Notater
Match 11,482 til 11,524 fra 12,255
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 11482 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Familie F6068
|
| 11483 | Ulm Taufen 1702-1728 bild 176 | Erasmus, Maria Magdalena (I14527)
|
| 11484 | Ulm Taufen 1702-1728 bild 484 | Erasmus, Johann Georg (I14528)
|
| 11485 | Ulm Taufen 1836-1845 S:469 | Supper, Anna Maria (I13956)
|
| 11486 | Ulmer Oberamtmann in Leipheim, Stubersheim und Langenau. | von Besserer, Marx Philipp (I3056)
|
| 11487 | Ulrich, geboren um 1395, war ein weithin bekannter und angesehener Meister. Es steht fest, dass er schon um 1420 dem Landgrafen von Leuchtenberg eine Büchse geliefert hat, dass ihm 1430 die Stadt Regensburg Kanonen in Auftrag gab, gab er 1432 -für den Bischof von Würzburg arbeitete und das er bis 1434 vielfach auch für Kaiser Sigismund tätig gewesen ist. Eine Anzahl Glocken seiner Werkstätte ist ebenfalls nachweisbar. Ulrich war zweimal verheiratet und hatte zwei Kinder Lorenz und Agnes, über deren Schicksal nichts weiter bekannt ist. | Glockengiesser, Ulrich (I2450)
|
| 11488 | Ulstrup KB 1813-1840 opslag 6 | Pan, Anders Jensen (I12452)
|
| 11489 | Ulstrup KB 1908-1918 opslag 218: Gift Kvinde i Gaarup, Ulstrup Sogn, Aars Herred (hos Gaardejer Aagaard Svenstrup [søn], født 23. August 1849 i Vindblæs Sogn. Datter af Gaardejer Rasmus (??) og Hustru Maren af Vindblæs. Hun var gift med Gaardejer Niels Peter Petersen Svendstrup af Spentrup, men Ægtefolkene levede adskilte. Sidste fælles Bopæl: Pedersborg ved Løgstør. Løgstør KB 1913-1919 opslag 190. | Rasmussen, Karen Marie (I8596)
|
| 11490 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 186. Morten Christensen i Hvidding 14/1-1744 F. 42b Enke: Bodil Christensdatter Børn af hans tidl. ægteskab med Maren Nielsdatter: • Dorthe Mortensdatter g.m. Michel Pedersen i Vorning. • Maren Mortensdatter g.m. Jens Nielsen Rugkræmmer i Hammershøj. • Christen Mortensen • Niels Mortensen Børn af sidste ægteskab: • Christen Mortensen - 44 år g.m. Kirsten Pedersdatter. Har gården i fæste. • Anders Mortensen - 34 år • Laurids Mortensen - 30 år • Peder Mortensen - 25 år Oplysninger: - Christen og Niels Mortensen var begge døde før dette skifte. De havde tidl. givet afkald på arv, da faderen havde udbetalt dem penge. Begge boede i Hvidding. Afkaldskvittering af 6/5-1743. - Enken fremviste et skøde af 24/4-1683 Af Anders Madsen i Sdr. (Becks) Hau- gaard. - Et skøde af 23/3-1706 af Peder Nielsen i Hvidding. - Skiftebrev efter Maren Nielsdatter 1/5-1697. - Børnene af 1. ægteskab: Deres morbror: Peder Nielsen Vestergaard i Hvidding. - Deres svoger: Jens Andersen Skiøtt i Hvidding. | Christensen, Morten (I94)
|
| 11491 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 540. Afkaldskvittering. 26/5-1782 F. 146a Henrik Christiansen i Hammershøj på sin hustru Margrethe Jensdatters vegne. Hun frasiger sig arv efter sin mor Bodil Axelsdatter, som boede hos vor svoger Søren Pedersen i Hvidding. | Jensdatter, Margrethe (I82)
|
| 11492 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 661. Anders Mortensen i Hvidding 10/11-1788 F. 330a Aftægtsmand, boede hos Anders Jensen. Arvinger: • Bror: Christen Mortensen i Hvidding. Død og efterladt: > Morten Christensen i Hvidding. > Bodil Christensdatter g.m. Christen Smed i Hvidding. Død og efterladt: » Søren Christensen – ½ år, hjemme hos faderen. > Dorthe Christensdatter g.m. Jens Pedersen i Hammershøj. Død og efterladt: » Christen Jensen – 15 år, hjemme hos faderen. » Maren Jensdatter – 10 år, hjemme hos faderen. • Halvsøster: Dorthe Mortensdatter g.m. Michel Pedersen i Hvidding. Død og ef-terladt: > Peder Michelsen i Vorning. Død og efterladt: » Michel Pedersen, i Gammelby på Tjele gods. » Jens Pedersen – 38 år, tjener i Foulum. » Mette Pedersdatter g.m. Anders Mouritsen i Vorning. » Dorthe Pedersdatter g.m. Oluf Nielsen Skovfoged i Lindum. > Morten Michelsen, her i Hvidding. > Christen Michelsen, her i Hvidding. • Halvsøster: Maren Mortensdatter g.m. Axel Jensen i Hammershøj. Begge døde og efterladt: > Maren Axelsdatter i Hammershøj. Død og efterladt: » Thomas Jensen i Hammershøj. » Axel Jensen i Hammershøj. > Kirsten Axelsdatter g.m. Niels Krog i Hammershøj. > Bodil Axelsdatter g.m. Jens Floes i Holm. Død og efterladt: » Axel Jensen i Holm. » Dorthe Jensdatter g.m. Søren Pedersen i Hvidding. » Margrethe Jensdatter g.m. Henrik Christiansen i Hammershøj. > Giertrud Axelsdatter i Holm. | Mortensdatter, Maren (I93)
