| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1439 | - 1439—1493: Friedrich III Kaiser des Heiligen Römischen Reiches
Friedrich III. (* 21. September 1415 in Innsbruck; † 19. August 1493 in Linz) aus dem Hause Habsburg war als Friedrich V. ab 1424 Herzog der Steiermark, von Kärnten und Krain, ab 1439 Herzog von Österreich, als Friedrich III. ab 1440 römisch-deutscher König und ab 1452 Kaiser des Heiligen Römischen Reiches. Er war der vorletzte römisch-deutsche Kaiser, der vom Papst gekrönt wurde, und der letzte, bei dem dies in Rom geschah.
|
| 2 | 1481 | - 1481—1513: Hans
Konge af Danmark
|
| 3 | 1492 | - 1492: Columbus opdager Amerika
|
| 4 | 1498 | - 1498: Columbus ankommer til sydamerika.
|
| 5 | 1513 | - 1513—1523: Christian II
Konge af Danmark
|
| 6 | 1517 | - 1517: Reformationen begynder i Wittenberg
|
| 7 | 1520 | - 8 nov. 1520: Blodbadet i Stockholm på Chr.IIs foranledning
|
| 8 | 1523 | - 1523—1533: Frederik I
Konge af Danmark
|
| 9 | 1525 | - 1525—1536: Reformationen i Danmark
I 1520 bekostede en velhavende Bennik fra gården "Benniksgård" i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. – Det vil sige at reformationen startede i Rinkenæs gamle Kirke otte år før det øvrige land.
Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 – 1561) , der i Viborg blev hovedkraften i reformationen i Danmark: i 1525 satte han sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. I 1524 oversatte borgmester Hans Mikkelsen og lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-salmebogen".
I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt, som det ses i Vatikanets arkiver; brevstrømmen fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
|
| 10 | 1533 | - 1533—1534: Pest in Nürnberg.(5.754 Tote)
|
| 11 | 1534 | - 1534—1559: Christian III
Konge af Danmark
|
1491 - 1546 (55 years)