)
Maximilian 2. (1848-1864)
Ludwig 2. (1864-1886)
Otto (1886-1913)
Ludwig 3. (1913-1918)
|
| 14 | 1807 | - 1807: Københavns bombardement
var en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien.
|
| 15 | 1808 | - 1808—1839: Frederik VI
Danmarks Konge.
|
| 16 | 1813 | - 1813: Statsbankerotten
betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Kanonbådskrigen fra 1807, og som 5. januar 1813 endte med en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Reformen var nødvendig grundet den voldsomme inflation, der ramte landet fra 1810.
|
| 17 | 1819 | - 1819—1829: Jødefejden
Jødefejden er betegnelsen for de antisemitiske optøjer, som fandt sted i København i 1819 og januar 1820.
Optøjerne var sandsynligvis direkte inspireret af de tyske antisemitiske optøjer i byerne Würzburg (3. august), Frankfurt am Main (10. august), Darmstadt (12. august), Hamburg (20. august), Heidelberg (23. august) og Karlsruhe (27. august) 1819. Der var i København allerede grobund for antisemitiske optøjer efter Jødefejden 1813, som stadig spirede.
|
| 18 | 1830 | - 1830: Den første jernbane i England
|
| 19 | 1839 | - 1839—1848: Christian IIV
Danmarks konge
|
| 20 | 1848 | - 1848—1863: Frederik VII
Danmarks Konge
- 23 mar. 1848—1850: Treårskrigen
dansk-tysk krig. Om Slesvig og Holstens løsrivelse
|
| 21 | 1849 | - 5 jun. 1849: Grundloven underskrives
|
1774 - 1850 (76 years)