|
| 11493 | Um 1. Uhr Gebohren | Glockengiesser, Sabina Catharina (I15605)
|
| 11494 | Um 1220 ein fränkischer Edler mit einem Ansitz beim Kloster Theres. | Derrer, Friedrich I. von der Untern Bürg (I12069)
|
| 11495 | um 2 uhr nachmittags. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Hörvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 30 Fol. 74 | Glockengiesser, Wolfgang Theophilus (I3213)
|
| 11496 | Um 2. Uhr Mittags Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Hörvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 26 Fol. 67 | Glockengiesser, Felicitas (I15606)
|
| 11497 | Um 20 uhr ordentlich Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Hörvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 24 Fol. 63 | Glockengiesser, Elisabetha (I15604)
|
| 11498 | Um 3 Uhr Gebohren. | Glockengiesser, Felicitas (I15606)
|
| 11499 | Um 4 uhr Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Hörvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 26 Fol. 66 | Glockengiesser, Sabina Catharina (I15605)
|
| 11500 | Um 5 uhr abends Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > Hörvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 28 Fol. 70 | Glockengiesser, Johanna Jacobina (I15607)
|
| 11501 | un blev sindsyg, og der blev ført proces mod en jomfru Christence Kruchow i nabohuset.... se note..* Christence Kruckow* Forældre: godsejer Axel Nielsen K. (†ca.1558) og Anne Mogensdatter Bielke. Den 26. juni 1621 blev jomfru Christence Axeldatter Kruchow henrettet for troldom, og halshugget i København. Sagen er unik i den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet dømt for denne forbrydelse. Jomfru Christence tilbragte formentlig sin barndom på den fædrene Årslevgård ved Nyborg og kom som ung i huset hos ægteparret Berte Friis og Eiler Brockenhuus på det sydfynske Nakkebølle. Her opholdt hun sig også efter fru Bertes død i 1582. To år senere giftede Brockenhuus sig med den 20-årige Anne Bille, og Jomfru Christence forlod Nakkebølle, præcis hvornår vides ikke. I løbet af de følgende år bragte Bille 15 børn til verden, som alle enten var dødfødte eller døde som spæde. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af gårdens tjenestekvinder, der måtte lide døden på bålet. Under forhørene angav de Christence som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle være udøvet i forbindelse med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade.Jomfru Christence bed fra sig i et langt skriftligt indlæg, som hendes broder og lavværge Jens K. fremlagde i 1597 på Salling herredsting. Sagen udviklede sig i løbet af det følgende år til en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod Jomfru Christence. På dette tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler Krochow., der ejede Bellinge på Falster. Senest i 1607, da denne solgte gården, flyttede hun til Ålborg. Her stiftede hun i 1615 sammen med en søster et legat på 200 daler til fattige studenter ved byens latinskole. Et par år senere var Ålborg i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet længe. Allerede i 1612 blev der ført hekseprocesser i byen, og i 1618 udbrød en sand hekseepidemi, der allerede havde hærget store dele af Jylland. Den tog fart, da Jomfru Christence`s nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med præsten ved Vor Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik rejst sag mod flere kvinder, som de dømte i hekseprocesserne i 1612 dengang havde angivet. Nogle af dem tilstod nu at være medlemmer af en “hekserode”, der også talte Jomfru Christence. Under sagens videre forløb udlagde kvinderne Jomfru Christence som den dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til sig, som heksene i fællesskab havde frataget deres ofre. I 1620 greb Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe bevismateriale til om fornødent at rejse trolddomssag mod Jomfru Christence. Materialet indkom en måned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne på Nakkebølle 25 år tidligere. Kongen beordrede Jomfru Christence arresteret og overlod samtidig den lokale lensmand at pågribe og føre proces mod de øvrige medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte på bålet. Sagen mod Jomfru Christence skulle imidlertid på grund af hendes adelige byrd føres for rigets højeste domstol herredagen, som bestod af kongen og rigsrådet. Forberedelsen tog tid, imens sad Jomfru Christence interneret på Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overført til Kbh.s Slot. På herredagen undlod hun mærkværdigvis at forsvare sig mod anklagerne og henskød i stedet sin sag til kongens og rigsrådets nåde. Dommen faldt i begyndelsen af juni og lød på, at Jomfru Christence “bør haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff”. Hun undgik dog bålet; henrettelsen den 26. juni foregik med sværd. Datoen, der har været omtvistet, fremgår af et bilag til Kbh.s lensregnskab 1621 om betaling for overvågning af hende på Kbh.s Slot. Kort forinden havde hun testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger skulle afholdes af den dømte, var dog kun halvdelen af beløbet tilbage i 1623, da Legatum Decollatæ Virginis endelig blev oprettet. Historikerne har stort set ment, at Jomfru Christence var et uskyldigt offer for sin tids heksehysteri, men at hun dog selv havde haft tilbøjelighed til at søge tvivlsomt selskab. Det er samtidig den almindelige opfattelse, at hun var stærkt jaloux på Anne Bille. Retshistorikerne har koncentreret sig om juraen i sagerne imod hende og mener, at hun efter tidens lov, ret og retsbevidsthed blev behandlet og dømt retfærdigt. En enkelt læge Hans Kaarsberg vurderer Jomfru Christence til at være en stærk personlighed, der næppe selv har haft respekt for heksekunster, men som de andre kvinder i deres panik kappedes om at sværte så sort som muligt. Han hævder som en regel, at sådan vil reaktionen være, når et komplot af "malefikante" kvinder bliver sagsøgt. Afstår man fra en psykologisk forklaring, bliver der kun tilbage at pege på Jomfru Christence`s lavadelige status og beskedne økonomi som udslagsgivende for herredagsdommen. Hun havde ingen slægtninge eller beskyttere blandt rigsrådets medlemmer, der alle tilhørte den højadelige og velhavende elite. Kruckowslægten var uden særlige midler og i færd med at uddø; broderen Eiler Kruchow. var dens sidste mand. Jomfru Christence stod til at tabe - Ingen rørte en finger. Hun må have vidst det, da hun opgav at forsvare sig og som sin sidste chance henskød sagen til dommernes nåde. - Den udblev............. (http://www.hekseri.dk/index.html) | Nielsdatter, Elisabeth (I5720)
|
| 11502 | unbeerbt. | Fürer, Peter (I11708)
|
| 11503 | und Leibarzt der Pfalzgräfin Dorothea, Herzogin von Bayern-Neumarkt. | Ayrer, Melchior (I11062)
|
| 11504 | und stiftete im Predigerkloster für sich, seiner Frau sowie die Kinder Conrad und Anna einen Jahrtag. | Familie F925
|
| 11505 | und trat in pfälzische Dienste | Förnberger, Johan Zacharias (I11116)
|
| 11506 | Under de forskellige borgerkrige, bondeopstanden og krige mod Rusland og Østrig-Ungarn, der fandt sted i Polen 1725-72, og som endte med Polens deling, blev hele landet så forarmet, at selv landadlen led nød. Således måtte også den unge adelsmand Johann Andreas flygte fra sit hjem, sansynligvis i det sydlige Polen, Galicien, som blev annekteret af Østrig-Ungarn. Der ligger en lille by lidt nordvest for Krakow, der hedder "Gornicza", den kan muligvis have været hans hjemstavn. Ældre optegnelser fortæller at han nåede Østersøkysten ved byen Danzig og derfra fik skibslejlighed til København. Ankommet til København lod han sig den 4. februar 1770 hverve til Kronprinsens Regiment for 8 år. Regimentet var blevet oprettet til Kronprins Fredrik , som på daværende tidspunkt var 2 år. Johann Gornitzka blev musketér i 3die Compagni, og fornyede senere sin kontrakt. Efter 14 års tjeneste den 11. februar 1784 søgte og fik han regimentets tilladelse til at gifte sig. Det var dengang sjældent at en sådan tilladelse blev givet under tjenestetiden. Var han eller hun et særligt tilfælde? Måske var det hendes forbindelser til hoffet. Allerede samme år som de blev gift blev deres først søn Johan Andreas født og døbt i Garnisionskirken. De nåede at få ialt 6 sønner, før han døde. Af 8. Compagni's "Afgangsprotokol" fremgår det, at musketér Johann Andreas Gornitzka "fra Ungarn" d. 7. maj 1793 er død af en lungesygdom, alder 55 år. | Gornitzka, Johann Andreas (I5786)
|
| 11507 | under et Besog hos sin Svigerson Skudehandler Axel Rosenkrantz Segelcke. | Ifversen, Carl Johannes (I10481)
|
| 11508 | Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger. Et af arvelodderne hed Austrasien, og det omfattede dele af det nuværende, østlige Frankrig, det vestlige Tyskland og det sydlige af Belgien og Nederlandene. | konge Pépin III den Lille af Franken (I3465)
|
| 11509 | under Tjele Gods | Flarup, Jens Christensen (I271)
|
| 11510 | Under Tjele gods | Overgaard, Christen Jensen (I272)
|
| 11511 | under transport til Sankt Georg Hospital | Hübner, Marie Jeanette (I11313)
|
| 11512 | undet i Bullock Family Tree på http://trees.ancestry.de. som også angiver en nulevende datter | Glockengiesser, Margarete Sophia (I2452)
|
| 11513 | Ungefähr 80 Jare alt | Siebken, Hans Jürgen (I14598)
|
| 11514 | Ungk. Jørgen Christian Jensen af Lønborg født i Deibjerg 8. Septber 1844 men indført i Skjern Sogns Kirkebog og døbt i Skjern Kirke. | Jensen, Jørgen Christen Bjødstrup (I993)
|
| 11515 | ungkarl og skipper Jørgen Hansen, 26 år, bor ved Odden - og pigen Johanne Marie Nielsdatter, 20 år, bor ligeledes ved Odden. Forlovere: Laurids Madsen og Jes Jensen Møller. | Familie F3067
|
| 11516 | ungkarl, fisker Jes Nielsen, 35 år, ved Odden - og pigen Karen Hansdatter, 37 år, ved Odden. Forlovere: Peder Lauridsen Jepsen og Morten Hansen Jessen. | Familie F3083
|
| 11517 | ungkarl, skipper Hans Jepsen Jörgensen, 30 år ved Odden - med pigen Karen Jensdatter Svendsen, 19 år ved Odden. Vidner: Jens P. Svendsen, skipper ved Odden, og Jørgen H. Jepsen, fisker ved Odden. | Familie F3070
|
| 11518 | ungkarl, sømand Laurids Hansen Jepsen, 25 år, ved Odden - med pigen Mette Matthiasdatter, 20 år, ved Odden. Forlovere: Jørgen H. Jepsen og Jes Hansen. | Familie F3078
|
| 11519 | Universitetet i Franeker 1585-1811 var et universitet i vest-frisland (nu en del af Nederlandene). Det var det næstældste universitet i Nederlandende, grundlagt kort efter Universitetet i Leiden. I begyndelsen havde universitetet et godt ry og tiltrak studerende langvejs fra. Universitetet blev nedlagt af Napoleon i 1811. | Thøgersen, Peder (I5696)
|
| 11520 | Universitetskilderne i Wien gør det klart Geinperger kom fra Passau, og siden han startede sin studerer omkring 1470, må han være født omkring midten af det femtende.århundrede. | Geinperger, Stephan (I14716)
|
| 11521 | Universitetsophold i Ingolstadt 1542, Tübingen 1545 | Haug, David (I3083)
|
| 11522 | Unter den Nachkommen des Eitel Eberhard Besserer (+ 1626) bildeten sich zwei Linien der Besserer von Thalfingen, die ältere und die jüngere Hauptlinie. Zur zweiten zählte u.a. der Altbürgermeister Marx Christoph Besserer (1678-1738), der 11. Februar 1738 durch einen Mordanschlag seines Amtskollegen Albrecht Harsdörfer verstarb. | von Besserer, Marx Christoph (I3045)
|
| 11523 | unter einen stein mit seinen Wappen begraben. | Behaim, Agnes von Schwartzbach (I3264)
|
| 11524 | unterhalb des Chores. | Glockengiesser, Johannes II. (I2439)
|